Arbejdsgruppe: Sådan bør klimamærke for dagligvarer se ud

Efter et års arbejde giver Klimamærkets arbejdsgruppe nu sin afrapportering til fødevareminister Jacob Jensen og anbefaler, hvordan et klimamærke på danske dagligvarer skal se ud.

Arbejdsgruppens har haft repræsentanter fra flere aktører inden for landbrug og fødevarer. Det har talt interessenter inden for producenter og leverandører, detailledet samt brancheorganisationer og Fødevarestyrelsen.

I en pressemeddelelse fremgår det, at arbejdsgruppen anbefaler, at man tager en såkaldt skalamodel i brug og får opbygget en database for klimaaftrykket på fødevarer.

Skalamodellen betyder, at alle fødevarer kommer på en skala i forhold til deres klimaaftryk. Grøntsager, mejeri- og kødprodukter vil altså blive vurderet ud fra samme skala. En anden diskuteret model handlede om at inddele fødevarer i kategorier og derefter lave et klimamærke, der rangerede produkter inden for samme kategori.

“Med skalamodellen får forbrugerne et enkelt og brugbart redskab, når de skal handle ind til middagsbordet, og samtidig er der skabt forudsætninger for, at producenter kan reducere klimabelastningen i fødevareproduktionen. I arbejdsgruppen foreslår vi, at der etableres en offentlig database for klimaaftryk for fødevarer, som fremover skal være omdrejningspunkt for klimamærket. Vigtigst af alt, så er der opbakning til skalamodellen fra det samlede danske fødevarelandskab og fra forbrugerne,” siger Per Preisler Christiansen, direktør for innovation og vækst i Fødevarestyrelsen, i meddelelsen.

Formålet med at lave et dansk klimamærke er at gøre fødevarers klimaaftryk mere synligt. Forventningen er, at det kan skabe gevinster for forbrugere og erhvervet – blandet andet har et argument været, at det støtter op om den grønne omstilling og er med til at nå Danmarks mål om et 70 pct. reduktion af CO2.

Ifølge Forbrugerrådet Tænk har tre ud af fire forbrugere svært ved at gennemskue, hvilket klimaaftryk fødevarer har. I en undersøgelse af ca. 1.100 adspurgte forbrugere kunne blot to rangere otte almindelige madvarer korrekt efter, hvor meget de belaster klimaet.

”Vi ved, at forbrugerne gerne vil handle mere klimavenligt, men at de samtidig synes, det er svært. Vi ved også, at forbrugerne helst vil have en skalamodel, så de nemt kan sammenligne klimaaftrykket på tværs af alle fødevaregrupper. Derfor er vi meget tilfredse med anbefalingen fra arbejdsgruppen, som netop foreslår et skalabaseret klimamærke – det er et vigtigt skridt på vejen mod at mere klima-afbalanceret fødevareforbrug," lyder det fra Anja Philip, formand for Forbrugerrådet Tænk, i meddelelsen.

Danskerne udleder i gennemsnit hvad der svarer til ca. syv ton CO2 om året fra privat forbrug. Omkring to ton kommer fra fødevarer og drikkevarer. Det svarer til cirka 5,5 kg om dagen, viser tal fra Energistyrelsen.