Danske virksomheder står over for et nyt forretningseventyr, hvis det lykkes at få knækket koden på de enorme mængder af tekstilaffald, der i dag ender i ovnen.
Det mener miljøminister Lea Wermelin (S), som har nedsat et nyt partnerskab om indsamling og behandling af de ca. 92.000 ton tekstil, som i dag bliver brændt af i Danmark med et stort aftryk på klimaet til følge.
“Vi har så stærk en modesektor og affaldssektor i Danmark, at vi kan være nogle af dem, der udvikler løsningerne på det her område, hvis vi kaster os ud i den svære opgave. Det er klart, at dem, der får knækket koden, også står med rigtig store forretningsmuligheder,” siger hun og peger på, at alle EU-lande fra 2025 skal sortere tekstilaffald.
“Vi kan være blandt de lande i Europa, som også kan behandle tekstilerne og sørge for, at de kan blive til nye produkter og genanvendes langt bedre end i dag.”
Virksomheden Textile Change er blandt virksomhederne, der sammen med Dansk Industri, Dansk Erhverv, kommuner og affaldsbehandlingsselskaber skal samarbejde om at udvikle og afprøve konkrete løsninger til tekstilindustrien, der er en af verdens mest forurenende.
“Det er klart,
at dem, der får knækket koden, også står med rigtig store forretningsmulighederMiljøminister Lea Wermelin (S)
Siden 2019 har Textile Change arbejdet på en ny teknologi, der kan skille blandingstekstiler ad, så bomuld og polyester kan genanvendes på ny, når tekstilerne er smidt ud.
“Der er meget få, der kan det, vi kan, med blandingstekstiler. Der er stadig en masse arbejde herfra, og til vi er klar kommercielt,” fortæller forretningsudvikler Anders Reimer, der i fredags var til første møde i partnerskabet, som skal melde ind til Miljøstyrelsen.
Det er et nyt område, og derfor kræver det en koordinering på tværs af værdikæden for at lykkes, mener han.
“Med vores teknologi har vi mulighed for at lukke værdikæden, og dermed kan vi være med til at lave en cirkulær værdikæde, som kan sikre, at det indsamlede og sorterede tekstilaffald ikke ender hos forbrændingen.”
Partnerskabet oprettes efter, at hovedparten af kommuner i sommer fik dispensation for en ny grøn affaldsplan, hvor bl.a. tekstiler fra 2022 skulle sorteres i de danske skraldespande. Sorteringen af tekstiler er først realistisk fra 2023, vurder Miljøstyrelsen nu. Danskerne forbruger 35 pct.mere tøj end gennemsnittet i EU, vurderer Faktalink. Tøjforbruget i Danmarksvarer ifølge EU’s miljøagentur til 654 kg CO2 pr. dansker, eller et arealforbrug på 703 kvm. Den eneste branche, der er større på ressourceforbrug, er landbruget, vurderer agenturet. Ialt bliver der kasseret5,8 mio. ton tekstil årligt i EU.
“Markedet er ikke så modent, som vi havde håbet, det ville være. Derfor har vi brug for et partnerskab, så vi ved, at løsningerne virker og reelt kan være med til at nå de grønne mål, vi har sat os, når alle danskere skal til at sortere tekstiler,” siger Lea Wermelin med henvisning til det danske klimamål om 70-procents reduktion af CO2-aftrykket i 2030.
DI har et mål om 80 pct. genanvendelse af alt affald i 2030. Nogle områder er langt fremme, men for tekstil er der lang vej igen, noterer miljøpolitisk chef Karin Klitgaard.
“I Danmark skal vi finde løsninger, som kan omsætte den tekstil, vi indsamler, så det matcher den efterspørgsel, der er fra tekstilindustrien for genanvendte materialer. Det kræver kortlægning og prioritering i partnerskab,” siger hun.
I Herning forbereder en del af tekstilindustrien sig allerede nu på de kommende mængder af brugte tekstiler med en symbiose af 25 lokale virksomheder, kommunen, ngo’er og vidensinstitutioner, fortæller Betina Simonsen, direktør for erhvervsklyngen Lifestyle & Design Cluster.
“Vi kigger ikke kun på affald, men har en mere holistisk tilgang, så det er hele værdikæden. Vi skal arbejde mere med, hvad vi kan gøre med de ting, vi får samlet ind, både på kort og langt sigt,” siger hun og håber at sende anbefalinger videre til andre kommuner.
“Vi har danske og udenlandske innovatører med i projektet, som vil prøve deres teknologier og værktøjer af, så det lynhurtigt kan komme op i skala.”
Erhvervsklyngen har kortlagt, hvad der findes af genbrugsfibre globalt, og ifølge Betina Simonsen er der mange pilotprojekter, især i EU. Men der er brug for investeringer og større skala.
“Få steder kan tage store kvantiteter, og når man tænker på, hvad der kommer ind, når vi og resten af Europa skal til at husstandsindsamle, så er det vigtigt, at vi får investeret og skaleret op.”
Også Røde Kors satser på en rolle i arbejdet. Godt 70 pct. af alt tøj, der ender i genbrugsbutikkerne, kan ikke sælges direkte videre. 30 pct. af de tekstiler skal nu indgå i initiativet Råstof, hvor iværksættere og designere kan købe ind fra det store tekstillager.
“Vi vil gerne understøtte, at vi får mere og bedre genanvendelse af overskudstekstiler. Om det er genanvendelse eller upcycling, er vi ligeglade med, men vi vil gerne motivere kreative folk til at afprøve nye idéer og produktionsformer af genbrugstekstiler,” siger Tina Donnerborg, chef for Røde Kors Genbrug.
“Med vores teknologi har
vi mulighed for
at lukke værdikædenAnders Reimer, forretningsudvikler, Textile Change
For Textile Change handler det om at få teknologien skaleret op. I foråret indsendte virksomheden den første patentansøgning, mens udviklingen er rykket ud af reagensglasset og over i et pilotanlæg med støtte på 2,8 mio. kr. fra MUDP-puljen.
Målet er at have et mindre kommercielt anlæg klar i 2023/2024 fulgt af et fuldskalaanlæg, der ifølge ambitionen skal kunne tage en tredjedel af Danmarks tekstilaffald i 2025. Det kræver et trecifret millionbeløb, vurderer Anders Reimer.
“Vi skal være ambitiøse. Vi vil gerne løse det her i Danmark først, og hvis anlægget virker, som det skal, håber vi at eksportere løsningen til andre verdensdele.”
