ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tak fordi du læser med

Danske Bank og Rambøll er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor er alle artikler frit tilgængelige for alle læsere.

Danske Bank og Rambøll har ingen indflydelse på indhold eller redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig.

Læs mere om partnerskab.

NextEra køber konkurrent for 67 mia. dollar i største energiopkøb nogensinde

Arkivfoto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix

Den amerikanske energikæmpe Next Era Energy er gået sammen med konkurrenten Dominion Energy i den største handel i sektoren nogensinde. 

Next Era køber Dominion Energy for 67 mia. dollar, hvilket svarer til omkring 430 mia. kr. og skaber dermed en af verdens største forsyningskoncerner med en samlet virksomhedsværdi på over 400 mia. dollar, svarende til omkring 2760 mia. kr.

Det skriver flere udenlandske medier, herunder Bloomberg News.

Rygtet om fusionen af de to har floreret – og nu er handlen altså indgået, skriver flere medier.

Fusionen sker efter en stigning i efterspørgslen fra bl.a. AI-datacentre om at få leveret strøm mere effektivt, og med sammenlægningen bliver selskabet en energikæmpe, der strækker sig fra Florida til datacentrene i Virginia, skriver Bloomberg.

Next Era er allerede det største amerikanske forsyningsselskab målt på markedsværdi og er landets største udvikler af vedvarende energi.

“Efterspørgslen efter elektricitet stiger hurtigere end i årtier,” fastslog selskabets adm. direktør, John Ketchum, i en pressemeddelelse. 

“Skala betyder mere end nogensinde – ikke for størrelsens skyld, men fordi skala omsættes til kapital- og driftseffektivitet,” fortsatte han.

Aktierne i Next Era er steget med 25 pct. i løbet af det seneste år, og det er den mest værdifulde børsnoterede forsyningsgruppe i USA.

Forsiden lige nu