I 2020 satte den daværende regering med Mette Frederiksen (S) i spidsen et mål om en halv million elbiler i 2030.
Det mål blev nået allerede i oktober 2025. Og siden er udviklingen kun accelereret: I dag kører over 600.000 elbiler rundt på de danske veje.
Elbilernes fremmarch siger noget om tempoet i elektrificeringen. Men også om et elnet, der i stigende grad er ved at blive kørt over.
For mens efterspørgslen eksploderer, halter udbygningen af infrastrukturen bagefter – især i det statslige transmissionsnet, hvor kapaciteten flere steder er så presset, at energiselskaber nu må afvise nye kunder.
Hvis ikke vi får afklaret, hvor og hvornår der adgang til det overordnede net, får vi et samfundsmæssigt problem
Gert Vinther Jørgensen, adm. direktør, Norlys
De tilsandede motorveje i statens energinet betyder samtidig, at trafikken kan klumpe sig sammen i de lokale net, DSO’erne – de såkaldte “landeveje” – hos distributionsselskaberne, herunder Norlys, der driver landets geografisk største elnet.
“Der, hvor udfordringen er lige nu, er, at motorvejen, transmissionsnettet, ikke kan tage sin del af trafikken. Derfor kører bilerne ud på hovedvejene og bivejene i stedet for. Og vi risikerer, at villavejene og hovedvejene kommer til at skulle agere motorveje, og det er de ikke bygget til,” siger Gert Vinther Jørgensen, administrerende direktør i Norlys.
Norlys’ elnet dækker omkring 40 pct. af Danmark og størstedelen af Jylland.
Gert Vinther Jørgensen understreger, at udviklingen ikke er kommet bag på selskabet. For at følge med har selskabet dog været nødt til markant at skrue op for investeringerne.
“Vi har længe kunnet se udviklingen, og vi har tre-fire-doblet vores investeringsniveau i vores del af elnettet sammenlignet med for tre år siden. Vi har sat organisationen op til det,” siger han.
Sidste år investerede Norlys 1,6 mia. kr. i elnettet, og i år ventes investeringerne at nå op på omkring 2 mia. kr.
“Vi investerer en rekordstor sum. Det gør vi for at kunne koble flere forbrugere og mere energiproduktion på nettet samt for at løfte hele sikkerhedsagendaen,” siger han.
Dyr udbygning
Men selv milliardinvesteringer i distributionsnettet løser ikke problemet, hvis ikke transmissionsnettet følger med.
“Vi kan kompensere et stykke ad vejen, men vi kan ikke erstatte kapaciteten i transmissionsnettet. Det bliver for dyrt over tid, hvis transmissionsnettet ikke følger med,” siger Gert Vinther Jørgensen.
Manglende klarhed om adgang til det overordnede net gør samtidig investeringerne usikre:
“Hvis ikke vi får afklaret, hvor og hvornår der adgang til det overordnede net, får vi et samfundsmæssigt problem, fordi elektrificeringen går i stå, og kunderne ender med ikke at få den strøm, de har behov for.”
Han retter derfor blikket direkte mod Christiansborg.
Et nyt Folketing er for nyligt trådt til. Men en regering mangler fortsat – og dermed også en retning i en situation, hvor presset vokser.
“Der skal træffes en politisk beslutning om, hvilke typer af netkunder der skal prioriteres og have forrang i denne overgangsperiode,” siger Gert Vinther Jørgensen.
Han efterlyser samtidig, at Energinet får rammerne til at udbygge kapaciteten hurtigere. I dag halter transmissionsnettet flere steder efter efterspørgslen.
“Samtidig skal Energinet sættes i stand til hurtigst muligt at udbygge den manglende kapacitet i transmissionsnettet.”
Indtil det sker, er konsekvenserne allerede tydelige: virksomheder bliver afvist, investeringer udskydes – og den grønne omstilling risikerer at ramme en hård flaskehals i infrastrukturen.
Ifølge Norlys’ netselskab N1 har selskabet aktuelt 93 projekter, som ikke kan få en tilslutningsaftale på grund af kapacitetspresset i transmissionsnettet.
““Som situationen er nu, er vi nødt til at sætte behandlingen af nye større projekter på pause,” siger Gert Vinther Jørgensen.
“Derfor har vi virkelig brug for politisk handling bag det her.”
