Det bliver nu et strategisk, politisk mål at hælde klimavenlige brændstoffer i tanken på kampvogne og jagerfly, når regeringen indgår sit officielle klimapartnerskab med det danske forsvar.
Målsætningerne fra partnerskabet forventes først klar til efteråret, men både regeringen og støttepartiet Radikale Venstre har udset sig udvikling af ptx-teknologi, der kort sagt kan omdanne elektricitet fra f.eks. solceller til flydende brændstof, som et guldmål for industrien.
“Jeg så gerne, at vi f.eks. satte 1 mia. kr. af i det nye forsvarsforlig
Martin Lidegaard (RV), forsvarsordfører
En decideret omlægning af brændstoffer til Forsvarets køretøjer er dog stadig eksotisk, fortæller Jan Werner Jensen. Han er adm. direktør i Støvring-virksomheden Hydrema, der bl.a. producerer tungt rullende materiel til militærenheder i det meste af verden.
“Der vil gå lang tid, inden man kan gå væk fra fossile brændstoffer, når man skal drive materiel som vores. Hvis man vil have køretøjerne til at leve op til de samme emissionskrav, som civile køretøjer skal, render man også ind i den udfordring, at de måske ikke kan tåle at køre på flybrændstof. Når du står midt i en krigszone, er det ofte den type brændstof, der er til rådighed,” lyder det fra Hydrema-direktøren, der tilføjer, at han overordnet er positiv overfor klimapartnerskabet.
De danske væbnede styrker brugte i 2019 alene 74 mio. liter brændstof, og det udgør ca. 75 pct. af det danske militærs samlede CO2-udledning.
Derfor vil klimavenlige brændstoffer på langt sigt kunne få stor effekt på Forsvarets aftryk og samtidig gøre Danmark mindre sårbar i forhold til forsyningssikkerhed. Hvor store dele af militærets olie- og gasressourcer i dag kommer fra Mellemøsten og Rusland, vil man i fremtiden selv kunne producere store mængder flydende brændstof gennem vedvarende energi på dansk grund.
Ptx-brændstoffer er generelt tre til fem gange så dyre som traditionel diesel, og derfor skal efterspørgsel på de grønne alternativer hjælpes på vej. Det mener forsvarsordfører Martin Lidegaard (RV), der selv var med til at foreslå partnerskabets etablering.
“Jeg så gerne, at vi f.eks. satte 1 mia. kr. af i det nye forsvarsforlig til at skabe efterspørgsel på ptx-brændstoffer. Og frem mod forligets igangsættelse i 2024, kunne det måske være et tocifret millionbeløb under det nuværende budget,” siger forsvarsordføreren.
Forsvarsminister Trine Bramsen (S) har endnu ikke et bud på, hvad omstillingen i Forsvaret skal koste.
Men det kan vel ikke være helt gratis at gøre Forsvaret klimavenligt?
“I første omgang er tanken, at klimamålene skal integreres i den kæmpe indkøbsmuskel, Forsvaret har. Så kommer der senere et nyt forlig, og hvis anbefalingerne fra klimapartnerskabet peger på, at der skal sættes flere penge af der, så skal vi selvfølgelig tage det med.”
Forsvaret står kun for 0,5 pct. af den samlede danske CO2-udledning, viser beregninger ud fra dets eget klimaregnskab. Mens andre partnerskaber som byggesektorens eller transportbranchens står for hhv. 30 og 20 pct. af landets udledning, slår Trine Bramsen fast, at det stadig er essentielt at få bragt Forsvarets klimabelastning markant ned.
De seneste år har Forsvaret haft store udfordringer bare med at holde styr på brændstofforbrug og regnskabstal – hvordan skal det holde styr på en svær størrelse som CO2-udledning?
“Det skal ske med en erkendelse af, at Forsvaret har et ligeså stort ansvar for klimaet som alle andre i samfundet, og at der samtidig ligger et stort forretningsmæssigt potentiale i at gøre Danmark førende på grønne teknologier, der kan bruges i Forsvaret.”
