På under et år har A.P. Møller-Mærsk taget markante skridt på klimahandlingen. Sidste år fremrykkede logistik- og rederigiganten målet om et klimaneutralt skib med syv år til næste år.
I dag, onsdag, skærer Mærsk ti år af den hidtidige ambition om at blive klimaneutral – fra 2050 til 2040.
“Det er så alvorligt et problem for os alle, at man har et ansvar over for samfundet, og hvis vi vil være en relevant virksomhed om 10-20 år, så er vi nødt til at gøre det
Morten Bo Christiansen, ansvarlig for grøn omstilling i Mærsk
Da Mærsk i 2018 som de første i industrien satte ambitionen for 2050, var vejen dertil ukendt. For godt et år siden blev der givet et løfte internt, fortæller Morten Bo Christiansen, ansvarlig for den enhed i virksomheden, der skal drive den grønne omstilling – et løfte om at lave omstillingen så hurtigt som muligt.
“Vi fandt ud af, at hvis vi udfordrede os selv og virkelig lænede os ind og tænkte det som en krise, der skal løses, så kan vi faktisk blive klimaneutrale i 2040. Vi gør det, fordi vi kan,” siger han.
Hvor den første klimaambition kun talte flåden, er den nye bredt ud til hele forretningen med havne, varehuse og transport på land, som Mærsk de senere år har kastet sig over som et nyt satsningsområde. Samtidig sætter virksomheden en række ambitioner frem mod 2030, hvor grønne løsninger skal være tilgængelige for kunderne i hele kæden fra skibe til lastbiler på vejene.
Klimaneutralpå tværs af forretningen i 2040 og på linje med krav om 1,5 graders-mål i det globale initiativ Science Based Targets. Delmål inden 2030, hvor Mærsk-flåden skal halvere sin udledning af drivhusgasser, mens havneterminaler i koncernen skal nå en reduktion på 70 pct. Begge med 2020 som måleår. I 2030 skal flere grønne produktervære tilgængelige for kunderne, hvor 25 pct. af al søfragt skal transporteres på grønne brændsler, minimum 30 pct. af al luftfragt, mens lagre, varehuse og køl skal bestå af 90 pct. grønne løsninger.
“Det er en kæmpe mundfuld,” siger Morten Bo Christiansen.
Skibsfarten står på verdensplan for 3 pct. af udledningen og har de senere år været under massivt pres for at handle.
Mærsk har været førende på den front og bestilte i sensommeren otte skibe, der alle kan sejle på grøn metanol, til en værdi af 9 mia. kr. For nylig udnyttede rederiet desuden en option på yderligere fire skibe i ordren, der bliver leveret i løbet af 2024 og 2025.
De kommende 12 skibe vil ifølge Morten Bo Christiansen spare 1,5 mio. ton CO2. En god sjat, mener han.
Alle nye skibe skal kunne sejle på nye brændsler, mens flådens største skibe, som Mærsk har brugt milliarder på de senere år, formentlig skal ombygges til at kunne sejle på dem. Sådan ser planen i hvert fald ud for øjeblikket, forklarer Morten Bo Christiansen, der ikke vil sætte antal skibe på eller kommentere på, hvor store investeringer den nye strategi kræver.
I er dybt afhængige af de grønne brændsler. Hvor langt er der til en stabil produktion, som kan levere til jeres flåde?
“Der er vi ikke endnu. Det er den store udfordring. Det her er en brændstofudfordring. Om det er til en lastbil i form af strøm eller hydrogen, strøm til et varehus eller terminal eller brændstof til et skib. Alt kører i dag på fossile brændsler, og det går bare ikke.”
Mærsks flåde bruger i dag ca. 10 mio. ton bunkerolie om året. I det perspektiv er produktionen af grønne brændsler minimal. Der er skaffet brændstof til det første klimaneutrale skib i andet halvår af 2023, mens der meget snart skal findes løsninger til de store metanolskibe. Samtalen er ifølge Christiansen fremskreden med forskellige partnere.
“Alt kører i dag på fossile brændsler, og det går bare ikke
Morten Bo Christiansen, ansvarlig for grøn omstilling i Mærsk
“Om vi når at ramme alle skibe på den første rejse med grønne brændstoffer, kan jeg absolut ikke love. Men skibene skal ud at sejle grønt. Vi har ikke bestilt dem for, at de skal sejle på noget andet end grønne brændstoffer.”
De andre områder i forretningen er langt mere komplekse. Det foregår mere regionalt, og Mærsk er ofte ikke operatør af aktiverne og derfor dybt afhængig af andre og partnerskaber. Samtidig er landtransport med elektriske lastbiler blot “i sin vorden”, siger Morten Bo Christensen og påpeger nødvendigheden af de nye ambitioner.
I sensommeren udkom FN’s klimapanel med den mest alarmerende rapport til dato, som satte en tyk streg under sammenhængen mellem menneskeskabte udledninger og ekstremt vejr.
“Det er så alvorligt et problem for os alle, at man har et ansvar over for samfundet, og hvis vi vil være en relevant virksomhed om 10-20 år, så er vi nødt til at gøre det,” siger han.
“I øjeblikket afsøger vi hele paletten af muligheder. Vi har ikke konkluderet specifikt, hvad vej vi går. Men det bliver i meget tæt samarbejde med leverandørerne. Er nogle ikke med på det, må vi finde nogle andre. Nu har vi givet de her løfter, som vi har tænkt os at indfri.”
