Energisektoren skal have ekstra fart på ifølge SVM-regeringen, der har hevet en kendt lobbyist ind som klimaminister. Organisationer håber på, at de andre klimaområder får lige så stort ambitionsniveau

Målet om at gøre os fri af russisk gas og sikre kritisk infrastruktur har sat tempo på grøn omstilling, og en erfaren tidligere lobbyist for energisektoren er nu også blevet klimaminister.

Lars Aagaard (M) var en af overraskelserne, da ministerholdet blev præsenteret torsdag sidste uge. En mand hevet ind udefra af Lars Løkke Rasmussen (M) som én af fem ministerposter til Moderaterne. Og en mand som alle, der har haft med energi at gøre de sidste ti år, kender rigtig godt.

De bliver rigtig ivrige efter at sætte en masse vedvarende energi op, og det er super, men der skal også sørges for, at der sker reduktioner alle steder i samfundet Caroline Bessermann, politisk rådgiver, Klimabevægelsen

I 15 år var han toplobbyist for energisektoren i den fremtrædende brancheorganisationen Dansk Energi, der nu kaldes Green Power Denmark, hvor han stoppede efter fusionen mellem Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.

Den nye klimaministers erfaringer er heller ikke til at komme udenom. Der er en god grund til, at han i medier blev – og nu igen bliver – kaldt mr. Energi.

Hvor de fleste nye ministre ofte skal læse på lektien inden første arbejdsdag, så får Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet en mand, der er inde i stoffet. I tre år var han miljø- og energichef i Dansk Industri, og i over 12 år var han adm. direktør i Dansk Energi.

Tidligere klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) har endda i netmediet Klimamonitor beskrevet Lars Aagaard som den dygtigste lobbyist på energiområdet og en mand, der forstår at komme tæt på folk.

“De fleste politikere tror, han er medlem af deres parti,” lyder det fra den tidligere minister.

Han har også været en central figur i Danmarks skifte fra primært kulkraft til elektrificering og CO2-neutralitet.

Et skifte, der i et portræt af Altinget fra 2019 gav “Kul-Lars” – som han blev kaldt på Christiansborg, fordi han inden skiftet forsvarede de danske kulkraftværkers interesser – et nyt øgenavn som “Panda-Lars”. Fordi han ifølge ham selv “glemte kunderne, da vi (branchen og ham selv, red.) gik fra sort til grøn”.

Lars Aagaard fortæller også i artiklen, at han nu hellere ser sig selv tage mange små skridt end at sætte alt på et bræt og risikere at skabe modstand.

Spørger man klimaorganisationer om regeringsgrundlaget, som den nye klimaminister skal videreføre, så er meldingen, at energisektoren har fået en tiltrængt overhaling, men der mangler samme ambitionsniveau indenfor de andre klimaområder – såsom landbrugssektoren og på natur- og biodiversitetsområdet.

Klimaministeren har ikke længere en plads i regering Økonomiudvalg. Så selvom vi har fået hele to klimaministre, er der ingen af de to, der sidder i økonomiudvalget eller Koordinationsudvalget Christian Ibsen, direktør, Concito

Klimabevægelsen, Danmarks største sammenslutning af klimagræsrodsbevægelser, er glade for, at den nye regering har forstået behovet for tempo indenfor energisektoren – især på grund af krigen i Ukraine:

“Men i den grønne omstilling skal vi have alle sektorer med. Det virker, som om at regeringen har glemt det i farten. De bliver rigtig ivrige efter at sætte en masse vedvarende energi op, og det er super, men der skal også sørges for, at der sker reduktioner alle steder i samfundet. Og energi er bare ikke nødvendigvis dér, hvor den største hurdle ligger lige nu,” siger Caroline Bessermann, politisk rådgiver i Klimabevægelsen.

Christian Ibsen, direktør i den grønne tænketank Concito, læser relativt høje ambitioner i regeringsgrundlaget, men fremhæver, at det hele endnu er skrevet så blødt, “at regeringens klimaindsats skal efterprøves, når det kommer til at komme fra papir til konkret handling”.

Han er helt enig med Klimabevægelsen i, at der mangler lige så klare ambitioner på andre klimaområder, som der ses i energisektoren, men påpeger, at energisektoren også er en vigtig faktor i at nå klimamålene:

“Det er rigtig vigtigt, at der kommer gang i det grønne energiområde. Det er afgørende for, at vi kan f.eks. kan få omskiftet transportsektoren til elektricitet. Det er ikke enten eller. Men det er rigtigt, at der ikke er nok klare svar i f.eks. landbruget. Og selvom der også står, at der f.eks. kommer en CO2-afgift, og at der arbejdes på en naturlov og en vision for landbruget, så er der ikke samme ambitioner skrevet konkret ind i regeringsgrundlaget. Vi står overfor to kriser på samme tid. Klima og natur- og biodiversitetskrisen. De bør håndteres og prioriteres sammen. Der er masser af løsningerne, der er de samme,” siger han.

Trods erfaring og tæft fra Lars Aagaards hånd, så kan en ting vise sig at få en markant negativ effekt på den nye klimaministers virke ifølge Christian Ibsen:

“Klimaministeren har ikke længere en plads i regering Økonomiudvalg. Så selvom vi har fået hele to klimaministre, er der ingen af de to, der sidder i økonomiudvalget eller Koordinationsudvalget – hvor regeringens vigtigste beslutninger træffes. Det, synes vi, er forkert. Vi synes, at klima også skulle sidde ved det bord. Der skal sidde en klimaminister, der kan fremføre sagerne fra en klimaministers baggrund,” siger direktøren fra Concito.

Ifølge Klimabevægelsen har klimaministeren også den vigtige jobfunktion at holde snor i de andre ministerier på klimatiltag.

“Man skal samarbejde med landbrugsministeriet, fødevareministeriet og transportministeriet. Også Finansministeriet i forhold til økonomisk regnemodeller. Han skal være den, der holder hånd i hanke med, at omstillingen sker. I alle sektorer af samfundet. Og det er derfor, vi har højere forhåbninger til ham end kun energi og håber, at han kan levere på det selvfølgelig,” siger Caroline Bessermann.