ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tak fordi du læser med

Danske Bank og Rambøll er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor er alle artikler frit tilgængelige for alle læsere.

Danske Bank og Rambøll har ingen indflydelse på indhold eller redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig.

Læs mere om partnerskab.

Møbelmand blander plastik, kaffe og korn til dansk design: “Billedlig talt er det som at bage i en kæmpe ovn”

Designvirksomheden Mater har været i laboratorietog fundet formlen til at bruge blandede affaldsprodukter igen og igen. Nu lever møblerne tre gange så længe,og det har investorer fået øjnene op for

Adm. direktør og stifter af Mater, Henrik Marstrand. Foto: Mie Hee Christensen
Adm. direktør og stifter af Mater, Henrik Marstrand. Foto: Mie Hee Christensen

Dansk design skal være affaldsdesign. Og det er måske mere sexet, end det lyder, hvis man spørger Henrik Marstrand. Han er stifter og direktør i designvirksomheden Mater, der de seneste år har produceret møbler af bl.a. genbrugsplastik. Nu står han og tripper for at få en spritny maskine hjem.

“Billedlig talt er det som at bage i en kæmpe ovn. Her kan vi bare bage mange forskellige slags affaldsmaterialer til det samme output. Nemlig genanvendte og genanvendelige møbler,” fortæller han.

Tag en del renset affaldsplastik og en del mask, der er restkorn fra ølproduktion, og smid det ned i tragten på en kæmpemaskine. Tilføj en lille smule farve og tryk på den sorte knap på maskinens side. Så slynger den ingredienser rundt ved enorm hastighed og varme, og et halvt minut senere står du med en sammenhængende formbar masse i hænderne.

Vi skal kunne få det ind i en materialestrøm, hvor det samme produkt kan få
liv igen og igen

Henrik Marstrand, adm. direktør, Mater

Bær den over til støbeformen, pres den ned over plastik-mask-dejen og så står du med sædet til en dansk designerstol, der sælges i 40 lande.

Henrik Marstrand, Mater03.jpg
Henrik Marstrand er hverken designer eller arkitekt. Han tror på, at den rigtige idé kræver forretningsmæssige kompetencer fro at nå sit fulde potentiale. Derfor arbejder han sammen med mange designere, mens han selv varetager direktørtjansen i selskabet. .Foto: Mie Hee Christensen

Penge fra fond

Og der er penge i skidtet, hvis man spørger Henrik Marstrand. Bl.a. har ejerkredsen inklusive en amerikansk kapitalfond skudt et større encifret millionbeløb i udviklingen og skaleringen af Maters nye model. På sigt skal metoden til at anvende flere forskellige affaldstyper komme andre dele af erhvervslivet og klimaet til gode, lyder det.

“De første et til to år holder vi selv på teknologien, hvor vi bruger formlen, vi har udviklet. Så kan vi få luget ud i børnesygdommene, inden vi slipper den løs til at andre kan bruge det,” siger Henrik Marstrand.

Businesskasketten på

Det er vel også en klar konkurrencemæssig fordel for jer, at I har eneret de første år?

“Ja, men hvordan får vi kommerciel skala, hvis nogle, der er meget større end os, kan gå ud og gøre det efter ud fra vores formel med det samme? Der må man have businesskasketten på,” svarer Mater-stifteren.

Den nye satsning skal i løbet af tre til fire år spille en hovedrolle i at hæve toplinjen i Mater godt op over 100 mio. kr. fortæller møbelmanden. Praktisk kommer maskinen til at stå for næsten samtlige nyheder i Maters møbelkollektioner, lyder det.

Plastikaffald

Mater blev stiftet i 2006, og selv om målet var at arbejde med, hvad Henrik Marstrand kalder bæredygtige materialer, så var det først for to år siden, han for første gang sendte et recirkuleret produkt på gaden. Sammen med den vestjyske virksomhed Plastix kunne Mater dokumentere, at der var tale om et produkt med en reel CO2-besparelse på 1,2 kg pr. stol ved at bruge plastikaffald fra havet.

Henrik Marstrand, Mater07.jpg
Henrik Marstrand har i en lang række arbejdet med branding og markedsudvikling for store selskaber inden for fødevare- og spiritusbranchen. .Foto: Mie Hee Christensen

Ocean-stolen blev en regulær salgssucces, og Henrik Marstrand fik hurtigt idéen til, at hæve ambitionsniveauet for CO2-besparelserne.

Kofanger og hat

Mater har derfor de seneste to år i samarbejde med Teknologisk Institut (TI) udviklet metoden til at blande plastik og organiske fibre til at lave holdbare møbler. Det er sket med en maskine udlånt af Københavns Universitet og skænket af Vækstfonden. Den minder meget om Maters nye produktionsapparat, bare i mindre skala.

Sektionsleder hos TI Lars Jeffers-Hansen har samarbejdet med Mater gennem forløbet og kender maskinen ud og ind. Han fortæller, at potentialet for genanvendelsesteknologien er enormt.

“Det er nærmest kun fantasien, der sætter grænser for, hvad du kan proppe i den her maskine. Du kan genbruge en kofanger og en hat. Spørgsmålet er så, hvordan kvaliteten er på materialet, der kommer ud. I min optik er det noget, der kan blive en gamechanger andre steder end møbelbranchen,” siger han.

Forsiden lige nu