Norske Bjørn Brandtzæg vil gøre op med det danske energisystem.
I fremtiden skal danske boligejere selv kunne forsyne sig med energi fra solen året rundt, lyder visionen fra nordmanden.
Han står bag startupvirksomheden Photoncycle, der er baseret i Oslo, men satser på Danmark som første marked for en ny løsning til at lagre energi på.
“Vi ser helt klart et hul i markedet, som vi gerne vil udfylde. Der er ingen andre, der tilbyder den her form for langtidsopbevaring af energi,” siger Bjørn Brandtzæg.
Photoncycle fik i 2021 patent på det lagringssystem, der nu skal rulles ud til danske husstande. Lagringen, der konverterer solenergi til brint i fast form, har en kapacitet på 10.000 kWh. Det svarer ifølge virksomheden selv til 700 gange mere end almindelige hjemmebatterier.
Det er langtfra tilfældigt, at valget er faldet på Danmark.
Netop mangel på muligheder for at lagre energi er længe blevet udråbt som en af de helt store problematikker i overgangen til mere vedvarende energi herhjemme. Når Danmark er afhængig af energikilder som sol og vind, der styres af vejrforholdene, kan det være vanskeligt at sikre en stabil forsyning.
Den største udfordring bliver nok at komme ind på markedet som en ukendt, norsk virksomhed
Bjørn Brandtzæg, stifter af Photoncycle
“Når man har solpaneler på taget af sit hus, bliver man typisk nødt til at sælge omkring 70 pct. af sin producerede solenergi om sommeren. Vi vil gøre det muligt at lagre den energi til om vinteren, hvor energibehovet er størst,” siger Bjørn Brandtzæg.
“Og samtidig er det altid et plus at lancere et produkt, der kan løse nogle af de udfordringer, et land står over for.”
Et presset elnet
I takt med en stigende elektrificering af samfundet er det danske elnet kommet under pres.
Elnettet, der transporterer strømmen rundt, er et afgørende led i den grønne omstilling, men det har i flere år vakt kritik, at bl.a. virksomheder skal vente i månedsvis og nogle gange år for at få adgang til strømmen.
Senest er det i marts kommet frem, at statens infrastrukturselskab Energinet sidste år udskød 98 ud af 174 planlagte udvidelser af elnettet. Ifølge Finans er det bl.a. gået ud over 20 selskaber, der som konsekvens har måttet forsinke nye vedvarende energiprojekter.
Zetland har efterfølgende kunnet erfare, at Energinet såvel som Klimaministeriet længe kendte til de omfattende forsinkelser, men undlod at offentliggøre dem. En sag, der fik otte partier til at hive klimaminister Lars Aagaard (M) i samråd.
Som følge af det pressede elnet kan forbrugerne i sidste ende risikere stigende priser og strømafbrydelser, når elnettet ikke kan følge med efterspørgslen.
Og det ser ud til kun at gå i én retning.
Klimaministeriet forventer, at forbruget af elektricitet vil være fordoblet i 2030, da elbiler såvel som fabrikker og datacentre skal bruge stadig større mængder energi. Derfor er behovet for at udbygge det danske elnet stort, understreger Jacob Østergaard, professor og institutchef for vind og energisystemer hos Danmarks Tekniske Universitet.
“Vi skal have et system, hvor der i højere grad er mulighed for at udveksle energien mellem de områder, hvor der enten er overskud eller underskud af energi,” siger han.
Men også lagring af energi er en vigtig brik i omstillingen til mere vedvarende energi.
“De vedvarende energikilder fluktuerer, og det matcher ikke nødvendigvis forbruget. Så når man skal have balanceret elforbruget med produktionen af sol og vind, er energilagring en af brikkerne.”
Og netop dér ser Bjørn Brandtzæg, at Photoncycle har sin eksistensberettigelse.
“Løsningen ser jeg som en form for hellig gral, når det kommer til at opbevare store mængder energi, der samtidig er til at betale. Vi håber at kunne ændre hele energisystemet,” siger han.
Målet er, at danske boligejere skal kunne være 100 pct. selvforsynende med vedvarende energi og dermed uafhængige af elnettet.
“I grunden er det en god idé at kombinere solenergi med en sådan lagringsteknologi, fordi de så kan udjævne og belaste elnettet mindre,” lyder det ligeledes fra Jacob Østergaard, der dog kan være i tvivl, om langtidslagring af energi giver mening på husstandsniveau.
“Med lagring via brint taber man en ret stor del af energien på grund af en lav virkningsgrad, særligt ved små anlæg på husstandsniveau. Det står derfor ikke klart, hvorvidt det er en god idé, og om det kan svare sig.”
Ifølge Bjørn Brandtzæg er den elektriske effektivitet – når den konverteres til brint og tilbage til elektricitet – på omkring 45 pct. Og den resterende energi omdannes til varme, der kan bruges i hjemmet.
“Så systemet som helhed er energieffektivt på grund af udnyttelsen af varmen,” siger han.
Millioner fra egen lomme
Photoncycle regner med at levere de første lagringssystemer til forbrugere i 2027.
Målet er at underskrive de første aftaler ved udgangen af i år, og allerede fra denne uge vil det være muligt for danske boligejere at registrere sig som interesserede.
“Den største udfordring bliver nok at komme ind på markedet som en ukendt, norsk virksomhed. At skulle overbevise forbrugerne om at udskifte deres energiforsyning til en helt ny teknologi,” siger Bjørn Brandtzæg.
“Det er jo nok en ret stor beslutning for folk at skulle udskifte deres energiforsyning.”
Sidste år lukkede Photoncycle sin første store kapitalrejsning fra venturefonde. Samlet har virksomheden rejst i omegnen af 10 mio. euro svarende til ca. 75 mio. kr.
Vi håber at kunne ændre hele energisystemet
Bjørn Brandtzæg, stifter af Photoncycle
Selv har Bjørn Brandtzæg investeret “et par millioner euro i udviklingen af virksomheden,” siger han uden at ville uddybe.
En portion af midlerne kommer fra aktiesalg i en af de energivirksomheder, han tidligere har startet. Virksomheder, der samlet har rejst over 1,3 mia. dollar i investeringer.
Allerede næste år venter en ny investeringsrunde.
“Nu skal vi i Photoncycle have rejst flere penge til at få bygget de fabriksfaciliteter, der vil muliggøre den storskalaproduktion, vi håber på,” siger han.
“Danmark bliver første stop, og derefter er planen at gå ind i andre europæiske markeder.”
