BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Molslinjen i milliardsats på fossilfri færgefart: Skal øge konkurrenceevnen og indfri ny ejers ambitioner
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

Det er ikke en tretrinsraket, men et tretrinsskib. Sådan lyder det fra topchef i landets største indenrigsfærgeselskab, Molslinjen, Carsten Jensen.

Han sidder med en plan foran sig.

Den skal gennem investeringer på omkring 1 mia. kr. gøre alle selskabets fire korte ruter CO2-neutrale i brændstofforbruget i 2028.

Senere skal de tre ruter til Bornholm samt de to lange og mest forurenende Kattegat-ruter have samme tur med yderligere store investeringer, som Carsten Jensen ikke for nuværende vil sætte tal på.

“Der er ingen tvivl om, at vi også arbejder så intensivt med det her for at øge vores konkurrenceevne. Det er helt klart forventet fra alle leder og kanter, at vi bliver en virksomhed, der kan levere klimavenlig persontransport,” lyder det fra Carsten Jensen. Omsatte i regnskabsåret 2019 for 1,9 mia. kr. og leverede et overskud efter skat på 334 mio. kr. Har siden 2017 været medlem af FNs Global Compact-samarbejde, hvor Molslinjen hvert år rapporterer om fremskridt inden for samfundsansvar. Tilbyder bl.a. opladning af elbiler på færgeoverfarter. Molslinjen garanterer ikke, at strømmen til opladning kommer fra vedvarende energi.

Planen er både et spørgsmål om at arbejde for klimapartnerskabet for det blå Danmark, hvor Carsten Jensen også sidder som næstformand, og om at sikre sin relevans som færgeoperatør i fremtiden.

Spørgsmålet er kun blevet vigtigere, efter kapitalfonden EQT i december 2020 købte selskabet.

El er god forretning

Første trin er at gøre de fire korte ruter helt fossilfri. Fanø bliver her den første fuldelektriske færgefart hos Molslinjen, der har bestilt et nyt skib til over 100 mio. kr., der forventes klar i år.

Set for den samlede danske færgedrift vurderer andre aktører også, at der allerede nu er god forretning i at omlægge sin drift til at være elbaseret. 9 færgeruter opererer Molslinjen i Danmark

En undersøgelse lavet af teknologi- og energikonglomeratet Siemens i 2016 konkluderer, at 30 ud af 42 danske indenrigsfærgeruter vil være mere profitable, hvis de drives med elkraft fra allerede eksisterende teknologi. Siemens, der selv udvikler og sælger batterier til færgefart, vurderer også, at det vil kræve meromkostninger på 420 mio. kr. at udskifte færgerne til eldrevne fartøjer sammenlignet med skift til dieseldrevne færger.

Nye brændstoffer

Trin nummer to i Molslinjens plan bliver at dekarbonisere virksomhedens færgeruter til Bornholm, når ruterne igen skal i udbud i 2028. Det skal kunne lade sig gøre, fordi Molslinjen bygger to færger, der kan konverteres til at sejle på alternative brændsler.

“Til begge færger har vi egentlig fundet de mest omstillingsparate motorer og så designet færgerne rundt om dem,” siger Molslinjen-direktøren, der har investeret i den nyeste generation af motorer fra finske Wärtsila.

Det er nemlig ikke muligt i samme omfang at elektrificere langdistancefærger, lyder det. Derfor bliver det først, når Molslinjen har fået elektrificeret sine korte færgeruter og fået de nye konverterbare færger sat ind på bornholmslinjen, at selskabet går efter de helt højthængende frugter.

Det er de to lange, hurtige ruter i Kattegat, der udleder halvdelen af Molslinjens CO2, og som kræver en del mere arbejde at gøre fossilfri. Det er helt klart forventet set fra alle leder og kanter, at vi bliver en virksomhed, der kan levere klimavenlig persontransport Carsten Jensen, adm. direktør, Molslinjen

“På det tidspunkt kommer vi til at stå med nogle helt andre erfaringer og nye teknologier. Med den hastighed udviklingen har nu, tror vi på, at vi kan sænke vores CO2-udledning fra Kattegat-ruterne, med noget der ligner 70 pct. i 2030,” fortæller Carsten Jensen.

Kigger kun på transportdelen

Målet er altså, at Molslinjen ikke skal have nogen CO2-udledning gennem de brændstoffer, færgerne sejler på.

Spørger man ind til resten af aktiviteterne, er Molslinjen ikke nået til at se på sin klimabelastning fra de områder endnu, lyder det.

“Vi gør noget, der hvor vi kan se, at det giver mest mening og er effektivt. Det er ved vores færgeruter. Længere fremme i tiden kan det være, at vi kommer til at arbejde mere systematisk med at sænke vores aftryk fra andre områder,” fortæller Carsten Jensen.

Færger kan belaste som flytransport

Det er alt i alt enormt positivt, at et færgeselskab som Molslinjen og andre aktører arbejder systematisk med at minimere deres brug af fossile brændsler.

Det er meldingen fra flere eksperter, der roser Molslinjens konkrete strategi for at minimere sit CO2-udslip med investeringer for 1 mia. kr. frem mod 2030. Der kommer til at være rift om de elektriske brændstoffer, men det er også godt, for så kommer der skub i udviklingen af at producere dem i en skala, hvor det kan få effekt på endnu flere sektorer Henrik Gudmundsson, Concito

Til gengæld påpeger de, at der er lang vej igen for sektoren, når man ser isoleret på de lange, hurtige færgeruter.

“En almindelig langsom færge er relativt klimavenlig. Men hurtigfærgerne kan i bund og grund være mere klimabelastende end et fly. Der skal fortrænges enormt meget vand for at skubbe en færge i den hastighed, og det kræver virkelig store mængder energi,” fortæller seniorkonsulent hos den grønne tænketank Concito Henrik Gudmundsson.

Derfor er det et vigtigt stykke arbejde at udvikle de rigtige typer brændsler til den type transport, mener han:

“Transportsektoren generelt er meget afhængig af, hvilke nye teknologier der bliver udviklet, samt hvordan udbuddet af f.eks. alternative brændstoffer som ammoniak eller andre flydende brændsler produceret af grøn energi ser ud.”

Molslinjen forbereder

Det bliver bakket op af seniorrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling (RGO) Jeppe Juul, der tilføjer, at det offentlige også spiller en rolle i dekarboniseringen af dansk færgetransport.

“En stor del af de danske færgeruter er udbudt og støttet af det offentlige, så hvis de er med til at sætte krav til klimabelastningen gennem udbuddene, kan det også accelerere udviklingen,” siger han.

Hos Molslinjen har adm. direktør Carsten Jensen endnu ikke oplevet, at grøn transport har været en faktor i en udbudsrunde. Alligevel forbereder selskabet sig på den udvikling over hele vandkortet, inklusive hurtigruterne.

“Med den udvikling, der er i teknologien i øjeblikket, ser jeg ikke noget, der skulle forhindre, at vi kan gøre vores samlede drift fossilfri. Vi har jo også øje for, hvor meget der bliver investeret i området af andre aktører,” siger han.

Som billedet ser ud nu, er der langtfra manglende efterspørgsel på grøn energi eller brændsler produceret gennem vedvarende energikilder.

“Der kommer til at være rift om de elektriske brændstoffer, men det er også godt, for så kommer der skub i udviklingen af at producere dem i en skala, hvor det kan få effekt på endnu flere sektorer,” lyder det fra Henrik Gudmundsson hos Concito.

“Elektrificering er selvfølgelig en effektiv vinder her i begyndelsen. På sigt handler det om, at de lange færgeruter, der ikke kan elektrificeres direkte, skal konverteres til klimavenlige brændsler,” vurderer Jeppe Juul fra RGO.

Forsiden af Børsen Bæredygtig
BØRSEN BÆREDYGTIG
2. mar 2021