Med 18 års erfaring fra branchen udvikler midtjysk brintmand milliardproduktion: Everfuel følger brinten fra fabrikker til egne tankstationer

Inden den Lind-baserede virksomhed Everfuel i 2015 skød op af jorden, var der stort set ingen kunder til grønne brintprodukter. Omkostningerne var for høje.

Sådan udlægger medstifter og direktør i virksomheden Jacob Krogsgaard markedet. I dag har brintselskabet løst den udfordring, forklarer han.

“Det viste sig, at hele værdikæden omkring brint var uhensigtsmæssig og fordyrende. Så vores tanke var at analysere alle led i processen og finde ud af, hvordan vi kunne optimere omkostningerne.”

Modellen hedder “levelized cost of hydrogen” og kan sammenlignes med energisektorens “levelized cost of energy”, der er en indikator for de samlede omkostninger i et projekt.

“

Det viste sig, at hele værdikæden omkring brint var uhensigtsmæssig og fordyrende

Jacob Krogsgaard, direktør og medstifter, Everfuel

Ved at varetage hele kæden for brintproduktion fra produktion til distribution og driften af sine egne planlagte tankstationer har Everfuel ifølge Jacob Krogsgaard gjort regnestykket rentabelt. Det har fået samarbejdspartnere som Shell til at søge mod brintudvikleren, der gennem den såkaldte elektrolyseproces i power-to-x-teknologi bruger vedvarende energikilder til at spalte vand til brint.

Da Jacob Krogsgaard i 2003 gik ind i branchen som medstifter af brintvirksomheden H2 Logic, der i 2015 blev solgt til den norske brintkæmpe Nel, var brint eksotisk og ukendt.

Siden mistede brændslet en del momentum som redskab i den grønne omstilling, men nu er grønne investorøjne igen rettet mod produktet.

“Vi ser en stor tilgang af nye typer virksomheder, fordi teknologien er modnet, og det siden er gjort klart, at den også kan konkurrere med traditionelle brændstoffer for at reducere CO2.”

Den mest toneangivende kunde og partner er indtil videre tankgiganten Shell, der på sit raffinaderi i Fredericia bruger store mængder brint, når den laver traditionelle brændstoffer som olie. Her er de to selskaber gået sammen om at etablere et elektrolyseanlæg på 20 MW.

Størstedelen af den grønne brint vil Shell aftage og bruge i sit raffinaderi til at fortrænge CO2 fra sin produktion af brændsler. Forventningen er, at elektrolyseanlæggets kapacitet kan fordobles 15 gange til 300 MW, eller op mod 120 ton brint om dagen, inden udgangen af 2024.

“I takt med at forbruget af ren brint stiger, kan vi begynde at distribuere ud af anlægget i stedet for direkte til Shells produktion.”

Den formel kan være med til at løse en af de store udfordringer for brintudviklingen i Danmark sammenlignet med vores nabolande.

Det fortæller direktør i konsulentvirksomheden Incentive, Torben Franch. Han har 30 års erfaring med at rådgive energiselskaber og ser en trussel i, at der for nuværende ikke er et stort marked for brint i Danmark modsat andre EU-lande.

“I f.eks. Tyskland og Holland har man en stor petrokemisk industri, der bruger masser af brint. Det har vi ikke i Danmark, så her er løsningen på den korte bane at skabe en efterspørgsel på brændslet, så der senere kan leveres til et udviklet marked.”

I april annoncerede Everfuel f.eks. samarbejde med en unavngiven tysk-norsk shippingkoncern, om at levere brændstof til skibene fra 2023.

Everfuel blev noteret på den norske børs i Oslo i oktober 2020 og løftet til investorerne er, at omsætningen i selskabet rammer 1 mia. euro, eller ca. 7,44 mia. kr., i 2030.

Et mål der bl.a. er anskueliggjort af politikeres fokus på at inkludere brint som løsning for den del af transportsektoren, der ikke umiddelbart kan elektrificeres, fortæller Jacob Krogsgaard.

“Det påvirker også de helt store transport, shipping og industrivirksomheder, der bliver nødt til at finde alternative, klimavenlige brændstoffer.”