Det er efterhånden blevet til et par tusinde rapporter om året for transportgiganten DSV, og mængden af de digitale dokumenter kommer med al sandsynlighed til at vokse i fremtiden.
Storkoncernens mangeårige arbejde med at sænke sit eget CO2-udslip fra driften har nemlig født et atypisk biprodukt: En konsulentforretning, hvor DSV rådgiver kunderne i klimaoptimering og leverer samlede CO2-rapporter for deres kørsel.
“Vi kan ikke bare kræve, at vores kunder f.eks. putter grøn brint i tanken
Martin Andreasen, direktør for virksomhedsansvar, DSV
“Data, som kan dokumentere CO2-udledningen fra kunderne, bliver efterspurgt med større og større kadence. Og vi vil selv gerne fokusere på at kvalificere klimaaftrykket i det store billede bedst muligt,” fortæller DSV’s direktør for virksomhedsansvar, Martin Andreasen. Han vil ikke nærmere ind på, hvor meget DSV omsætter for på den konto, men kalder det en vigtig brik i klimaarbejdet.
“Jeg tror, det kan blive en vigtig forretning, men det er nok ikke noget, vi kommer til at spinde meget guld på. Jeg tror mere, det er en licens til at drive transportvirksomhed i fremtiden.”
Programmet for grøn transport og CO2-kortlægningerne hedder Green Logistics, og her arbejder DSV løbende på at give kunderne mulighed for at påvirke deres CO2-profil ned i mindst mulige detalje.
“De får ikke bare mulighed for at vælge mellem f.eks. fly eller skib, når de skal transportere. Vi giver dem også på sigt muligheden for at vælge alternative brændstoffer, ruter osv., der kan påvirke det samlede klimaaftryk.”
Ud over selve konsulentforretningen tjener arbejdet med at opgøre kundernes CO2 også et større formål. For DSV har selv forpligtet sig til at sænke sine emissioner af drivhusgas fra kunderne med 30 pct. inden 2030. CO2-udledningernefra selskabets egen drift (scope 1 og 2) skal sænkes med 40 pct. frem mod 2030. De indirekteudledninger fra kunderne (scope 3) skal sænkes med 30 pct. i samme periode. Firmabilernemå højst udlede 150 g CO2 pr. km i 2023, og i 2030 skal hele flåden være drevet af vedvarende energi. DSV omsattei 2019 for 1,66 mia. kr. og leverede et overskud på 1,4 mia. kr.
Den type udledning kaldes scope 3-emissioner og er ekstremt svære at anskueliggøre præcist, fortæller Martin Andreasen.
“Når vi har 20.000 lastbiler på vejene, har vi ikke nødvendigvis en tracker på hver en bil. Så vi kan heller ikke se, når en chauffør kører over et bjerg og bruger en større mængde brændstof. Så der vil være nogle skyggetal i den type beregninger, og netop derfor fortsætter vi med at arbejde og forbedre vores data på området.”
Derfor er det blevet en aktiv del af transportkæmpens grønne strategi at gøre det så attraktivt som muligt for kunderne at vælge mindre klimabelastende løsninger.
“Selvom vi er Danmarks største selskab på området, er vi en mindre spiller globalt, hvor vores markedsandel er 3-4 pct. Vi kan ikke bare kræve, at vores kunder f.eks. putter grønt brændstof i tanken eller kun kører en tur, når lastbilen som minimum udnytter 80 pct. af kapaciteten,” forklarer DSV-chefen.
pct. skal DSV sænke sine scope 3-udledninger med frem mod 2030
Det handler om at gøre de klimavenlige valg nemme for kunderne og dokumentere over for dem, præcist hvor meget CO2 en lastbil sparer ved f.eks. at køre på biodiesel i stedet for traditionelt brændstof.
Til det formål har DSV senest investeret i et internationalt værktøj, som gør udregningerne nemmere og mere præcise, når kunderne skal have en rapport over CO2-aftrykket.
Værktøjet hedder Ecotransit og udbygges i løbet af 2021 som en fast del af DSV’s klimarapporter til kunderne. Der er dog langtfra tale om et færdigt produkt, der kan gennemføre fragtkæmpens klimamålsætninger.
“Vi kommer hele tiden til at opdatere vores brug af værktøjet og de data, vi får ind. Det er bare vilkårene for det her arbejde, og det er vi vant til,” fortæller Martin Andreasen og fortsætter:
“Vi har jo leveret de her rapporter i mange år, og i takt med at det er gået fra nærmest håndholdte Excel-ark, kan vi i dag automatisere en stor del af arbejdet. På sigt betyder det forhåbentligt, at vi har en god position til at indfri vores klimamål og vores kunders ønsker.”
