“Vi gik fra at være frontløbere til pludselig at opleve, at en stor del af markedet måske bevægede sig i en helt anden retning. Det krævede, at vi skulle finde ud af, hvordan det nye billede så ud, og hvordan vi skulle navigere i det.”
Sådan siger Jesper Jerlang om tidspunktet tidligere på året, hvor han erfarede, at USA og Trump-regeringen bremsede hårdt op på flere afgørende områder for hans arbejde som bæredygtighedschef i produktionsvirksomheden Aasted.
Det handlede både om indsatsen på klimaområdet og en modstand på området for diversitet, ligestilling og inklusion, kendt under forkortelsen dei – en modstand, som efterfølgende fik flere virksomheder til at veje deres ord om indsatsen på en vægt.
Det har også været gældende for flere store virksomheder i Danmark, hvor bl.a. Lego fjernede alle diversitetsklingende ord og mål i deres årsrapport for 2024, der blev præsenteret i februar i år.
Også Novo Nordisk trak tidligere i år i land med målene for diversitet for virksomhedens afdelinger i USA.
Hvis vi kan rykke bare 10 pct. på den grønne omstilling i USA, så har vi altså flyttet noget, der er mere end 1000 gange bedre, end hvis vi fjernede al CO2-udledningen her i Farum
Jesper Jerlang, bæredygtighedschef, Aasted
En tur til USA
For den danske familieejede virksomhed Aasted har udviklingen i USA været vigtig at navigere i.
Ikke kun fordi Aasted længe har arbejdet hårdt på at sænke sit aftryk på klimaet og miljøet, men også fordi det amerikanske marked er en stor brik i virksomhedens succes – både i forhold til klimaambitioner, men også i forhold til omsætning.
En stor del af salget af virksomhedens maskiner til at fremstille chokolade, bagværk og konfekt sker nemlig til amerikanske kunder.
“Hvis vi kan rykke bare 10 pct. på den grønne omstilling i USA, så har vi altså flyttet noget, der er mere end 1000 gange bedre, end hvis vi fjernede al CO2-udledning her i vores hovedsæde i Farum,” siger Jesper Jerlang om betydningen.
I et tæt samarbejde med Dansk Industri besluttede Aasted sig derfor for at blive klogere på, hvordan de skal kommunikere med amerikanske kunder om bæredygtighed, og hvordan Aasted kan være med til at trække kunderne i en mere bæredygtig retning, f.eks. ved at købe mindre energitunge maskiner til chokoladefremstillingen.
“Vi ville gerne sætte fokus på USA for at blive klogere på, hvor virksomhederne egentlig flytter sig hen lige nu set i lyset af den nye situation,” lyder det fra Jesper Jerlang om indsatsen for på sigt at kunne udvikle en ny strategi for arbejdet med klima hos kunderne.
Tidligere i år rejste Jesper Jerlang sammen med Elisabeth Vestergaard Hundahl, der er fagleder på esg-området i Dansk Industri, til USA og mødte nogle af Aasteds kunder samt brancheorganisationer og eksperter på området.
Økonomi spiller afgørende rolle
Ved møderne blev det tydeligt, at de amerikanske virksomheder stadig interesserer sig for bæredygtighed og klima, men at det i højere grad er forretningsorienteret – det vil sige, at de også skal kunne se en økonomisk fordel i arbejdet med bæredygtighed, påpeger Jesper Jerlang.
“Vi har måttet fremhæve, at det ikke kun handler om bæredygtighed, men også om nogle meget markante energibesparelser i kroner og øre.”
FAKTA
Esg i værdikæden
- ESG i værdikæder er et samarbejdsprojekt mellem Industriens Fond og Dansk Industri.
- I projektet deltog både Aasted, Mekoprint, Hartmann Packaging, Kohberg og CG Jensen – og virksomheder fra deres værdikæder.
- Projektet undersøger, hvordan danske virksomheder kan styrke samarbejdet om bæredygtig forretningsudvikling på tværs af værdikæden.
- På baggrund af virksomhedernes erfaringer har projektet udviklet konkrete værktøjer og retningslinjer, der kan hjælpe danske virksomheder med at navigere i deres værdikæder og udnytte bæredygtighed som konkurrenceparameter.
Kilde: Dansk Industri
Elisabeth Vestergaard Hundahl fremhæver, at amerikanske virksomheder har vidt forskellige prioriteringer når det kommer til bæredygtighed. Børsnoterede selskaber prioriterer typisk kortsigtet afkast til aktionærerne og ser sjældent værdi i langsigtede besparelser som mindre spild og energireduktion.
Familieejede virksomheder derimod betragter bæredygtighed som en investering, der ofte går hånd i hånd med effektivisering og innovation. Derfor er det generelt mere effektivt at tale om konkrete gevinster frem for at bruge ordet bæredygtighed, når man kommunikerer med amerikanske virksomheder, understreger hun.
Pointen om at ændre sprogbrug er løbende blevet fremhævet i spørgsmålet om, hvordan virksomheder skal placere sig bedst muligt i det amerikanske skifte på området.
F.eks. påpegede erhvervslederen Marianne Kirkegaard, der er bestyrelsesmedlem i Pandora og Færch, at virksomheder sagtens kan ændre måden at tale om området på, så længe adfærden er intakt.
90
pct. af Aasteds samlede CO2-udledning kommer fra kunderne
Besøget i USA har hjulpet Aasted til at udvikle en mere brugbar strategi til at øge salget af selskabets produkter på det amerikanske marked, vurderer Jesper Jerlang. På den måde håber han også, at det har været en investering i Aasteds fremtidige klimaambitioner.
I 2030 vil Aasted nå en reduktion på 90 pct. på egen drift sammenlignet med 2019. Tre år efter skal udledningen fra værdikæden, som fylder langt størstedelen af aftrykket for Aasted, være faldet med 33 pct. sammenlignet med for ti år siden.
“Vi håber selvfølgelig, at det kan bidrage til at flytte salget over mod de mest energieffektive løsninger og dermed blive et stort skridt i retningen mod at nå klimamålene,” siger Jesper Jerlang.
