Man har hørt den samme sang mange gange før: Byggeriet har i årevis været en af de største syndere i det danske CO2-regnskab. Omkring 30 pct. af de samlede udledninger kommer fra bygge- og anlægsindustrien.
De seneste år er regenerativt byggeri vokset frem som begreb og løsning på de massive CO2-udledninger og tab af biodiversitet, som byggeriet bl.a. er årsag til i dag.
Men problemet er, at der mangler klare svar på, hvad regenerativt byggeri faktisk er.
De svar forsøger Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) i samarbejde med en række ingeniører, arkitekter og andre interessenter nu at svare på i en ny rapport – eller guide – der definerer regenerativt byggeri og kommer med en opskrift på, hvordan vi når dertil.
“Der er forskellige definitioner på regenerativt byggeri. Den populære “tagline” er et byggeri, der giver mere, end det tager,” siger Mikkel K. Kragh, der er vicedirektør hos rådgiveren Arup, forhenværende professor og institutleder på Institut for Byggeri og Bygningsdesign ved Aarhus Universitet samt medstifter af Aarhus Center for Regenerativt Byggeri.
Lige nu fokuserer vi på at formulere principper, der kan føre til en genopdagelse og opdatering af god byggeskik
Mikkel K. Kragh, vicedirektør, Arup
Selv forstår han regenerativt byggeri som “et byggeri, der tillader planeten at regenerere”.
Set med regenerative briller, forklarer han, er Jorden et økosystem, der skal holdes i balance. Ubalancen opstår, når vi overbelaster systemet, f.eks. når jomfruelige ressourcer som beton, aluminium og plast “tages ud” til byggematerialer og ikke sendes tilbage og genanvendes i kredsløbet.
En ny opskrift
Når Børsen har sat Mikkel K. Kragh i stævne til at sætte ord på et knudret begreb, er det, fordi han har stået i spidsen for arbejdet med rapporten, og det seneste år har han afviklet fire større workshops, hvor fagfolk i branchen og aktører fra andre sektorer er blevet inviteret med til at definere vejen mod regenerativt byggeri.
Alt sammen med afsæt i, hvordan Danmark bliver mere resilient i 2075, hvis regenerativt byggeri får lov at blive den dominerende måde at bygge på.
Det er blevet til syv konkrete handlingsspor og anbefalinger til, hvordan branchen skal nå i mål.
FAKTA
De syv handlingsspor
- Økosystemer som udgangspunkt.
- Innovér byggematerialer.
- Transformer og aktivere eksisterende byggeri.
- Skalér cirkulære materialestrømme.
- Del mere – byg og bo mindre.
- Optimér energi-, vand- og miljøaftryk i hele livscyklussen.
- Klimarobusthed som fundament.
Kilde: Regenerativt Byggeri, Akademiet for de Tekniske Videnskaber
En del af visionen er, at vi i 2075 har udfaset alle fossilbaserede byggematerialer som eksempelvis cement, tegl og plastbaseret isolering, medmindre de indgår i lukkede og cirkulære kredsløb, at alle bygninger bidrager positivt til biodiversitet, at min. 80 pct. af vores bygningsarealbehov dækkes gennem transformationer frem for nybyg, og at alle mennesker har maks. 100 meter til levende natur fra deres bopæl.
Alle dele – som kun er udpluk af de syv handlingsspor – skal være opfyldt, for at der er tale om reelt regenerativt byggeri.
“Det regenerative byggeri tager højde for miljø, klima og biodiversitet, men også vores sundhed og trivsel. Det handler ikke kun om kvadratmeter, men også om, hvordan byggeriet skaber samspil med naturen og økosystemerne,” forklarer Mikkel K. Kragh.
FAKTA
Regenerativt byggeri
Rapporten foreslår følgende definition (uddrag):
- Regenerativt byggeri er en tilgang, hvor bygninger og steder planlægges og forvaltes som en del af levende økosystemer og inden for planetære grænser, så de genopbygger og styrker planetens, naturens og menneskers evne til at trives og udvikle sig over tid.
- I stedet for blot at reducere skade eller minimere belastning handler regenerativ praksis om at bidrage til genopretning og styrkelse af de økologiske systemer, som byggeriet indgår i.
- Det indebærer et ændret natursyn: Økosystemer er ikke adskilt fra mennesket. Vi er en del af de systemer, vi påvirker, og derfor er det ikke tilstrækkeligt blot at belaste mindre eller “lade naturen være”.
Kilde: Regenerativt Byggeri, Akademiet for de Tekniske Videnskaber
Han anerkender, at rapporten sætter ambitiøse mål, men at det er nødvendigt at tage et drastisk opgør med de eksisterende modeller i branchen.
“I dag forventer investorer i byggeriet afkast inden for en relativt kort tidshorisont. Men byggerierne påvirker vores liv og miljø over en meget længere tidshorisont. Derfor er vi meget optagede af, at bygninger holder længere, og at vi bruger de eksisterende byggerier på nye måder,” siger Mikkel K. Kragh og tilføjer:
“Men det skal jo også afspejles i den gevinst, investorer kan realisere. Det skal så at sige kunne betale sig at investere i lang levetid. Det kan det ikke uden videre i dag.”
Et skridt på vejen
Professor på Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet Harpa Birgisdottir er enig i, at rapporten har meget ambitiøse mål.
Hun ser positivt på indholdet og er enig i, at der skal drastiske midler til. Sammen med forskerkolleger fra bl.a. DTU og SDU har hun tidligere sat fokus på, at nybyggeri bør reduceres med 80 pct., hvis vi skal holde os inden for de planetære grænser.
De planetære grænser er et begreb udviklet af Stockholm Resilience Centre, som går ud på, at Jorden består af ni grænser, vi ikke bør overskride, hvis vi vil bevare økosystemer og et beboeligt klima.
På et tidspunkt snakkede alle om bæredygtigt byggeri, så blev det cirkulær økonomi, derefter absolut bæredygtighed (...) det er, som om vi hele tiden leder efter noget nyt, vi kan arbejde med
Harpa Birgisdottir, professor, AAU Build
Alligevel er professoren bekymret for, at regenerativt byggeri på sigt kan ende med at blive endnu et nyt udtryk.
“På et tidspunkt snakkede alle om bæredygtigt byggeri, så blev det cirkulær økonomi, derefter absolut bæredygtighed. Alle er valide og vigtige begreber. Det er, som om vi hele tiden leder efter noget nyt, vi kan arbejde med,” siger Harpa Birgisdottir.
“Min største bekymring er, hvordan man gør det målbart. Folk vil gerne rykke sig, men det skal gøres klart og målbart hvordan, så det ikke bare bliver et nyt mærkat, man bruger til at vækste under,” lyder det fra professoren.
En bevægelse
Mikkel K. Kragh mener, at målbarhed er afgørende for at få principperne ud at leve. Men det er en postgang for tidligt, siger han.
“Det er en bevægelse, vi har sat i gang. Og hvis man på et tidspunkt når til, at det er ny standard og en ny praksis, hvilket jeg håber, vil der også være målbare parametre (...) men det er slet ikke der, vi er nu. Lige nu fokuserer vi på at formulere principper, der kan føre til en genopdagelse og opdatering af god byggeskik,” siger han.
Mens flere i branchen har fået øjnene op for omstillingen, er der fortsat mange, der halter efter. Ifølge en analyse fra McKinsey er bygge- og anlægsbranchen en af de industrier, der har lavest produktivitetsrater og dermed innovation. Fra 2020-2022 faldt produktiviteten tilmed i byggeriet, mens den steg for den samlede økonomi.
Man kunne nærmest fristes til at sige, at vi har forbrugt det, som vi kan bruge, og nu må vi så finde ud af at bruge det, vi har udvundet
Mikkel Kragh, vicedirektør, Arup
Tror du, at branchen er klar til at efterleve de syv handlingsspor?
“Nej, det er den ikke. Men det er jo mål for 2075, og vi har travlt, for vi løber tør for ressourcer (...) man kunne nærmest fristes til at sige, at vi har forbrugt det, som vi kan bruge, og nu må vi så finde ud af at udnytte det, vi har udvundet.”
Rapporten skal ifølge Mikkel K. Kragh ses som hjælp og inspiration til beslutningstagere. I løbet af 2026 skal en ny regering arbejde videre på et nyt helhedsorienteret bygningsreglement, der skal fremskynde den grønne omstilling i byggeriet.
Senere på året fremlægges en status. Og selvom Mikkel K. Kragh håber, at beslutningstagerne vil tage handlingssporene og anbefalingerne med i overvejelserne, tror han mere på ændring på lidt længere sigt.
“Vi håber (med guiden, red.), at politikere og beslutningstagere faktisk får appetit på systemisk forandring og med guiden får nogle ret konkrete bud på, hvad det er for instrumenter, der skal i spil.”
