Verdensnaturfonden lancerer i dag et gratis værktøj til virksomheders risikovurdering af, hvilke risici for biodiversiteten, deres værdikæde, produktion og investeringer har.
Værktøjet hedder Biodiversity Risk Filter (BRF) og fungerer sådan, at en virksomhed indtaster den pågældende vare eller materiale – f.eks. bomuld, soja, stål eller gummi – og hvorfra, det stammer. I mange tilfælde helt ned på 10 km² store områder. Derefter kan værktøjet vise, hvilken påvirkning aktiviteterne har.
Verdensnaturfonden har arbejdet på værktøjet i tre år, og generalsekretær i den danske afdeling af organisationen, Bo Øksnebjerg er tydeligt stolt.
“Det er den vigtigste ting, der er sket for virksomheder, som gerne vil arbejde med biodiversitet, fordi de får mulighed for at se, hvor deres produktions påvirkning ligger,” siger han.
I decembertiltrådte verdens ledere aftalen Global Biodiversity Framework på topmøde for biodiversitet i Canada. De har gennem aftalen bundet sig til samlet at arbejde for at stoppe tabet af biodiversitet og genoprette tabet senest i 2030. Men i modsætningtil klimaaftryk er biodiversitet langt mere komplekst at sætte mål for, og på den baggrund har Verdensnaturfonden i dag lanceret et værktøj til risikoanalyse. Risikokort og -informationerfindes her: riskfilter.org. Vælg fanen ’Biodiversity Risk Filter’
Næsten 50 lag af relevante biodiversitetsdata, der stammer fra bl.a. WWF, Nasa, FN og Verdensbanken danner tilsammen et globalt og holistisk billede af forskellige risici for biodiversiteten. Data omfatter bl.a. økosystemer, arter, beskyttede områder, afskovning, ødelæggelse af habitater, forurening og landbrug.
“Værktøjet er i princippet et verdenskort, så man skal vide, hvor i verden man får sine materialer fra. Det efterlader en masse smv’er, som ikke kan tracke deres værdikæde i bund, men forhåbentligt vil værktøjet være en stor hjælp for dem, der sourcer – som f.eks. store fødevarevirksomheder, der får soja, kakao og kaffe leveret fra sårbare områder,” siger Bo Øksnebjerg.
Han understreger, at det heller ikke er nemt for de store virksomheder, fordi deres værdikæde kan bestå af mange små, familieejede leverandører i Kina eller Sydamerika.
På topmødet for biodiversitet, COP 15, i Canada i december blev verdens ledere enige om en aftale til fordel for biodiversiteten. Halvdelen af verdens bnp – 44.000 mia.dollar – er afhængig af naturen og dens ressourcer, vurderer World Economic Forum.
Derfor spiller virksomheder og banker en stor rolle i at beskytte og genopbygge naturen. Men mange virksomheder og investorer kæmper stadig med at forstå deres påvirkning på og afhængighed af biodiversiteten. Og der håber Bo Øksnebjerg på, at Biodiversity Risk Filter vil være en hjælp med sin visuelle opstilling, der skal gøre komplekse biodiversitetsinformationer nemmere at forstå og give virksomheder praktisk og brugbar information, de kan tage beslutninger ud fra.
“Det er det her, der er det vanskelige. Hvor det er relativt nemt at måle CO2, er det langt mere komplekst med biodiversitet
Bo Øksnebjerg, generalsekretær, WWF Verdensnaturfonden, Danmark
“Det er det her, der er det vanskelige. Hvor det er relativt nemt at måle CO2, er det langt mere komplekst med biodiversitet,” siger generalsekretæren.
Værktøjet har sin begrænsning på den måde, at det giver informationer om påvirkning, men en virksomhed kan ikke beregne sin eget præcise aftryk eller få at vide, hvordan den skal agere.
“Men det kommer med Science Based Targets for Nature, der er på vej,” siger Bo Øksnebjerg.
Science Based Targets for Nature er Science Based Targets-initiativets (SBTi) kommende standardisering for biodiversitet. Det kommer til at foregå på samme præmisser, som vi kender fra SBTi i dag, hvor virksomheder i hele verden tilmelder sig, indsender deres aftryk og bliver valideret.
“Vi håber, at alle virksomheder med en betydelig påvirkning på naturen får styr på deres påvirkning og nedsætter den,” siger generalsekretæren og henviser til, at EU er på vej med et mål om, at europæiske virksomheder skal skære 30-50 procent af deres påvirkning.
Derudover ligger der i aftalen fra COP15 et påbud om, at man som virksomhed ikke bare stopper sin egen udledning af eksempelvis pesticider, man skal også genoprette natur.
“Ifølge aftalen skal der årligt flyde små 1.000 mia. dollar fra rige til fattige lande. De 200 mia. dollar skal bl.a. komme fra virksomhederne, så deres væsentligste rolle er at reducere fodaftrykket og lave initiativer der, hvor de har slidt den ned. Og der giver værktøjet virksomhederne overblik over, hvor det skal ske,” siger han.
