BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Marked spænder ben for cirkulært kunstgræs

Tak fordi du læser med

Danske Bank og PwC er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor kan vi gøre alle vores artikler på Børsen Bæredygtig frit tilgængelige for alle læsere. Det er medvirkende til, at Børsen Bæredygtigs artikler bliver diskuteret vidt og bredt.

Danske Bank og PwC er også parterne på Børsen Bæredygtig, når vi går live og fremhæver en række af de mest spændende grønne projekter i danske virksomheder i Børsen Bæredygtig Cases.

Danske Bank og PwC har ingen indflydelse på indholdet eller andre redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig, der skabes af uafhængige og objektive journalister og i den samme høje kvalitet, som du kan finde i resten af Børsen.

Læs mere om partnerskab.

Den cirkulære forretningsmodel kan være en god idé på papiret, men det er ikke altid, kunder og marked er med på idéen. Det har man opdaget hos Re-Match, der skiller kunstgræsbaner ad til genanvendte materialer

Idéen lå egentlig lige til højrebenet: Der skal udskiftes det, der svarer til 4160 fodboldbaner af kunstgræs hvert år. Hvis det sendes til forbrænding, svarer det til en udledning på 1,7 mio. ton CO2 – eller det, der svarer til 155.000 danskeres udledning på et år.

I stedet kan Re-Match skille materialerne ad gennem en patenteret teknologi, som holder materialerne tørre, så tre genanvendelige materialer kommer ud i den anden ende – klar til at indgå i produktion af nye kunstgræsbaner.

Det var den oprindelige idé. Men virkeligheden for genanvendelsesvirksomheden i Herning har vist sig lidt anderledes, siden den åbnede i 2016.

“Vi lagde op til at skulle operere i et lukket loop, hvad angår kunstgræsfibrene, og det var i og for sig en fin idé, men branchen havde ikke samme opfattelse af, at det var nødvendigt,” siger adm. direktør Nikolaj Magne Larsen.

På fabrikken i Herning ’tygger’ maskinen sig igennem ca. 3,6 ton kunstgræsbaner i timen, og når den er skilt ad, kommer der kunstgræsfibre, sand, gummi og bagbeklædning ud af processen.

Imod forventning har kunstgræsfibrene ikke været så nemme at afsætte tilbage til de få store, globale kunstgræsproducenterne på grund af konkurrence. Hvis én af producenterne skulle tage materialet ind, stillede de som krav, at Re-Match kun måtte levere til dem. Men det resulterede i, at de andre ikke ville levere de gamle baner til Re-Match, som så ville have mindre materiale at fodre sine maskiner med.

Uafhængig af kunstgræs

Det er heller ikke alle markeder, der står med åbne arme og gerne vil købe noget ’brugt’ sand.

“Jamen, det er jo brugt.”

“Nej, der er genanvendt og kan leve op til alle de samme krav som ny sand.”

“Men det været ude på en bane før.”

“Ja, det har ligget på en bane i ti år, så nu er det 1 mio. og ti år gammelt!” siger direktøren for at gengive en karikeret samtale med en potentiel kunde.

I dag sælger Re-Match dog stadig sand tilbage til kunstgræsbranchen, men har hele tiden villet være uafhængig af det marked alene, hvad angår gummi og sand. Og for nogle år siden måtte samme erkendelse synke ind omkring plastgræsfibre.

“Fra et miljømæssigt perspektiv er det fløjtende ligegyldigt, om jeg erstatter plast i en fodboldbane eller i et hvilket som helst andet produkt, bare der bruges mindre ny plast,” siger Nikolaj Magne Larsen.

Derfor har virksomheden brugt de sidste to år på at finde ud af, hvad græsfibrene ellers kan bruges til.

Det er stadig et arbejde, der er i gang, men Re-Match har for nyligt kunnet fortælle, at de genanvendte græsfibre er blevet lavet om til akustikpaneler til Fog & Venø, der er Europas største producent af lamelbaserede akustik- og loftpaneler.

Vi havde aldrig forestillet os, at vi kunne lave akustikpaneler, men det er en kæmpe gevinst for os Nikolaj Magne Larsen, adm. direktør, Re-Match

“Vi havde aldrig forestillet os, at vi kunne lave akustikpaneler, men det er en kæmpe gevinst for os, at det kan lade sig gøre. Det betyder, at vi for første gang er et sted, hvor vi er ved at have udsolgt af plast,” fortæller direktøren.

Normalt sælger Re-Match den rensede plast til virksomheder, der smelter den om til granulat, der kan indgå i mange forskellige produktioner som råmateriale. Men arbejdet med selv at stå for fremstillingen af akustikpladerne har vist en ny vej for virksomheden i forhold til, hvordan den får mere værdi ud af fibrene.

“Vi havde aldrig drømt om, at der ville være så meget værdi i det, og der er et kæmpe marked for lydisolering,” siger direktøren om den aftale, der svarer til en fordobling af Re-Matchs omsætning i 2022 til i omegnen af 60 mio. kr.

Gummiforbud

Et af de benspænd, Re-Match har været nødt til at forholde sig til, og som Børsen også tidligere har skrevet om, er at EU muligvis er på vej til at forbyde de små stykker gummi, der tilsættes kunstgræsbaner, men kan slides af som mikroplast. Det er endnu ikke sikkert, forbuddet kommer, men Nikolaj Magne Larsen regner med det.

Re-Match blev etableret i 2016 af Dennis Andersen, der i dag står for virksomhedens etablering i USA. På det patenterede anlæg i Herning snittes, tørres, adskilles og rengøres det nedslidte græs uden brug af vand, hvilket gør Re-Matchs proces særlig. Re-Match omsatte i 2021 for 28,5 mio. kr., men har siden sin etablering fremvist underskud hvert år.

Forbuddet betyder, at et lukket genanvendelsesloop vil blive umuligt, fordi gummifyldet skal ud af industrien. Men det ryster ikke direktøren.

“Heldigvis er vores gummi så rent, at vi kan sælge til andre industrier. Som f.eks. gummimåtteproducenter – til fitnesscentre eller legepladser – som bruger sindssygt meget gummi. Så det er et kæmpe marked,” siger han.

“Vi har lidt håbet på, at forbuddet kom, for så skal producenterne sørge for at bruge rene materialerne, som er bedre for vores proces.”

Forbuddet kan i værste fald betyde, at der bliver færre brugte kunstgræsbaner at fodre Re-Matchs anlæg med, men heller ikke det bekymrer direktøren.

“Det vigtige for vores anlæg er vægt, så alt afhænger af, hvad der kommer i banerne i fremtiden. Vi tror, der kommer flere kunstgræsstrå i, og det er kun godt for os, for det er den del, vi får flest penge for, når vi har separeret banerne. Ellers indstiller vi bare vores maskiner efter det, der kommer til at være i banerne,” siger han.

Aktiefald trods topnyhed

Siden 2021 har Re-Match været noteret på børsen First North, hvor aktien faldt 60 pct. i løbet af det første år. Ved børsdebuten blev virksomheden kritiseret for en for høj værdiansættelse af to uvildige investorer i et børspanel i Børsen, og aktien faldt øjeblikkeligt under udbudskursen ved notering.

Samtidig er vækstaktier uden indtjening røget ud i kulden hos investorerne i takt med, at rentestigninger og uro har ramt de finansielle markeder. Investorer favoriserer i stedet selskaber, som tjener penge nu og her – og ikke selskaber som værdisættes på forhåbninger til fremtiden – og det har ramt Re-Match-aktien hårdt.

I Herning sidder Nikolaj Magne Larsen med en bitter smag i munden, fordi kursfaldet faldt sammen med millionstore tilskud til både etableringen af fabrikker i Holland og Frankrig.

“Det var meget frustrerende. Vi blev ramt af, at der ikke var særlig stor likviditet på First North, og det ramte alle aktierne. Vi kom med den bedste nyhed – at vi havde fået finansiering til fabrikken i Holland – og så faldt aktien!” udbryder direktøren med slet skjult uforståelighed i stemmen.

December var ellers den bedste måned i virksomhedens historie. Dels på grund af aftalen med Fog & Venø, dels fordi Re-Match åbnede en ny fabrik i Holland, der har en kapacitet på otte ton i timen. Nikolaj Magne Larsen refererer til fabrikken som ’the Beast’.

“Jeg glæder mig meget til 2023. Dels at kunne låse gaspriserne, som vi oplevede, sprang fra 1,5 mio. kr. til 14 mio. kr., da det var værst, og så til at præsentere ’the Beast’. Det er den fabrik, vi skal kopiere ude i verden,” siger han. ’Ude i verden’ er blandt andet USA, hvor Re-Match gerne vil åbne fire fabrikker, og i Frankrig, hvor byggeriet netop er ved at begynde.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Forsiden af Børsen Bæredygtig

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Igen i år udvælger Børsen Bæredygtig virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Igen i år udvælger Børsen Bæredygtig virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter.

BØRSEN BÆREDYGTIG
31. jan 2023