Med en investeringsaftale, der ventes at lyde på over 1 mia. kr., bliver Danmarks første CO2-lager på bunden af Nordsøen nu en realitet, skriver den britiske virksomhed Ineos i en pressemeddelelse.
Ineos, virksomheden bag CO2-lageret ved navn Greensand, har indgået en investeringsaftale, der dækker hele værdikæden fra fangst og transport til lagring, med partnerne Harbour Energy og Nordsøfonden.
“Dette er et gennembrud for CO2-fangst og -lagring. Greensand Future bliver det første CO2-lager i drift i EU, der understøtter både Danmarks og EU’s klimamål,” lyder det fra Jim Ratcliffe, der er formand for Ineos, i pressemeddelelsen.
Fangst og lagring af CO2 (ccs) er en løsning, hvor CO2 suges fra industrivirksomhedernes skorstene og lagres under jorden eller på havbunden.
Nøglevirksomhederne, der skal gøre lageret til virkelighed, er Biocirc, Esbjerg Havn og Harbour Energy.
Biogasselskaberne Biocirc og Bigadan vil som de første indfange CO2 fra biogasanlæg og levere til projektet. På den måde træder de ind på markedet for klimakreditter, hvor selskaber kan købe sig til et lavere CO2-aftryk.
Biocirc ønsker ikke at oplyse, hvilke kunder der har købt kompensation gennem det nye lager. Hvilke andre selskaber, der fremover skal benytte CO2-lageret, ønsker ingen af parterne at sætte ord på.
Det, at vi er nået hertil, er ikke nogen undskyldning for at løfte foden fra speederen
Lars Aagaard (M), klima-, energi- og forsyningsminister
Afgørende klimaløsning
Teknologien anses for at være afgørende for at nå danske og europæiske klimamål.
En ekspert har tidligere kritiseret den danske regering for at være for sløv til at hjælpe CO2-lagring i havbunden på vej. I mellemtiden har virksomheder som Ørsted med en statsstøtte på 8 mia. kr. set sig nødsaget til at søge til nabolandet Norge, der for få måneder siden åbnede verdens første kommercielle anlæg, Northern Lights.
Har Danmark været hurtigt nok ude med den her teknologi?
“Hvis jeg levede i en drømmeverden, kunne jeg ønske mig, at alting var opfundet før tid, men det er det ikke,” svarer klimaminister Lars Aagaard (M) på et pressemøde tirsdag til Børsens spørgsmål.
“Det betyder ikke, at arbejdet er færdigt. Jeg er sikker på, at der opstår snubletråde med denne teknologi som med alle andre – især når man skal bygge noget, der er så stort, og man skal optimere en værdikæde og have miljøgodkendelser osv. Det, at vi er nået hertil, er ikke nogen undskyldning for at løfte foden fra speederen,” tilføjer Lars Aagaard.
38
mia. kr. lyder den forventede statsstøtte gennem diverse støttepuljer
Lagringen af CO2 er kendt for at være en meget dyr løsning, og gennem en støttepulje forventer staten at støtte teknologien med op til 38 mia. kr., der skal dække omkostninger forbundet med fangst, transport og lagring.
Mads Gade, dansk landechef i Ineos, uddyber til Børsen, at det ikke bliver en uudtømmelig pengemaskine, men at teknologien skal kunne stå på egne ben og uden statsstøtte i fremtiden.
“Vi går i gang med at bygge ståltankene, færdiggøre skibet og gøre vores udstyr klar til slangerne, der skal pumpe CO2 i undergrunden. Det forventer vi skal være gjort inden for et år, så vi er klar inden 2026,” siger han.
Klar i 2026
Planen er, at Greensand-lageret er klar til at modtage CO2 i slutningen af 2025 – senest fra starten af 2026.
Pilotprojektet startede sidste år, da parterne begyndte at transportere CO2 på tværs af landegrænser til lagring i Nini-feltet i Nordsøen.
Nu sigter Greensand efter at kunne lagre op mod 400.000 ton CO2 om året og udvide mængden til 8 mio. ton om året på sigt, fremgår det af pressemeddelelsen.
“Med Greensand Future og etableringen af den fulde værdikæde sender vi et vigtigt budskab til de danske og europæiske udledere, der i øjeblikket overvejer store fangstprojekter. Det her kan godt lade sig gøre,” lyder det fra Mads Gade i pressemeddelelsen.
