Biotekchef er netop blevet milliardær: Formuen skal investeres et helt andet sted

For lidt under en måned siden fyldte Jacob Jelsing 50 år.

En milepæl, jovist, men ikke noget der fik ham til at “gå i panik og lægge en helt ny plan” for sit liv.

Over de senere år er noget dog kommet snigende, og nu skal der ske noget.

“Jeg er blevet klogere med årene, og nu er situationen så kritisk, at jeg bliver nødt til at handle,” siger Jacob Jelsing.

Han vil ikke længere se til fra sidelinjen. Fra nu af vil han investere en stor del af sin tid og ganske betragtelige formue i virksomheder, der arbejder aktivt med klima- og miljøkrisen.

“Jeg er født i 1974 og lærte om drivhuseffekten i folkeskolen. Vi har kendt til dette problem i over 40 år, og alligevel er de globale CO2-udledninger steget og steget. Vi har set en voldsom effekt på økosystemer og et kæmpe tab af biodiversitet,” siger erhvervsmanden, der oprindeligt er uddannet marinbiolog.

Det er dog ikke, fordi hans karriere indtil nu har været specielt grøn.

I 2008 stiftede han biotekvirksomheden Gubra, der udvikler lægemidler til bl.a. behandling af overvægt. Sidste år blev selskabet børsnoteret, og særligt i år er aktien steget kraftigt.

Både Jacob Jelsing og hans medstifter ejer fortsat ca. én tredjedel af selskabet, så da Gubra-aktien 1. marts passerede kurs 200, kunne de kalde sig Danmarks to nyeste milliardærer.

“Jah, det må være deroppe omkring,” siger Jacob Jelsing lettere tøvende og ser ud til at lave lidt hurtig hovedregning, da han bliver forholdt dén titel.

Aktien er siden steget yderligere, og i sidste uge var hans formue i Gubra-aktier vokset til 1,25 mia. kr.

“Men det tænker jeg egentlig ikke så meget over. Det var aldrig den primære faktor at tjene penge, da vi startede Gubra.”

En formue er det dog blevet til, og nu er Jacob Jelsing klar til at investere den. Det bliver dog ikke inden for dét område, hvor han har tjent milliarden.

“Jeg kommer ikke til at lave flere investeringer i biotek eller farma. Jeg har et større personligt drive for at skabe forandringer andre steder,” siger han.

For nylig omdøbte han sit personlige holdingselskab til Change Ventures for at signalere, at han nu målretter sine investeringer i den retning.

“Planen er at stille risikovillig kapital til rådighed for grønne startups og bæredygtige virksomheder, der arbejder med noget som skaber forandringer i samfundet,” siger Jacob Jelsing.

Foreløbig har han lavet tre investeringer på området. Han har købt sig ind i New Loop, som laver pantbaserede alternativer til engangsemballage, bl.a. til flere kaffebarer i København.

“

Profit er fint, for ellers vil en virksomhed ikke overleve, men profitmaksimering og grådighed forstår jeg simpelthen ikke

Jacob Jelsing, stifter, Gubra og Change Ventures

Han har investeret i A:gain, der laver upcycling (genbrug med forbedring) af byggematerialer og affald fra byggeindustrien.

Og så er han investor og bestyrelsesformand i Planetary Impact Ventures, en grøn fond der investerer i virksomheder inden for jord, natur, landbrug og plantebaserede fødevarer.

Jacob Jelsing planlægger at lave yderligere to eller tre investeringer gennem Change Ventures i 2024.

Virksomhederne behøver ikke være højteknologiske eller klar til at skalere globalt med det samme. Den enkle, gode idé er det, der trækker.

“Det skal være noget, jeg personligt synes er en rigtig god idé, og noget jeg også selv brænder for. Det er det altoverskyggende vigtigste for mig. Der er nogle alternativer derude og nogle lavthængende frugter, som man bare skal have gang i. Og så skal det være et godt team.”

“

Jeg kommer i hvert fald ikke til at gå i graven med de her penge stående på min bankkonto

Jacob Jelsing, stifter, Gubra og Change Ventures

Han har indtil videre investeret et tocifret millionbeløb gennem eget selskab, hvilket inden for “et par år” skal blive trecifret.

Men det er bare begyndelsen. På sigt er han åben for at investere 1 mia. kr. i grønne og bæredygtige virksomheder, hvis det bliver muligt.

“I princippet ja på sigt. Jeg kommer i hvert fald ikke til at gå i graven med de her penge stående på min bankkonto,” siger Jacob Jelsing.

Han planlægger fortsat at være en stor investor i Gubra, men senere i år vil han lancere en mere organiseret struktur for investeringer gennem Change Ventures.

Virksomhederne, han investerer i, må gerne være profitable, men det er ikke dét, der primært kan få ham til lommerne. Navnet Change Ventures er også et signal om forandring af den dominerende tankegang inden for finansiering af startups.

“Selvfølgelig skal det helst være virksomheder, der løber rundt og giver overskud. Men det behøver ikke være med tocifrede væksttal. Det er ikke derfor, jeg går ind i det. Profit er fint, for ellers vil en virksomhed ikke overleve, men profitmaksimering og grådighed forstår jeg simpelthen ikke. Jeg synes, der er for meget grådighed i hele det her investeringsmarked.”

Jacob Jelsing erkender fuldt ud, at han selv har nydt godt af det såkaldt grådige investeringsmarked med løbende kapitalrejsninger og til sidst børsnotering af livsværket.

I det hele taget har han gennem sine første 50 år på kloden, som de fleste af os, været med til at ødelægge den. Han har skabt en virksomhed i hastig vækst, været en forbruger over gennemsnittet og har fløjet kloden rundt.

Men nu skal de næste 50 år altså bruges på at være en del af løsningen.

“Jah. Det er sådan set meget korrekt fortolket. Det er min plan. Men det er ikke noget, jeg lige har fundet på, nu jeg er fyldt 50, det er noget, der har ligget i Gubra, siden vi stiftede virksomheden,” påpeger han.

Siden 2019 har Gubra fast doneret 10 pct. af sit overskud før skat til grønne formål. Pengene er bl.a. gået til at købe landbrugsjord på Langeland og omdanne det til skov og natur.

Indtil nu er puljen løbet op i godt 20 mio. kr., men i 2023 blev det imidlertid ikke til et overskud og dermed ingen donation.

Så er det jo en gratis omgang at sige, at man vil give 10 pct. af sit overskud?

“Nej, det synes jeg ikke. De 10 pct. er jo udover alle vores andre csr-initiativer og det, vi betaler for at kompensere for den reduktion, vi ikke er i mål med. Og jeg synes, det er rimeligt, at alle rentable virksomheder bidrager, men det er svært at argumentere for, at virksomheder med underskud skal betale. Der er forskel på at tage 10 pct. af et overskud og 10 pct. af investorernes penge,” siger Jacob Jelsing.

Han erklærer sig i øvrigt stor tilhænger af både CO2-afgifter og andre former for klimaskat.

“Kan vi så ikke risikere, at nogle virksomheder ikke klarer det? Jo, men sådan må det være,” siger han.

Han ved også, at hans formue alene ikke kommer til at redde hverken natur eller planet.

Derfor opfordrer han virksomheder og andre med økonomiske ressourcer til at gå samme vej. Og vil de ikke det, må regeringer træde i karakter.

“Generelt ønsker jeg mere handling fra politikerne. Men i mellemtiden må jeg handle selv.”

lala@borsen.dk