Når topchefer og delegationer fra over 20 af Danmarks største virksomheder i disse dage samles til klimatopmøde i Glasgow, agerer den skotske by på én gang forhandlingsrum og markedsplads for grønne løsninger. Det er i dette spændingsfelt, at topledere fra danske virksomheder forsøger at gøre deres teknologier gældende, når alverdens lande skal leve op til nye klimamål.
“Vi er nået dertil, hvor vi kan se, at landene godt ved, at de skal øge deres bidrag for at nå i mål med Paris-aftalen. Så kigger de sig omkring og ser, hvordan man gør det, og der er vi altså et grønt foregangsland,” konstaterer udenrigsminister Jeppe Kofod (S), da Børsen møder ham og Dansk Industris direktør Lars Sandahl Sørensen til et interview. Glasgowdanner rammen om årets klimatopmøde, hvor særligt de nationale udledningsmål og klimafinansiering fylder i den politiske debat. Deltagerne tællerbåde virksomheder og ngo'er fra hele verden, herunder en officiel dansk delegation med over 20 virksomheder, der deltager for at inspirere med grønne løsninger og for at sikre grønne eksportmuligheder. Topmødetløber af stablen den 31. oktober til 12 november.
Og mange lande skal øge deres klimabidrag, inden topmødet afsluttes fredag i denne uge efter to ugers forhandlinger. Inden topmødet viste beregninger, som DTU har lavet for FN forud for topmødet, at de bindende mål, alverdens lande havde meldt ind til FN-systemet, ville være i stand til at begrænse den globale temperaturstigning til omkring 2,7 grader.
Til sammenligning er forhåbningen for COP26, at topmødet kan om ikke vise vejen til 1,5-graders-målet, så holde målet inden for rækkevidde. “Keeping 1,5 alive,” som det kaldes i FN-systemet. Og det er her, Jeppe Kofod ser et behov for at fremvise danske løsninger.
“Noget, jeg tror, COP’en kan bruges til, er at gå væk fra skåltaler og vise, at det faktisk i mange lande er billigere at skaffe vedvarende energi fra havvind end at bygge et nyt kraftværk. At energieffektivisering og den energi, vi ikke bruger, er rigtig vigtig. Disse her helt konkrete løsninger, tror jeg, er vigtige. Der har vi i dansk erhvervsliv nogle dygtige virksomheder, der kan rigtig meget,” siger Jeppe Kofod og fortsætter:
danske virksomheder deltager mandag til onsdag i den danske delegation
“Fra regeringens side betyder samarbejdet, at vi kan løse flere udfordringer på én gang. At vi kan skabe arbejdspladser og gøre noget ved klimaet og vise, at det i virkeligheden i sidste ende er politisk vilje, der afgør, om vi når Paris-aftalens mål eller ej.”
Særligt de 23 virksomheder, der i år er en del af den officielle danske delegation, får mulighed for at fremvise konkrete løsninger for beslutningstagere i udlandet.
Der er tale om nogle af landets største virksomheder, især inden for den grønne dagsorden, såsom Rockwool, Novo Nordisk, Mærsk, Rambøll osv. Tilslutningen til erhvervsdelegationen er kommet bag på Dansk Industri, der fortæller, at det snarere er coronarestriktionernes deltagergrænse end virksomhedernes interesse, der har begrænset deltagerantallet.
“Vi er overraskede over, hvor mange virksomheder, der vil være med. Det betyder, at det ikke bare er politikere, der slår ud med armene. Fra dansk side har vi nogle teknologier inden for eksempelvis vedvarende energi, energibesparelser og brændstoffer, hvor nogle af dem reelt ikke var kendte i Paris-forhandlingerne. Det giver ministrene nogle muskler til at sige, at det kan lade sig gøre” siger Lars Sandahl Sørensen.
“De deltager jo ikke fordi det er skægt – det er det sikkert, men der er også kunder til teknologierne
Lars Sandahl Sørensen,
direktør, Dansk Industri
“Men de deltager jo ikke, fordi det er skægt – det er det sikkert, men der er også kunder til teknologierne,” slår han fast.
Jeppe Kofod nævner bl.a. eksempler på vandteknologier, power-to-x og vindenergi, hvor der er store eksportmuligheder at forfølge for danske virksomheder. Med sidstnævnte er målet eksempelvis, at den amerikanske østkyst alene skal nå 30 GW offshorevindmøller inden 2030. Det svarer ifølge udenrigsministeren til, at der skal opstilles, hvad der svarer til den samlede danske offshorekapacitet årligt frem til 2030.
