BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Mærsk lurer på ris i mixet af fremtidens brændstoffer
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

Ris kan blive en del af fremtidens brændstofmix hos Mærsk. Den danske rederigigant vil være CO2-neutral i 2050 og er i gang med et omfattende forskningsarbejde for at finde frem til grønne brændsler, der skal afløse de fossile, som skibene har sejlet på i 100 år.

Her kan den globale produktion af ris måske komme til at spille en rolle, fortæller Jacob Sterling, der er chef for den tekniske innovation i rederiet. Mærsk har i længere tid undersøgt, hvorvidt plantematerialet lignin fra nåletræer og halm kan bruges i en skibsmotor, hvis det bliver blandet op med alkohol som metanol eller ætanol. Sterling er “forsigtig optimistisk” i forhold til, at det kan komme til at virke.

“Hvis det kan, er det store spørgsmål, hvor vi får lignin fra. Hvilken biomasse, som indeholder lignin og ikke koster alt for meget, kan vi få fat i. Der er risstrå og måske også risskallerne interessante, fordi der er utrolig meget af det,” siger han. Prisen på alternative brændsler er i dag en del højere end de fossile. Biodiesel er ofte dobbelt så dyr som fossil lavsvovlsolie, der i dag ligger på ca. 390 dollar pr. ton. Der findes ikke et marked for grøn metanol og ammoniak. Mærsk venter priser to-tre gange højere end dagens brændstoffer. Flere er optimistiske om, at prisen på sigt kan nærme sig de fossile. Kilde: Mærsk

Hvert år ligger 800 mio. ton risstrå tilbage efter høsten af rismarkerne i især Asien. Det meste bliver brændt af. Skibsfarten bruger mellem 300-400 mio. ton brændstof om året, og det giver potentiale, mener Sterling. Hvor meget brændstof, der potentielt kan laves af de globale risrester, er usikkert.

“Men fordi det er den størrelsesorden, kan det virkelig batte noget i forhold til at nedbringe shippings CO2-udledninger, hvis det kan virke, og hvis man kan finde en måde at få samlet risstråene ind på,” siger han og understreger, at der ikke er konkret arbejde i gang på ris.

“Det er så stort, at vi bliver nødt til at kigge nærmere på det.”

En svær biomasse

Ifølge Jesper Ahrenfeldt, seniorforsker ved DTU, er det “supergodt” at kigge på ressourcer, der ikke bliver brugt.

“Hvis biomassen afbrændes eller får lov at rådne, slipper CO2'en ud i atmosfæren igen, så der er en klar fordel for CO2-udledningen ved at anvende det som brændstof,” siger han.

Derfor er restprodukter fra etårige afgrøder spændende. Ris er dog ikke helt uproblematisk som biomasse, fordi dele af afgrøden er svær at nedbryde biologisk. Derfor bliver metoden til at få udnyttet biomassen bedst mulig vigtig. En af de helt store udfordringer er at få samlet risresterne sammen og leveret til anlæg, der kan udnytte energien. Det er så stort, at vi bliver nødt til at kigge nærmere på det Jakob Sterling, chef for teknisk innovation, Mærsk

“Jeg tror man bør satse på at finde en metode, så man nemt kan komprimere risaffaldet til piller, ligesom man gør med træpiller. På den måde kan det transporteres energieffektivt fra landmændene, så man har mindst mulig energiforbrug i processen,” siger Jesper Ahrenfeldt.

Den manglende logistik for ris betyder formentlig også, at Mærsk begynder med andre biomasser, fortæller Jacob Sterling, der blev opmærksom på ris via sit bestyrelsesarbejde i ngo'en Preferred by Nature, som arbejder med en ny certificering af bæredygtige ris. Standarden betyder bl.a., at risbønder ikke må afbrænde strå, forklarer direktør Peter Feilberg.

“Hvis man kan lave det til grøn energi i stedet for, løser man et stort forureningsproblem og giver de fattigste mennesker en øget indkomst ved at skabe et marked for et produkt, der i dag ikke har værdi. Og man kan lave miljøvenligt brændstof, der erstatter fossile brændstoffer til f.eks. skibsfarten,” siger han.

Udover biobrændsler arbejder Mærsk med power-to-x-teknologier for ammoniak og metanol i forskellige partnerskaber. Udfordringen med fremtidens brændstoffer er så stor, at rederiet bliver nødt til at kigge på alle muligheder, noterer Jacob Sterling.

“Der er en stor pointe i at satse på flere brændstoffer, vel vidende at ikke alle vil lykkes.”

Forsiden af Børsen Bæredygtig