En halv time vest for Københavns hovedpulsåre ligger en tidligere lampefabrik, der skal have et nyt liv.
Lyfa Parken hedder de fem bygninger – opkaldt efter lampeproducenten – der i dag huser kontorer, lagerlokaler og produktionslokaler i udkanten af forstadsbyen Måløv, som primært udlejes med henblik på erhvervsmæssige formål.
“Men jeg kunne sagtens se for mig, at der blev bygget nogle ungdomsboliger ovenpå her,” siger Søren Arildskov og peger op på den flade top af en hvid industrilignende bygning.
Han har været arkitekt i godt 25 år – i dag for arkitektvirksomheden Link Arkitektur – og udgør en betydelig andel i drivværket bag den forhenværende lampefabriks kommende makeover.
“Vi drømmer om at videreudvikle det startupmiljø, der allerede er på stedet, og måske supplere med studio-boliger, ungdomsboliger og familieboliger,” forklarer han.
“Men vi vil som udgangspunkt bevare og renovere alle de eksisterende fabriksbygninger frem for at rive det ned.”
Det handler om at anskue bygninger som værdifulde i kraft af deres materialer i stedet for bare at rive dem ned, køre det væk, destruere det og bygge op med nye materialer
Søren Arildskov, arkitekt, Link Arkitektur
FAKTA
Børsen Bæredygtig Cases
Børsen har siden 2022 udvalgt 224 projekter, som kan inspirere resten af erhvervslivet i den grønne omstilling.
Projekterne er indsendt af virksomhederne og udvalgt af Børsen Bæredygtigs redaktion med faglig sparring af et advisory board af erhvervsprofiler med viden og erfaring inden for erhvervslivets grønne omstilling.
Se årets 34 cases på borsen.dk/cases
Med sig har han – for næsten første gang – en betamodel af et nyudviklet værktøj, der skal gøre det betydeligt mindre kompliceret at være kreativ med de materialer, der allerede er til rådighed i ældre bygninger – frem for at rive det hele ned og bygge nyt.
Og hvis det lykkes at få smittet endnu flere arkitekter og bygherrer med et fokus på genanvendelse af flere materialer, kan det være med til at skubbe byggesektoren i en grønnere retning. For godt 30 pct. af Danmarks CO2-udledninger kan spores tilbage til byggebranchen, der ifølge Søren Arildskov hidtil har været præget af nedrivning og nybyggeri.
Som et computerspil
Vi bevæger os ind i, hvad der lader til at være etablissementets hovedbygning.
“Se,” siger Søren Arildskov.
“Nogle af de gamle Lyfa-lamper hænger stadig rundt omkring.”
Han løfter anvisende sin arm i retning af en mand, der i næsten hypnotisk tilstand går rundt med en ipad og scanner omgivelserne.
“Det er Povl.”
Povl Sonne-Frederiksen er ligesom Søren Arildskov uddannet arkitekt, og på den ipad, han har i sin hånd, ligger en betamodel af hans ph.d.-projekt Reuse X, som er udviklet i samarbejde med Link Arkitektur.
Det er netop det værktøj, der er dagens omdrejningspunkt.
Han vender skærmen, så jeg kan se den, og fortæller mig, at der i Apples Pro-modeller er en indbygget Lidar-scanner, som er en sensorteknologi, arkitekter kan bruge, når de skal måle afstanden til ting.
“Så når jeg scanner et rum med min ipad, får jeg nogle afstandsværdier, som jeg tager en slags video af, og som jeg senere kan samle til en 3D-punktsky (en samling af millioner af præcise målepunkter, der danner en nøjagtig, digital kopi af virkeligheden, red.),” forklarer Povl Sonne-Frederiksen.
Søren Arildskov skynder sig at tilføje, at det på den måde fungerer lidt som et computerspil, hvor man på ret effektiv vis får en 3D-model, som kortlægger, hvilke ressourcer der er til rådighed i en bygning “altså, både af materialer, geometri og muligheder”.
Det giver arkitekterne et tidligt fingerpeg om, hvad de konkret har at arbejde videre med.
Vi skal jo bare væk fra det med at rive ned og bygge op for nyt, hvor det ikke er nødvendigt. Det tror jeg efterhånden, hele branchen er enig om
Søren Arildskov, arkitekt, Link Arkitektur
Bibliotek over materialer
“Det er på ingen måde en ny teknologi, men det har tidligere krævet en masse dyrt udstyr”, siger Søren Arildskov.
Han forklarer, at appen selvfølgelig ikke giver helt præcise data på samme måde, som en rigtig – og bekostelig – Lidar-scanner ville.
“Men det er bedre at have tidlig end præcis data. I første omgang handler det om at sørge for, at vi ikke får revet noget forkert ned,” pointerer Søren Arildskov og fremhæver, at det i så fald blot kræver et samspil mellem en lidt nyere iphone eller ipad, appen Reuse X og en licens til værktøjet.
Han peger på et billede af et noget, der ligner et mindst 100 år gammelt bibliotek.
“Sådan kan man kan betragte en bygning som denne her – som et bibliotek over materialer,” siger han.
Enten kan man lade dem stå og genbruge dem på samme sted – ellers kan man flytte dem og bruge dem et andet sted, forklarer han.
“Det handler om at anskue bygninger som værdifulde i kraft af deres materialer i stedet for bare at rive dem ned, køre det væk, destruere det og bygge op med nye materialer.”
Sætter skub i den grønne omstilling
I sommeren 2025 kom der ny lovgivning i forbindelse med nedrivning af bygninger.
Alle, der nedriver bygninger på over 250 kvm, skal nu have grønt lys af Miljøstyrelsen først. Desuden må nedrivningen kun udføres af autoriserede virksomheder, som skal udarbejde en detaljeret ressourcekortlægnings- og nedrivningsplan.
Det er jo lovgivning, der for alvor sætter skub i den grønne omstilling – hvis det var frivilligt, tror jeg, det ville tage mange flere år
Søren Arildskov, arkitekt, Link Arkitektur
“Det stiller jo nogle helt andre krav til os. Hvis man river noget ned, skal man kunne dokumentere, hvor meget, hvorfor og hvordan man bortskaffer det ,” forklarer Søren Arildskov og påpeger det derfor helt naturlige incitament blandt nutidens arkitekter til at udnytte bygningers potentiale.
I den sammenhæng mener han, at Reuse X kommer til at kunne gøre underværker for både arkitekter og bygherrer ved at bidrage til et hurtigt overblik over, hvad der kan genbruges og hvordan.
Synes du, det er ærgerligt, at lovgivningen ifm. nedrivning er blevet skærpet?
“Jeg mener, det er helt nødvendigt,” svarer Søren Arildskov, “i starten virker det måske besværligt, men det er jo også det, der er med til at drive ny innovation som Povls projekt her.”
“Det er jo lovgivning, der for alvor sætter skub i den grønne omstilling – hvis det var frivilligt, tror jeg, det ville tage mange flere år,” fortsætter han.
Ville I hos Link Arkitektur gøre et lige så stort nummer ud af at tænke genbrug ind i byggeri, hvis ikke der var krav til det?
“Altså,” svarer Søren Arildskov klukleende, “det tror- og håber jeg. Man er vel et moralsk menneske.”
Større kvalitet ved genbrug
Den sidste del af den gamle lampefabrik, Søren viser frem, er formet som nogle lange rækker, hvis man ser den ovenfra, fortæller han mig.
I det rum, vi træder ind, er der højt til loftet og ovenlysvinduer, der giver direkte adgang til solens stråler, når de vælger at kigge forbi.
“Her kunne vi lave nogle moderne kartoffelrækkehuse med nogle små gårdhaver,” siger han begejstret og vender sig mod et hjørne i rummet.
“Kunne det ikke være meget fedt at have en stue her?”
Rent kosmetisk kan der være noget virkelig charmerende ved at bevare ældre bygningers kvaliteter, forklarer han mig.
“Du ville aldrig få sådan et ovenlys i et nybygget rækkehus – det er simpelthen for dyrt.”
Han er overbevist om, at man – for samme budget – kan få bygninger af markant større kvalitet ved at genbruge frem for at bygge nyt. Og så er det i øvrigt en gave, når bygninger har noget charme og sjæl, uddyber han.
“Vi skal jo bare væk fra det med at rive ned og bygge op for nyt, hvor det ikke er nødvendigt. Det tror jeg efterhånden, hele branchen er enig om,” siger Søren Arildskov.
Og han håber sådan, at det nye værktøj Reuse X kan være med til at accelerere den ambition.
