Mærsk deler millionvis af data om havet: “Vi kan skabe større værdi ved at dele end at holde på det”

I årevis har skibe i A.P. Møller-Mærsks flåde opsamlet adskillige data om vejret og havet, når de sejlede fra den ene havn til den anden verden over. Data om temperatur i luft og vand, vindhastighed og lufttryk.

Nu bliver de mere end ni millioner observationer indsamlet siden 2012 stillet til rådighed for klimaforskningen og meteorologiske institutter, fortæller Aslak Ross, chef for maritime forhold hos Mærsk.

“Vi har brugt meget data internt i vores system for at kunne sejle så energieffektivt som muligt, så vi kan reducere vores CO2-udledning. Men det skaber endnu mere værdi, når vi kan dele det med meteorologer, der kan lave bedre vejrudsigter. Så kan vi planlægge vores sejlads endnu bedre, så den er så sikker og energieffektiv som mulig,” siger han.

“Det forøger de tilgængelige klimadata om verdens have med 28 pct. med et slag.”

Beslutningen spiller ind i Mærsks nye strategi på esg-området, hvor transportgiganten for nylig skar ti år af sin klimaambition om neutralitet i 2040 frem for 2050.

“

Så kan vi planlægge vores sejlads endnu bedre, så den er så sikker og energieffektiv som mulig

Aslak Ross, chef for maritime forhold, Mærsk

Selvom klima er den afgørende søjle, rummer strategien også andre aspekter som biodiversitet, miljø, økosystemer og videnskaben.

“Det handler om, hvordan vi kan bruge vores skibe som platform for at indsamle information til videnskaben, som kan skabe en værdi både for verden og for os især relateret over mod fokusområderne i esg-strategien som klima og miljøet,” siger Aslak Ross.

Læs også:

Bæredygtig

Mærsk fremrykker klimamål: Her er den store udfordring

Idéen er god, mener Sebastian Mernild, professor i klimaforandringer og prorektor på SDU. Data fra Mærsk kan bruges til at kalibrere og validere modeller over f.eks. strømretninger, strømningshastigheder og havstrømme tilbage i tiden, hvilket kan gøre modellerne mere præcise, forklarer han.

“I dag er der data fra oceanerne fra bøjer rundt om. Det kan være et supplement til det netværk til at få en dybere forståelse af fysikken og de processer, der sker.”

Hvad ville det betyde for klimaforskningen, hvis flere virksomheder åbnede deres data for forskningen?

“Det ville være formidabelt. Det ville forbedre vores forståelse af de forandringer, vi ser. Hvis nogen ligger inde med viden, vil jeg opfordre til at dele ligesom Mærsk. På den måde kan vi få en bedre forståelse og modeller med mindre usikkerhed, når vi anvender de her observationer i kombination med allerede eksisterende data.”

Han understreger, at delingen af data selvsagt kræver, at kvaliteten er god nok. Selv forsøgte Sebastian Mernild for ti år siden at skaffe data fra luftfartsselskaber, da han forskede i USA. Det gik ikke dog ikke, men luftfarten er også en stor vidensbank af data, påpeger Mernild.

Idéen om at dele data udsprang, da A.P. Møller-Mærsk købte den tyske konkurrent Hamburg Süd for fem år siden. I den forbindelse startede en dialog med det tyske meteorologiske institut, som udviklede sig til at trække over ni millioner historiske datapunkter ud og levere til platformen global ocean observing system ledet af Unesco og FN's meteorologiorganisation.

“

Det kan være et supplement til det netværk til at få en dybere forståelse af fysikken og de processer, der sker

Sebastian Mernild, professor i klimaforandringer og prorektor, SDU

Samtidig vil de godt 300 Mærsk-ejede skibe i flåden dele ca. 7000 observationer hver dag fremadrettet. Ifølge Aslak Ross bør der ikke være nogle sikkerhedsmæssige problemer ved at dele data. Det afgørende for selskabet er at få endnu mere nøjagtige vejrudsigter i fremtiden. Ikke mindst set i lyset af klimakrisen, hvor omstillingen kræver nye grønne brændsler, som er en begrænset ressource og derfor markant dyrere.

“Med de nye brændstoffer i fremtiden er det bare endnu mere vigtigt, at vi kan sejle så energieffektivt som muligt,” siger han.

Hvorfor deler I det først nu?

“Der skulle være de tekniske muligheder, så vi kan dele data på en cybersikker måde. Det arbejde er foregået over de sidste år. Vi skulle også finde ud af, at det skaber værdi. Det gjorde vi ved at have dialogen med meteorologerne i Tyskland til at starte med.”

I dag hjælper Mærsk f.eks. klima- og havforskere med at sætte bøjer ud til at måle data. Nogle skibe har udstyr ombord til at forudse tsunamier i Stillehavet. Nye muligheder skal udforskes den kommende tid for at støtte op om den nye esg-strategi.

“Vi kan skabe større værdi ved at dele end at holde på det. Det gælder ikke nødvendigvis for alt, men vi vil gerne finde de steder, hvor vi kan skabe synergier og merværdi ved at bruge vores skibe som platform for indsamling af data,” siger Aslak Ross.