Notat skaber håb for udskældte industrier

I årtier har det været en sandhed, at de mest klimabelastende industrier som stål og cement ikke kan køre på strøm.

Produktionen kræver så høje temperaturer, at det er umuligt at bruge andet end fossile brændsler. Det har flere virksomheder inden for cement, stål eller tegl gennem årene forklaret, mens der løbende er rejst kritik af f.eks. den danske cementproducent Aalborg Portland.

Men det billede bør der gøres op med, mener Rådet for Grøn Omstilling (RGO). I et nyt notat har den grønne organisation gennemgået selskaber verden over, der arbejder på at levere løsninger til de udskældte, klimatunge industrier, hvor f.eks. cement står for 8 pct. af de samlede globale udledninger, mens stål tæller for mellem 7 og 11 pct.

“Der er en spændende udvikling. Det bobler frem lige nu med alle mulige nye virksomheder i alle dele af verden, som kigger på det her,” siger Jens Dahlstrøm, seniorrådgiver på klima og energi hos RGO, og peger især på stål.

“

Hvis vi mener, at vi skal gøre noget for klimaet, så bliver vi nødt til at fjerne noget CO2 fra atmosfæren

Michael Lundgaard Thomasen, direktør, Aalborg Portland

“En eller flere af dem skal nok lykkes for alvor. Og så har vi en game changer inden for de tunge industrier.”

FLSmidth, der leverer udstyr til mine- og cementindustrien, arbejder på flere fronter for at sænke industriens belastning på klimaet og miljøet. Og her spiller elektrificering også en rolle, forklarer Sine Bøgh Skaarup, chef for grøn innovation i FLSmidth Cement.

Selskabet afventer sammen med andre partnere svar på mulig fondsfinansiering til et projekt om brugen af elektrificering i cementproduktionen.

Et andet af selskabets projekter kigger på selve materialet i cementen. Det seneste år har FLSmidth Cement arbejdet intenst på en teknologi, som faktisk tog sin begyndelse for ti år siden, men blev lagt på hylden, fordi interessen fra kunderne manglede.

Kort fortalt har virksomheden fundet en metode, så ler kan erstatte de klassiske kalksten, der i dag bliver brændt ved høj varme. Iden proces står kalk for hele 55-85 pct. af den samlede CO2-udledning ved produktionen af cement. Ved at skifte til ler bortfalder en del af belastningen, mens ler ikke kræver høj opvarmning for at blive kalcineret, som processen kaldes.

To industrielle anlæg er på vej i Frankrig og Ghana, mens der ligger en ordre i USA.

“Vi oplever faktisk en rigtig stor efterspørgsel. Men fordi de ikke har set et industrielt skalaanlæg i drift, er markedet stadig lidt tilbageholdende,” siger hun.

Ud over de industrielle anlæg er et pilotanlæg til at elektrificere processen med ler også undervejs – et skridt mod at elektrificere den traditionelle produktion af cementklinker, håber Sine Bøgh Skaarup.

Når man i branchen har talt om, at det er umuligt at elektrificere tunge industrier, hvordan vurderer du det så i dag?

“Jeg tror ikke, det er umuligt. Men det kræver investeringer. Og så er der noget regulering, som skal følge med. Vi støtter op om alt, der skubber os frem mod en økonomi, hvor vi ikke udleder CO2, og teknologier, som verden er meget bedre tjent med.”

Ifølge Rådet for Grøn Omstilling er virksomhederne i notatet enten på pilotstadiet eller i gang med at rejse midler til at bygge kommercielle anlæg.

“De fleste forventer kommercielle anlæg mellem 2025 og 2028,” siger Jens Dahlstrøm og understreger, at det skal tages med “et gran salt”.

I taler trods alt ikke om et gennembrud, men på tærsklen til et. Kan du forstå, hvis danske selskaber har kigget mod andre løsninger?

“Det kan jeg fuldstændigt forstå,” siger Jens Dahlstrøm og peger på, at der i Danmark overordnet er sat 38 mia. kr. af til satsningen på fangst og lagring af CO2, også kendt som carbon capture and storage (CCS).

Teknologien er i dag udpeget til en central rolle i den danske klimastrategi – og især for de tunge industrier som cement og stål, der har svært ved at reducere udledningerne. I september vedtog et bredt flertal en aftale for CO2-fangst og -lagring på 27 mia. kr. over de næste 15 år. Men området bør undersøges nærmere, mener RGO.

“

Vi ser stadig CO2-fangst som vores sidste våben

Sine Bøgh Skaarup, chef for grøn innovation, FLSmidth Cement

“Man bør simpelthen tage en tænkepause, før man laver næste udbrudsrunde til sommer, og undersøge, om der egentlig er en bedre vej,” siger Jens Dahlstrøm.

Han peger på Holland, hvor der hvert år tages stilling til, hvem der ikke kan omstille sig uden CCS, hvorfor det så kun er dem, der kan søge støtte. Det ville give mening, hvis Danmark åbnede for, at større projekter som elektrificering af cement også kunne byde ind på de mange milliarder, mener RGO.

Aalborg Portland står for cementproduktionen i Danmark og er den mest CO2-udledende virksomhed i landet med over 2 mio. ton CO2 om året, svarende til mere end 4 pct. af de samlede udledninger i Danmark.

Direktør Michael Lundgaard Thomsen er langtfra enig i vurderingen fra organisationen. Fangst og lagring af CO2 er en afgørende brik i selskabets arbejde med at sænke udledningen fra processen.

Aalborg Portland har endnu ikke truffet en beslutning om at investere i et anlæg i stor skala, som vil kræve mange milliarder. Men sidste år opstartede endnu et testanlæg på matriklen i Aalborg, hvor resultater er ved at blive undersøgt.

“Vi kigger på, om det giver mening at fange mere end de 400.000 ton,” siger han om den nuværende ambition for lagring af CO2.

Men der er brug for støtte, hvorfor Aalborg Portland vil deltage i det statslige udbud til sommer.

“Hvis vi mener, at vi skal gøre noget for klimaet, så bliver vi nødt til at fjerne noget CO2 fra atmosfæren. Og CO2-fangst er jo faktisk en bevist teknologi, der bliver brugt i mange forskellige brancher. Vi er ikke enige med dem i, at vi har råd til at vente.”

I FLSmidth Cement rådgiver man kunderne om den mest optimale proces i forhold til fangsten af CO2. Men Sine Bøgh Skaarup ser det langtfra som det første håndtag, der skal drejes på.

“Vi ser stadig CO2-fangst som vores sidste våben,” siger hun.

Løsningerne kendt fra olie- og gasindustrien er fortsat meget dyre og svarer ifølge hende til kapitaludgifterne for en hel cementfabrik, mens udgifter til driften er i samme leje. Og så er der CO2-udledninger forbundet med at bygge anlæggene.

Lige nu er det ifølge Sine Bøgh Skaarup kundernes manglende købelyst, der spærrer ben for, at udviklingen af en mindre belastende industri for alvor tager fart.

“De afventer bl.a., at vores første anlæg med kalcineret ler bliver sat i drift. En ting er, at vi bliver ved med at investere i vores udvikling, men markedet skal jo også opbygges, så der er en efterspørgsel. Og den sker jo kun i kraft af lovgivningen. De gør det ikke frivilligt.”