Det islandske mineselskab Amaroq Minerals har lagt store planer på Grønland.
Her vil de veksle guldbarrer til de kritiske råstoffer, som er afgørende for den grønne omstilling og kan gøre EU mindre afhængig af Kina.
Mens andre mineselskaber kæmper for at skaffe kapital, har Amaroq Minerals fundet en smutvej til penge ved at genåbne en gammel guldmine, Nalunaq, på Sydgrønland.
“Vi mente, at det ville være den hurtigste rute til at skabe et cashflow,” siger den islandske stifter og topchef i Amaroq Minerals, Eldur Ólafsson.
Konkret er planen, at Amaroq Minerals vil sælge guldbarrerne og bruge gevinsten til at bore på Sydgrønland efter de sjældne mineraler kobber og nikkel, der blandt andet bruges i elbiler og vindmøller.
“Vi kan sagtens købe mineralerne fra Kina, men hvad sker der, hvis kineserne en dag siger, at de ikke længere vil give os dem?
Eldur Ólafsson, adm. direktør og stifter, Amaroq Minerals
Og som EU gerne vil have fingrene i.
Både fordi efterspørgslen stiger, men også fordi EU i dag importerer størstedelen af de kritiske råstoffer fra Kina, som dominerer markedet med længder.
“Vi kan sagtens købe mineralerne fra Kina, men hvad sker der, hvis kineserne en dag siger, at de ikke længere vil give os dem? Det er aldrig godt, når én spiller sidder på hele markedet. Særligt ikke, når det er et land, som ikke følger de samme regler, som vi gør herhjemme,” siger Eldur Ólafsson.
Derfor har EU-Kommissionen i Bruxelles lagt en plan, for den grønne omstilling afhænger af adgangen til råstofferne.
Det var både med Kinas dominans og den voksende mangel på mineraler in mente, at Eldur Ólafsson stiftede Amaroq Minerals tilbage i 2017.
Grønland var særlig interessant for topchefen, fordi landet er blevet udset til at spille en nøglerolle i kampen om råstofferne. Hele 25 ud af de 34 råstoffer, der er blevet udpeget som kritiske af EU-kommission, kan findes på Grønland. Samtidig begyndte Kina også at vise større interesse for landet.
Men det har ikke været nemt at få mineselskabet i gang.
“Det er som om, at alt har været en udfordring,” som Eldur Ólafsson siger og peger på alt fra finansiering til at få grønt lys fra den sydgrønlandske befolkning.
Theresa Anh Nguyen, der følger EU’s politiske dagsorden på kritiske råstoffer som chefkonsulent for global handel og investering i DI, fortæller, at det generelt er en udfordring for mineselskaber at hente kapital. Mineprojekterne har nemlig ofte lange udsigter.
“Det gør det sværere, hvis et afkast først kan komme om mange år,” siger Theresa Anh Nguyen.
Hun fortæller, at det desuden kan blive dyrere end hvad, vi kan købe i resten af verden, hvis vi skal have minedrift tilbage i Europa, fordi det koster at leve op til alle miljøkravene og andre sociale og regulatoriske forhold
Idéen er dog, at EU’s nye plan for de kritiske råstoffer, den såkaldte Critical Raw Materials Act, som skal sikre en mere stabil og bæredygtig forsyning af råstofferne, fremover også skal lette adgangen til kapital.
Forordningen Critical Raw Materials Act trådte i kraft i maj i år og har målet, at EU i 2030 skal: Udvinde mindst 10 pct. af unionens årlige forbrug af strategiske råstoffer. Forarbejde mindst 40 pct. af det årlige forbrug af strategiske råstoffer. Genanvende mindst 25 pct. af de strategiske råstoffer. Reducere importen af strategiske råstoffer fra et enkelt ikkeeuropæisk tredjeland til under 65 pct. af det samlede årlige forbrug.
Det sker på et kritisk tidspunkt, for det har aldrig været vigtigere for EU at skrue op for indsatsen ifølge Theresa Anh Nguyen.
“Vi befinder os i en tid, hvor verden vakler, og hvor de geopolitiske spændinger - særligt i forhold til Kina - er blevet større. Samtidig forventer man, at efterspørgslen på de kritiske råstoffer bliver mangedoblet de kommende år. Så hvis de europæiske virksomheder bliver afskåret fra dem, så kommer det til at ramme økonomien og konkurrenceevnen hårdt,” siger hun.
I dag er Amaroq Minerals børsnoteret i både Canada, London og Island, hvor selskabet har rejst penge til at genåbne den grønlandske guldmine. Blandt investorerne er også den danske pensionskasse Industriens Pension og statens investeringsarm Eifo.
mio. kr. har det kostet at genåbne guldminen på Sydgrønland
Det har kostet over 100 mio. dollar, eller knap 700 mio. kr., at få gang i de gamle minevogne. Men med de nuværende guldpriser forventer topchefen at kunne tjene op mod 140 mio. dollar, svarende til næsten 1 mia. kr., om året på minen.
Her skal op mod halvdelen af pengene bruges på at lede efter mineraler, mens resten skal øge virksomhedens værdi og forgylde aktionærerne.
Selvom guldminen på Grønland nu åbner, er der lange udsigter til, at de store ambitioner om at åbne kobber- og nikkelminer rent faktisk bliver til virkelighed. Selskabet har fået en række licenser til at undersøge den sydgrønlandske jord for mineralerne, men det tager mellem fem til ti år at åbne en mine alt efter størrelsen.
Eldur Ólafsson er dog overbevist om, at projekterne på Grønland kommer til at give pote.
Mineindustrien har historisk været hård ved miljøet, men med de strikse regler Amaroq Minerals er underlagt på Grønland, mener topchefen ikke det gælder hans selskab.
“Hvis vi blev børsnoteret i Danmark, så tør jeg godt sige, at vi ville være det grønneste selskab i indekset.”
Hvad baserer du det på?
“Vi kommer aldrig til at overgå til ren energi uden de her metaller. Du vil aldrig kunne bygge vindmøller. Du vil aldrig kunne lægge kabler til at overføre energi. Du vil aldrig kunne bygge batterier. Så lige nu køber du det fra et sted, der hedder Kina, som ikke tager hensyn til miljøet eller laver nogen sociale vurderinger. Det gør vi, og det synes jeg, er et ret godt argument i sig selv.”
