For to år siden satte Teknologisk Institut sig for at undersøge, hvordan et af branchens mest CO2-belastende materialer, beton, kunne gøres mere grønt.
Projektet, der er et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Leth Beton, Kronospan og biokulproducenten Stiesdal Skyclean, har bl.a. undersøgt muligheden for at anvende biokul i letvægtsbeton – et af de materialer, der ofte anvendes i produktion af vægelementer til byggeriet.
Nu er man klar til at løfte sløret for resultaterne, som ifølge Nina Marie Sigvardsen, ph.d. og konsulent hos Teknologisk Institut, betegnes som “lovende”.
FAKTA
Om projektet
- Teknologisk Institut har undersøgt mulighederne for at anvende biokul i byggematerialer i projektet Charbuild, der er udført i samarbejde med Stiesdal Skyclean, Kronospan og Leth Beton, finansieret af forskningspartnerskabet Inno-Ccus og støttet af Innovationsfonden.
- Biokul er betegnelsen for kulstofbaserede materialer, der er produceret ved varmebehandling af organisk materiale ved høje temperaturer.
- Det er bl.a. affaldsprodukter fra land- og skovbrug såsom resttræ og halm, der varmebehandles, hvilket betyder, at ca. 50 pct. af den CO2, der er optaget i det organiske materiale, lagres i biokul.
- I projektet har man erstattet letklinker med biokul for at reducere CO2-aftrykket. Letklinker er brændt ler og har derfor et højere CO2-aftryk end biokul.
Kilde: Teknologisk Institut
Formålet har bl.a. været at erstatte en stor del af letklinkerne (også kendt som lecakugler), der typisk indgår i vægelementer, med biokul for at reducere CO2-udledningerne fra materialet. Og det er lykkedes, fortæller Nina Marie Sigvardsen.
“Vi har bevist, at det kan lade sig gøre at erstatte 90 pct. af letklinkerne med biokul, men faktisk kan op til 100 pct. erstattes, hvor det stadig opnår gode styrker og ikke påvirker brandsikkerheden,” siger Nina Marie Sigvardsen til Børsen.
Som det ser ud lige nu, ser vi det ikke som konkurrencedygtige elementer, både fordi de er dyrere at producere, og fordi vi ikke tror på, at kunderne er klar til at betale
Sara Hørlyck Molbo, kvalitetschef, Leth Beton
Et vægelement, hvor 90 pct. af letklinkerne er erstattet med biokul, har et CO2-aftryk, der er ca. 60 pct. lavere baseret på en livscyklusanalyse for faserne A1-A3, som dækker produktfasen fra råvareudvinding, transport til fabrik og selve produktionen.
Betonproducent melder pas
Hos virksomheden Leth Beton, der er betonelementleverandør og en af hovedaktørerne i projektet, oplever man også resultaterne som “virkelig gode”. Alligevel har det ikke ført til lanceringen af et nyt produkt.
“Det vil kræve en del ændringer i produktionsprocessen at tilføre biokul, og det vil kræve en ekstra behandling af elementerne,” siger Sara Hørlyck Molbo, kvalitetschef hos Leth Beton.
“Som det ser ud lige nu, ser vi det ikke som konkurrencedygtige elementer, både fordi de er dyrere at producere, og fordi vi ikke tror på, at kunderne er klar til at betale den pris – både for elementet og for den ekstra behandling,” siger hun videre.
Leth Beton kan ikke sætte tal på, hvad merprisen på de nye elementer med biokul ville være i sidste ende. Men vurderingen er, at markedet ikke efterspørger det nok til, at de kan gå videre med produktudviklingen.
Kunne I ikke sige, at I alligevel vælger at gå forrest og udvikle produktet, selvom det er dyrere?
“Det kunne man godt, men vi vurderer ikke, at det er bæredygtigt at omlægge vores produktion, når vi på nuværende tidspunkt ikke ser et marked, der er klar til at aftage produktet,” siger Sara Hørlyck Molbo.
I stedet satser virksomheden på at integrere cementtyper med lavere CO2-aftryk for at reducere udledningerne, fortæller kvalitetschefen.
