Der skal være langt større fokus på at skære i flysektorens CO2-udledning og udvikle klimavenlige brændstoffer og teknologier til branchen. Især nu hvor lufthavne og flyselskaber langsomt begynder at øge aktiviteten i takt med samfundets genåbning.
Sådan lyder det bl.a. fra Dansk Energi og Københavns Lufthavne, der især har én bøn til politikerne: Der skal oprettes en klimafond for flytrafikken, som kan finansiere og accelerere markedet for grønne brændstoffer.
“Det er kedeligt at udvikle brændsler, hvis ingen køber dem. Og ingen tør købe dem, hvis de ikke kender prisen. Det er den trafikknude, vi skal af med,” fortæller adm. direktør i Dansk Energi Lars Aagaard.
“Det er kedeligt at udvikle brændsler, hvis ingen køber dem. Og ingen tør købe dem, hvis de ikke kender prisen
Lars Aagaard, adm. direktør, Dansk Energi
Han deltager 14. juni i Dansk Energis arrangement “Fremtidens grønne luftfart skal kickstartes nu”, hvor politikere, eksperter og topchefer diskuterer ønsker og muligheder for sektoren.
Forslaget om klimafonden går på, at alle rejsende fra Danmark skal opkræves et klimagebyr, hver gang de flyver. Pengene bliver sat i luftfartens klimafond, som herefter kanaliserer dem tilbage til sektoren. Pengene skal blandt andet bruges til at dække prisforskellen på de dyre grønne brændstoffer og de traditionelle fossile.
På langt sigt skal pengene også bruges til at støtte udviklingen af power-to-x-teknologi, der kan omdanne elektricitet til brændsler som brint eller flydende alternativer.
“Fonden skal fungere på en måde, så der ikke sker en skævvridning af flyselskabernes konkurrenceevne. Derfor er det vigtigt, at det er noget, alle betaler ind til i branchen. Det kræver politisk rammeværk, for at vi kan sætte sådan et system op, og det vil vi gerne skubbe på nu,” forklarer topchef i Københavns Lufthavne Thomas Woldbye.
Han er samtidig næstformand i luftfartens klimapartnerskab med regeringen, der allerede i marts 2020 leverede anbefalingen om en særskilt klimafond for flysektoren sammen med en række andre forslag til Christiansborg.
“For mig er problemet, at der stadig ikke er taget de store beslutninger over et år efter,” siger Lars Aagaard fra Dansk Energi.
Indtil videre er der heller ikke noget, som tyder på, at parternes ønske bliver en realitet.
Transportminister Benny Engelbrecht (S) vil hverken svare på, hvorvidt han mener, at en klimafond er en god idé, eller om det kan lade sig gøre at bygge op politisk. I øjeblikketflyver de kommercielle flyselskaber kun med 10-15 pct. af passagerkapaciteten i forhold til 2019-niveauet ifølge Transportministeriet. Sektoren hari sit klimapartnerskab med regeringen bl.a. foreslået, at der skal arbejdes for en globalt fungerende CO2-afgift, da flyselskaberne ofte har aktivitet over hele verden. Desuden anbefaler sektoren også et iblandingskrav for grønnere brændsler.
Han fortæller til gengæld, at regeringen løbende vurderer klimapartnerskabets anbefalinger i takt med samfundets genåbning.
“Vi ved endnu ikke, hvornår der igen kommer luft under vingerne. Det har naturligvis betydning for, hvordan vi må gribe det an, når vi på en og samme tid skal fremme den grønne omstilling og samtidig holde hånden under en udsat sektor. Det har også betydning for Luftfartens Klimapartnerskabs anbefalinger, da nogle af forudsætningerne naturligvis har ændret sig radikalt,” skriver han i et svar til Børsen.
Klimaordfører hos Venstre Tommy Ahlers deltager også i arrangementet om fremtidens grønne luftfart. Han mener ikke, at en politisk kontrolleret fond er den rigtige vej frem.
“Jeg synes, det virker underligt, at jeg som politiker skal give dem mulighed for at opkræve en særafgift, der så skal tilbage i sektoren,” siger han og tilføjer, at en klimafond kunne være en god idé som et frivilligt initiativ.
“Så må de tro på, at en stor del af kunderne synes det er fedt at betale et klimabidrag for deres flyrejse. Og det tror jeg helt ærligt på. Sådan kan man også undgå, at det er noget, der skal lægges ned over folk af politikere som mig,” siger han.
