Op mod 300 projekter ramt: Ny regering vil rydde op i Energinet

Energinets arbejde skal fokuseres på færre opgaver, og opgaveporteføljen for det statslige selskab skal ændres.

Det står klart, efter den nyslåede firkløverregering tirsdag eftermiddag fremlagde sit regeringsgrundlag.

I grundlaget hedder det blandt andet, at tiltaget skal sikre “maksimal udbygningshastighed og effektiv udnyttelse på lang sigt, der holder omkostningerne nede for forbrugere og virksomheder.”

Endelig skal selskabet have øget frihed til at planlægge og udbygge elnettet, så det passer til politiske mål og ikke kun i områder med behov, som tidligere.

Dermed er der lagt op til et opgør med organiseringen af det statslige selskab, som står for udrulningen og tilpasningen af den centrale del af det danske elnet. Det sker, efter selskabet har fået massiv kritik gennem det seneste år. 

Under præsentationen af regeringsgrundlaget blev tiltaget ikke uddybet, men Martin Lidegaard (R) fremhævede nødvendigheden af elektrificering.

“Vi vil en gennemgribende elektrificering af Danmark, så vi i løbet af en ganske kort årrække endelig kan frigøre os af Putins gas,” sagde den radikale leder.

Mens behovet for strøm de seneste år er eksploderet, er udbygningen af det danske elnet ikke fulgt med. Der er kort sagt ikke nok elnet til at fragte strøm rundt til den stadigt stigende efterspørgsel.

Bæredygtig

Energinet forlænger pause: “Meget store tilslutninger” kan vente fem-ti år

Det går ud over mere end 270 projekter rundt omkring i landet, der som følge af det hårdt pressede elnet har fået at vide, at man for nuværende ikke kan blive koblet på nettet.

Det oplyser tre af de største distributionsselskaber i landet – N1, Cerius-Radius og Trefor – nu til Børsen. 

De tre selskaber dækker tilsammen størstedelen af Jylland, Sjælland og Lolland-Falster. Hertil kommer projekter i de resterende ca. 14 mindre distributionsselskaber, som er spredt over resten af landet: projekterne tæller blandt andet virksomheder, der vil udvide produktionen eller omlægge fra gas til strøm, datacentre, solcelleparker, batterier og fjernvarmesektoren.

Politik

Kaos i elnettet: Politikerne kigger på særlig model

Det er de enorme forsinkelser hos det statslige selskab Energinet, der har sat en prop i tilslutningen til elnettet. Energinet står for udbygningen af de store distributionsledninger, der fungerer som motorvejene i elnettet. De skal transportere strøm til elnetselskabernes ledninger, der – hvis vi bliver i trafikmetaforerne – fungerer som motortrafik- og landevejene i elnettet.

På den måde hænger det hele sammen, og forsinkelser hos Energinet betyder, at distributionsselskaber som netop N1, Cerius-Radius og Trefor ikke kan indgå nye aftaler på større projekter, før de er sikre på, at de rent faktisk kan levere den nødvendige kapacitet.

I et interview med Børsen i slutningen af sidste uge løftede fungerende klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard også sløret for, hvordan kommende projekter skal prioriteres, når det i fremtiden skal besluttes, hvem der kan blive koblet på det danske elnet. Længst nede på den prioriteringsliste bør bl.a. batteriparker og datacentre ligge, lød det fra den fungerende minister.

Nye tilslutninger udskudt

Forsinkelserne hos Energinet er ikke nye. Børsen har i flere måneder beskrevet de enorme udfordringer hos det statslige selskab, der ikke har kunnet følge med efterspørgslen. 

I marts i år satte Energinet pause på alle nye tilslutninger i tre måneder for at få pusterum til at finde på en løsning. Men i sidste uge lød meldingen, at der tidligst til efteråret kan komme nye tilslutninger.

For meget store tilslutninger – såsom datacentre – kan tidshorisonten i flere tilfælde være fem-ti år, oplyste Energinet. 

Lars Bonderup Bjørn, adm. direktør i energikoncernen Ewii, kaldte over for Børsen meldingen for “meget kritisk” – i hvert fald hvad angår Danmarks grønne omstilling. 

Han pegede også på, at flere berørte virksomheder med overvejende sandsynlighed nu vil begynde at tænke i egen elproduktion – f.eks. ved at sætte gasturbiner op. 

“Og så går vi jo den stik modsatte vej af det, der var hensigten med elektrificeringen,” sagde Lars Bonderup Bjørn til Børsen. 

10 mia. kr. dyrere

Energinet har også fået hård kritik af Rigsrevisionen, der i en rapport i april konkluderede, at udbygningen af det danske elnet udover at være stærkt forsinket også er blevet 10 mia. kr. dyrere end først antaget. 

Bæredygtig

Har Tyskland svaret på Danmarks energinetkrise?

I sin rapport beskrev Rigsrevisionen Energinets styring af udbygningen af elnettet som “meget utilfredsstillende”. Omkring 70 pct. af det statslige selskabs projekter er blevet forsinkede, og “Energinet har kun delvist overblik over baggrunden herfor,” lød det bl.a. i Rigsrevisionens rapport.

Ifølge Rigsrevisionen har Energinet “systematisk” undervurderet, hvor lang tid det tager at gennemføre deres projekter. Hastigheden skal mere end fordobles, hvis den forventede udbygning i 2050 skal nås, fremgik det videre af rapporten.

Akutplan får ros

I erhvervslivets organisationer møder tiltaget fra regeringen ros, og flere peger på, at det haster at handle på området.

“Hvis vi skal lykkes med at gøre Danmark mere grønt, energiuafhængigt og konkurrencedygtigt, kræver det først og fremmest, at virksomhederne kan få adgang til elnettet,” siger Ulrich Bang, vicedirektør i Dansk Erhverv i en mail til Børsen. 

Også direktør i Brintbranchen, Tejs Laustsen Jensen, fremhæver i en mail indsatsen over for Energinet som et “godt og helt nødvendigt” tiltag.

I energisektorens brancheorganisation Greenpower Denmark kalder formand Kristian Jensen situationen “virkelig ulykkelig”.

“Det er en yderst kritisk situation for vores samfund, da industrien og fjernvarmen ikke kan omstille sig væk fra den sorte olie og gas uden mere plads i elkablerne,” siger han i en pressemeddelelse og bifalder regeringens forslag.