Efter flere dage med møder på højeste niveau til FN’s Generalforsamling i New York er Lars Aagaard (M) ikke i tvivl.
“Danmark skal til at løse den vigtigste klimapolitiske opgave, vi har haft som land siden COP15,” siger klima-, energi- og forsyningsministeren på en telefon fra New York, med henvisning til det famøse topmøde i København i 2009.
Aagaard har netop overtaget ansvaret for Danmarks rolle i global klimapolitik, efter at Dan Jørgensen blev udnævnt til EU-kommissær.
Klimasporet på denne uges FN-topmøde har primært været en optakt til COP29, der afholdes i Aserbajdsjans hovedstad Baku i november. Her skal verdens lande aftale nye finansieringsmål, der skal erstatte de nuværende mål om 100 mia. dollar årligt i klimabistand til fattige lande.
“Danmark skal til at løse den vigtigste klimapolitiske opgave, vi har haft som land siden COP15
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M)
Og det bliver ikke så ligetil, fastslår Aagaard.
“Man skal jo ikke have været i nærheden af de her FN-forhandlinger mange gange, før man opdager, at der ikke er noget, der kan gøre folk uenige som penge,” siger M-ministeren.
COP29 er i sig selv dog kun en trædesten frem mod den helt store opgave for Aagaard og resten af FN’s forhandlere: COP30 i Brasilien i november 2025, hvor landene skal melde nye klimamål ind frem mod 2040.
Mødet bliver kaldt det vigtigste siden Paris i 2015.
Inden mødet overtager Danmark EU-formandskabet 1. juli 2025, og det bliver dermed Aagaards opgave at samle EU-landene om fælles mål, man kan tage med til Brasilien.
Og det er dén opgave, der ifølge ministeren er den vigtigste for Danmark siden 2009.
“For at løse den opgave skal man have tillid fra de andre lande til, at man varetager den fælles EU-position,” siger Lars Aagaard.
Han har længe haft som mål, at EU skal samles om et reduktionsmål på 90 pct. frem mod 2040. Et mål, Danmark og fem andre EU-lande aktuelt har vedtaget.
Han gør det dog klart, at Danmark som formandsland i en periode må “tone ned” for egne mål og fokusere på de fælles.
“Danmarks selvstændige synspunkter findes selvfølgelig, men de skal markedsføres lidt mindre hårdt, for nu handler det om at være talsmand for det store europæiske fællesskab,” siger han.
EU ventes at blive blandt de regioner, der møder op til COP30 med det mest ambitiøse, fælles udgangspunkt.
De store slag ligger i andre regioner, venter ministeren.
“Der er selvfølgelig interesser i den her verden, der synes at skiveskåret brød er en bedre opfindelse end grøn omstilling,” siger Lars Aagaard.
“Man skal være blind for ikke at kunne se, at der er nogle lande, hvis økonomi er meget tæt forbundet med olie og gassektoren. Et af dem er gået i krig i Ukraine,” fortsætter han.
“Danmarks selvstændige synspunkter findes selvfølgelig, men de skal markedsføres lidt mindre hårdt, for nu handler det om at være talsmand for det store europæiske fællesskab
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M)
Netop Ukraine-krigens udbrud blev af mange set som en falliterklæring for FN, da man ikke med diplomati kunne hindre et af de fem permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet i at invadere et frit europæisk land.
Siden da er skepsissen til FN-systemet vokset, og heller ikke på klimaområdet er der lige nu tillid til, at Paris-aftalens mål bliver nået.
“FN er jo ikke stærkere end medlemslandene. Jeg læser selvfølgelig de videnskabelige rapporter, der siger, at verden trækker i en retning lige nu, hvor 1,5-gradersmålet ikke ser ud til at blive opfyldt,” konstaterer den danske klimaminister.
Han synes dog, at billedet er blevet bedre end for ti år siden, hvor flere rapporter pegede på en temperaturstigning på 3,5 grader i år 2100. I nylige rapporter synes 2,5 graders stigning inden for rækkevidde.
“Det er ikke 1,5 grad, men det er dæleme bedre end 3,5 grader,” siger Lars Aagaard.
Men tror du på, at problemet med klimaforandringer kan løses i FN?
“Nej. Jeg har faktisk aldrig abonneret på, at så store og vanskelige problemer kan løses ét sted. Så det tror jeg ikke på. FN spiller en rolle, det gør G20 også, det gør EU også, og det gør bilaterale aftaler. Og så betyder det ekstremt meget, hvor erhvervslivet kanaliserer deres investeringer og udviklingskraft hen,” siger ministeren.
“Der sker også gode ting derude. Væksten (i udledninger, red.) begynder at aftage. IEA (Det Internationale Energiagentur, red.) vurderer, at når vi når til ca. 2030, vil verdens forbrug af olie og gas flade ud. Det er ikke godt nok, det skal falde, men stigningstakten begynder at tage af.”
mia. dollar er der aftalt i årlig klimafinansiering i FN. Det tal skal opjusteres ved COP29 i november
Lars Aagard vil nu helt konkret gå i gang med at arbejde på modeller frem mod COP29, der skal hæve finansieringsmålet ved at tiltrække privat kapital.
Han vil ikke give en ramme for, hvad han venter, det nye finansieringsmål bliver.
“I min verden er det politikerne, der sætter rammer op, men de konkrete investeringer, som erhvervslivet laver, som skaber boots on the ground. Så man skal gøre den grønne forretning til en lækker forretning,” siger han.
På det seneste har flere både danske og europæiske ambitioner på det grønne område dog lidt alvorlige knæk.
Ørsted har nedskrevet for milliarder i USA, power-to-x-projekter er droppet eller udskudt, solcellevirksomheder nedskærer og fyrer, den svenske batteriproducent Northvolt trues af konkurs.
Årsagen er bl.a. højere renter, prispres og fortsatte forsinkelser i forsyningskæder.
“Det er klart, at der er en helt ny situation, hvor kapital er gået fra at være gratis til at koste penge. Den grønne omstilling er ret kapitalintensiv, og derfor betyder prisen på kapital selvfølgelig noget,” siger Lars Aagard, der dog fastholder, at han er optimist.
Han mener nemlig, at en del af udfordringerne skyldes, at der bliver sat så meget grøn energi op i verden lige nu.
“Men man kan jo vælge at se et halvt fyldt eller halvt tomt glas. Og en af grundene til, at leveringstiderne er presset, og priserne er gået op, det er jo fordi, der bliver sat sindssygt meget vedvarende energi op i verden. Det er jo fordi, det går stærkt. En del af det underliggende pres skyldes jo, at der er fart på. Ikke nok, men der sker mere end for ganske få år siden. Der er håb,” siger ministeren.
