Mad for 11 mia. kr. ender i skraldespanden: Ølbrygger udnytter kasseret brød

Hos bryggeriet Brøl åbner adm. direktør Saimon Skurichin en hvid pose, så resterne af gammelt brød bliver synlige. Brødet skulle egentlig have været smidt ud, men hos Brøl får det nyt liv og bliver lavet om til øl.

På den måde hjælper Saimon Skurichin med at bekæmpe et stigende problem, der hvert år koster danskerne milliarder.

I Danmark smides der nemlig mad i skraldespanden for en værdi af 11 mia. kr. årligt. Det er en stigning på 32 pct. sammenlignet med 2021, hvor beløbet lå på 8 mia. kr. Det estimerer en ny rapport, som tænketanken One Third har udarbejdet.

Bag de tal gemmer sig også en stigning i mængden af mad, der går til spilde. Siden 2021 er madspildet vokset med omkring 66.000 ton – fra 814.000 til 881.000 ton.

“Tallene for madspild er så enorme, at de bliver abstrakte. Man kan slet ikke forholde sig til, hvor stort problemet er,” siger Saimon Skurichin.

Og det er ikke kun i Danmark, madspildstallene er tårnhøje. 

Ifølge FN’s madspilsrapport fra 2024 anslås det, at madspild alene står for mellem 8 og 10 pct. af verdens samlede drivhusgasudledninger.

FN anslår også, at 19 pct. af den mad, som er tilgængelig for forbrugerne, ender i skraldespanden. Derudover kommer de anslåede 13 pct. af verdens mad, som går tabt i forsyningskæden mellem produktionen og detailhandlen.

“Øg midlerne til cirkulære projekter”

Saimon Skurichin fik idéen til at brygge øl på brød, da han som frivillig indsamlede overskudsvarer fra supermarkeder og bagerier. Resten blev delt ud til folk i nød, men “der var altid et bjerg af brød tilbage”, fortæller han og løfter armene over hovedet for at illustrere de store mængder.

I 2017 besluttede han derfor at give de ellers værdiløse brødrester nyt liv som øl. Det blev begyndelsen på Brøls arbejde med upcycling, som er en proces, hvor man tager restprodukter, der skulle være endt i skraldespanden, og laver dem om til nye produkter af højere værdi.

Fra en balkon hos Brøl kigger Saimon Skurichin ned på en af de maskiner, der ikke længere er stor nok til at leve op til hans ambitioner. Det var dog langtfra tilfældet, da han startede virksomheden.

“Vi var tæt på at gå konkurs, for den offentlige støtte kom først flere år efter, at vi havde lagt pengene ud selv. Det giver ingen mening – staten har langt større likviditet end et startup, så hvorfor ikke udbetale midlerne på forhånd,” siger han.

Saimon Skurichin ser bureaukrati og manglende økonomisk støtte som de største stopklodser for, at flere virksomheder begynder at upcycle.

“Der skal flere penge til projekterne. Øg midlerne til cirkulære projekter, og gør finansieringen langt enklere,” siger han.

En plan på tegnebrættet

Fødevareminister Jacob Jensen (V) er meget bekymret over de enorme mængder mad, danskerne hvert år smider ud. Men det, der bekymrer ham mest, er den stigende udvikling. Ifølge fødevareminister Jacob Jensen er madspild et så stort problem, at det kræver handling. 

I foråret 2024 lancerede han en national madspildsstrategi, der mellem 2024 og 2027 skulle “hugge en luns af det bjerg af mad, som hvert år går til spilde”. Alligevel er problemet vokset, og derfor er Madspildsstrategi 2.0 nu sat i gang, blot halvandet år efter den første plan blev præsenteret.

Strategien er dog stadig på tegnebrættet, og han vil derfor ikke love Saimon Skurichin, at der kan findes flere økonomiske midler for at komme problemet til livs.

“Vi er i gang med at indsamle input til strategien, og så må vi se, hvad der kommer ud af det. Men jeg vil ikke garantere en finansiering, hvis ikke der er brug for en finansiering,” siger han.

Fødevareministeren vil heller ikke pege på konkrete tiltag, der med sikkerhed bliver implementeret i den kommende madspildsstrategi. 

Han fortæller dog, at upcycling vil få en selvstændig post.

“Vi skal skabe positive muligheder for virksomhederne, så de kan udnytte de upcycling-muligheder, vi allerede er dygtige til – og skabe arbejdspladser på samme tid,” siger Jacob Jensen.

Restriktiv lovgivning 

Tænketanken One Third skal være med til at udvikle den nye strategi. 

Og ifølge Louise Gade, der er bestyrelsesformand for tænketanken og bæredygtighedschef i Salling Group, giver udviklingen anledning til rynkede bryn. Særligt fordi stigningen sker på trods af mange års politiske tiltag og kampagner, der tilsyneladende ikke har virket.

Hun peger på flere løsninger, men særligt, at en restriktiv lovgivning er med til at øge madspildet i Danmark.

“Hvis vi fik fjernet nogle af de snubletråde, kunne vi udnytte restprodukter meget bedre og skabe nye varer i stedet for at kassere dem,” siger Louise Gade, der ser et stort potentiale i upcycling.

“Hvis vi investerede målrettet i upcycling og recycling, kunne det blive et nyt dansk vækst- og innovationseventyr. Vi ser allerede eksempler som Brøl, men potentialet rækker langt videre,” siger Louise Gade.

Masser af kreativitet

Mens en ny strategi bliver nedfældet, fortsætter Saimon Skurichin med at brygge øl på gammelt brød hos Brøl. Her er næste leverance ved at blive sendt afsted på store europaller i lastbiler.

For Saimon Skurichin handler det ikke bare om at få sin forretning til at vokse. Saimon Skurichin vil også vise, at løsningerne på det enorme madspildsproblem allerede findes. 

“Restprodukter burde gøres langt mere tilgængelige – så ville kreativiteten komme af sig selv, især hvis vi lod kokke, ingeniører og andre fagligheder kaste sig over udfordringen,” siger Saimon Skurichin.

Ifølge ham er en del af problemet også, at vi ikke tillægger restprodukterne nok værdi.

“I dag betaler vi for at komme af med restprodukter, så det kan laves til biogas. På sigt skal vi begynde at tillægge restprodukter reel værdi,” siger Saimon Skurichin.