Milliardprojekt skal ruste østjysk by mod oversvømmelser

Store skybrud, højtstående grundvand og risiko for stormflod.

Udfordringer er der nok af for lavtliggende Randers, der også er blevet udpeget af EU som et af de områder i Danmark, hvor skaderne ved stormflod vil være størst.

Men i Randers vil man ikke bygge meterhøje dæmninger. I stedet er man ved at udvikle en helt ny milliardbydel i første parket til vandet, hvor 8000 indbyggere skal bo uden frygt for fremtidens oversvømmelser.

Med det omfattende udviklingsprojekt Flodbyen skal Randers sikres mod vandstandsstigninger på op mod tre meter.

“Vi arbejder på en samlet løsning, der både håndterer risiko for stormflod, og samtidig hjælper os med at håndtere den udfordring, der kommer, når der falder voldsom regn over byen, samtidig med at der er høj vandstand i fjorden,” siger Mia Rix, der er projektleder i Randers Kommune.

Tre-i-en-løsning

For det første bygges der et såkaldt klimabånd, som er et seks kilometer langt bånd af diger, plinte og byrum, der alle hæver terrænet i midtbyen langs Gudenåen og Randers Fjord.

Klimabåndet trækkes tilbage fra vandkanten, så terrænet de fleste steder kun skal forhøjes med ca. halvanden meter. 

Klimabåndet beskytter derfor både Randers mod stormflod og havvandsstigninger og tillader samtidig ophold tæt på vandet, når der ikke er oversvømmelser.

“Med den her grønne løsning, der løber gennem byen, får vi sikret hele den historiske middelalderby i Randers mod stormflod,” siger Mia Rix. 

Som en del af klimabåndet vil man bygge en ny bro – klimabroen – der kommer til at bestå af en bro over fjorden, en dæmning over det nordlige havnebassin og en ny vej på Randers’ nord- og sydside.

Dæmningen får en sluse, som lukker Randers’ havnebassin af, så vandet i havnebassinet kan holdes lavt, når vandet stiger i fjorden.

“Det betyder, at når det regner over byen, samtidig med at der er høj vandstand i fjorden, så kan vi finde plads til al byens nedbør inde i havnebassinet,” siger Mia Rix.

Samtidig skal klimabroen fungere som en trafikåre til og fra byen og det nye område, og ifølge Mia Rix vil det aflaste halvdelen af trafikken, der er på Randersbro i dag. Klimabroen ventes at koste ca. 550 mio. kr. og skal efter planen stå opført tidligst i 2030.

Helt til vandet

Da Randers Havn skal flyttes længere ud i fjorden, skal området med den nuværende industrihavn omdannes til den nye bydel Flodbyen.

I 2022 etablerede Randers Kommune i samarbejde med AP Ejendomme, datterselskab til AP Pension, arealudviklingsselskabet Flodbyen Randers, hvor Randers Kommune leverer arealerne, og AP Ejendomme i løbet af projektets samlede levetid forventeligt kommer til at investere over 1 mia. kr.

“Det er et kæmpe, kæmpe stort projekt. I de første to etaper er det 170.000 kvm byggeri, der skal realiseres sammen med en klimatilpasning og en havneomdannelse. Det er også derfor, det kører over så mange år,” siger Jesper Plauborg, der er adm. direktør i selskabet Flodbyen Randers og projektchef i AP Ejendomme.

Med sine 59 hektar tegner projektet sig for et af de største byudviklingsprojekter i Jylland.

Jesper Plauborg forklarer, at klimatilpasning har været en helt afgørende forudsætning for AP Ejendomme, da Flodbyen blev stiftet. De nye boliger bygges også højere oppe end det nuværende terræn for at modstå fremtidens vandstigninger.

“Da vi gik ind i projektet, vidste vi, at Randers virkelig er i risikozonen for oversvømmelse, fordi der både er presset fra stigende havvand og stormfloder fra fjorden, samtidig med at der kommer skybrudsvand, som ofte skal håndteres på samme tid. Det er en rigtig farlig cocktail,” siger han og tilføjer:

“Og der må man sige, at Randers virkelig har tænkt sig om. Fordi man skaber det her klimabånd gennem Flodbyen, der beskytter hele midtbyen mod oversvømmelser. Så på den måde har Randers været meget grundig omkring håndteringen af de her vandstigninger.”

Det samlede projekt Flodbyen fremhæves af Bygherreforeningen som et eksempel på, hvordan vandet kan blive en integreret del af måden, der bygges på, når Danmark skal ruste sig mod fremtidens vandstigninger.

Et vigtigt element er netop, at indbyggerne skal kunne bo og opholde sig tæt på vandet, på trods af at det stiger.

“Vi har et mantra om, at de investeringer, vi laver i klimatilpasning, skal give værdi hver dag og ikke kun i meget sjældne situationer med stormflod. Og den værdi, vi kan få her, er nye, attraktive arealer tæt på å og fjord, hvor man kan opholde sig til dagligt. Og der er en kæmpe værdi i, at der bliver plads til at færdes langs vandet,” lyder det fra Mia Rix.