Siden 2021 har det vertikale landbrug Nordic Harvest solgt alle sine varer til Salling Group, der bl.a. ejer Føtex og Bilka.
Det svarer til 250 ton salat, kål og krydderurter om året, som dyrkes indenfor i 14 etager helt uden jord og brug af pesticider. Virksomheden står lige nu midt i en ny investeringsrunde, hvor en investering på 70-100 mio. euro skal sikre en udvidelse af produktionen til 1000 ton om året. Derefter skal konceptet bredes ud i hele Europa, siger idémand og adm. direktør i Nordic Harvest Anders Riemann.
“Lige nu er der to tyske delstater, der står klar til at støtte etableringen af produktion på 4000 ton i Tyskland. De ved godt, de skal sikre fødevareleverancerne, fordi der på et tidspunkt kommer ørken i Spanien og Italien,” siger han.
Med en produktion på 1000 ton om året kan Nordic Harvest dække 5 pct. af det danske forbrug af salat, kål og krydderurter, og derfra er perspektivet, at hele det europæiske forbrug af samme type grøntsager kan dækkes med 2500 lignende produktioner.
Produktionsmetoden hedder vertikalt landbrug, og visionen er at flytte mere fødevareproduktion ind til byerne, så vi undgår at rydde skov, men kan lade naturen gro vildt langt flere steder til glæde for biodiversiteten.
“Hvis vi skal producere fødevarer til et stadigt stigende antal mennesker, bliver vi nødt til at gøre det på et mindre areal
Anders Riemann, adm. direktør, Nordic Harvest
EU-Parlamentet har netop vedtaget en plan for at genoprette natur i Europa, og herhjemme har Teknologirådet for nogle år siden regnet ud, at vi skal bruge 140 pct. land for at føre alle nationale planer om vindmøller, solceller, landbrug, beskyttet natur og bybebyggelse ud i livet.
Vi har naturligvis kun 100 pct., og derfor kan dyrkningsmetoden, hvor man dyrker grøntsagerne i et kontrolleret miljø indendørs med vand og LED-lys, være en fremtidig løsning på flere af det traditionelle landbrugs udfordringer: pladsmangel, pesticidforbrug, afhængighed af vejr og risiko for fejlslagen høst.
“Vi har fældet halvdelen af verdens skove, og hvis vi skal producere fødevarer til et stadigt stigende antal mennesker, bliver vi nødt til at gøre det på et mindre areal,” siger Anders Riemann, der selv har en baggrund som forretningsanalytiker i Mærsk og Saxo Bank.
Han forestiller sig en fremtid, hvor vertikalt landbrug bliver tænkt med i nybyggeri, så fødevareproduktion med solceller på taget bliver en naturlig del af byerne, så byerne bliver selvforsynende på samme måde, man tidligere var det på landet.
Børsen hartidligere skrevet om den kritik, der har været af vertikalt landbrug som en umoden teknologi, der stadig har brug for at arbejde med sit store strømforbrug, en mere effektiv produktion og et udvalg af grøntsager, der gør metoden rentabel.
Alt sammen noget, Nordic Harvest arbejder intenst med, fortæller Anders Riemann.
I dag producerer virksomheden udelukkende med vedvarende energi. Dels den andel, der er i elnettet, men derudover med vindmøllecertifikater, som vil udgå, i takt med at der kommer mere grøn strøm i elnettet.
I og med der produceres indenfor, kan produktionen styres, så der slukkes for lyset, når andelen af vedvarende energi nettet er mindst – ligesom når vi sætter vaskemaskinen til at køre, eller elbilen til at lade, om natten.
Etableret i 2020af Anders Riemann. Med en investering på 62 mio. kr. bliver det første vertikale landbrug bygget i Høje Taastrup, og året efter begynder salget til Salling Group. Nordic Harvester i gang med anden investeringsrunde og har brug for 70-100 mio. euro for at firedoble produktionen og teste for børnesygdomme, inden konceptet kopieres i udlandet. Har 37 ansatteog et underskud på 33,4 mio. kr. i 2022.
I forhold til at effektivisere produktionen arbejder Nordic Harvest med at automatisere hvert trin, hvor planterne flyttes – fra spiringsrum til reoler, fra reoler til emballage.
“I dag sker alt manuelt. Automatisering betyder, at effektiviteten øges med faktor fem. Vi har 15 timelønnede i dag, og de kommer til at kunne håndtere en produktion, der er fem gange så stor,” siger direktøren, der medgiver, at udvalget af grøntsager skal være større, for at det for alvor bliver interessant.
Lige nu tester Nordic Harvest jordbær på foranledning af potentielle tyske kunder, der gerne vil undgå at importere jordbær fra produktioner, der bruger mange sprøjtegifte.
“Teknologisk er der ingen begrænsning på, hvad vi kan dyrke med vertikalt landbrug. Men vi skal kunne konkurrere økonomisk med, hvad der dyrkes udenfor. Der er ikke hektarstøtte på det, der produceres indenfor, så der er stadig nogle skæve konkurrenceforhold,” siger han.
Med 1000 timers forskning om måneden har Nordic Harvest indtil videre røde tal på bundlinjen, fordi teknologiudviklingen koster virksomheden 2 mio. kr. hver måned. Underskuddet voksede derfor fra 24,5 mio. kr. til 33,4 mio. kr. fra 2021 til 2022.
De røde tal vil først blive sorte med en produktion på minimum 500 ton, så virksomheden skal hurtigst muligt skalere op. Desværre, mener Anders Riemann, bliver det nok ikke med danske investorer.
“Danske investorer vil gerne haveproof of profitinden investering, så det er ikke nemt at holde fast i den danske forankring,” siger han.
Lige nu er tre engelske infrastrukturfonde langt i deres vurdering af Nordic Harvest, for englænderne har ifølge Anders Riemann indset, at de skal sikre deres fødevareforsyning efter brexit.
“De vil hver især helst ikke investere mindre end 100 mio. euro, men det betyder, at vi skal afgive majoriteten, og det er vi ikke så interesserede i. Vi vil gerne bevare vores viden i Danmark og også sikre danske underleverandører,” siger han.
“Men vi har ikke råd til at vente meget længere.”
