ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tak fordi du læser med

Danske Bank og Rambøll er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor er alle artikler frit tilgængelige for alle læsere.

Danske Bank og Rambøll har ingen indflydelse på indhold eller redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig.

Læs mere om partnerskab.

Debat: Løft den grønne forskning i mode- og tekstildesign

Bella Center dannede rammen om åbningen af Copenhagen Fashion Weeks åbningsshow den forgangne uge. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Bella Center dannede rammen om åbningen af Copenhagen Fashion Weeks åbningsshow den forgangne uge. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

I sidste uge løb Københavns modeuge af stablen. En fast begivenhed, der vidner om mode-og tekstilsektorens vigtige rolle som Danmarks fjerdemest solgte eksportvare.

Men den danske modebranche står i dag over for en markant udfordring i forhold til den grønne omstilling og har et akut behov for ny viden, som kan bruges i erhvervslivet og gavne forbrugerne. For er der noget, klima- og miljøeksperterne er enige om, så er det, at vi skal tænke helt nyt, hvis vi skal finde de løsninger, vi ikke har forestillet os endnu – og omsætte dem til handling.

Mode-
og tekstilbranchen har længe fløjet under radaren, selvom produktionen af tøj og tekstil efterlader et massivt miljø- og klimaaftryk

Mode- og tekstilbranchen har længe fløjet under radaren, selvom produktionen af tøj og tekstil efterlader et massivt miljø- og klimaaftryk. Tøj og tekstiler er det forbrugsområde, der har den fjerdestørste miljø- og klimapåvirkning i Europa næst efter mad, boliger og transport. Den er blandt de tre sektorer, der har størst forbrug af vand og landareal, og blandt de fem sektorer, der har størst forbrug af råmaterialer og drivhusgas-udledninger.

Det kan man læse af EU-kommissionens nye grønne mode- og tekstilstrategi, som varsler et paradigmeskifte i mode- og tekstilbranchen, bl.a. med hensyn til stop for destruktion af usolgte tekstiler og krav til miljøvenligt design

Også i Danmark er der øget politisk opmærksomhed på mode- og tekstilsektoren. Miljøministeriet har for nyligt igangsat et sektorsamarbejde med en kreds af virksomheder, der sætter ambitiøse mål for, hvordan man kan arbejde med den grønne omstilling. Og Innovationsfonden har netop bevilget 106 mio. kr. til et grønt partnerskab for cirkulær økonomi i plast og tekstil. Partnerskabet er et ud af fire, der er udmøntet på baggrund af de nye missionsdrevne grønne forsknings- og innovationspartnerskaber.

Ønske fra forbrugere

Det er ikke kun fra politisk hold, at der presses på. Den grønne omstilling af branchen vil også være en stor gevinst for forbrugerne. Ifølge Forbrugerrådet Tænk finder 95 pct. af de danske forbrugere det vigtigt, at deres varer er produceret ansvarligt. Samtidig viser undersøgelser, at forbrugerne har svært at gennemskue, hvordan de kan forbruge mere ansvarligt og grønt.

Men i Danmark mangler vi i høj grad kritisk masse i forhold til at bedrive den forskning, der skal forny og omstille branchen, ikke mindst i forhold til design. Forskning, der i sidste ende skal gavne forbrugeren, så det bliver nemt og attraktivt for ham og hende at bidrage til den grønne omstilling samt træffe de mest ansvarlige tøjvalg. Hvis den danske mode- og tekstilbranche skal være i front ved at forene vores stærke designbrands med fremsynede grønne løsninger, skal vi derfor skrue op for innovation og forskning på området.

Den britiske tænketank Ellen McArthur Foundation har beskrevet, at 45 pct. af verdens CO2-udledning stammer fra fremstilling af produkter. Og op imod 80 pct. af et produkts miljømæssige aftryk bliver afgjort i designfasen. Design er derfor nøglen til at sikre mindre miljøbelastende produkter, som kan indgå i cirkulær økonomi.

Det kan handle om valg af materialer, hvordan er de dyrket og fremstillet og ikke mindst, hvordan opleves de at bruge, og kan de overhovedet holde til at blive brugt i lang tid? Eller det kan handle om, hvordan produktet designes, så det passer til forbrugernes pasform og kulturelle værdier, så de har lyst til at anvende og bevare det. I dag returneres op imod 60 pct. af alle købte stykker tøj og betydelige mængder produceret tøj, når aldrig frem til en forbruger. Det bliver i stedet destrueret.

Hvordan samler vi tekstiler?

Der mangler samtidig ny viden og innovation inden for andre dele af værdikæden. Det gælder bl.a. kendskab til materialer og fibre, og hvordan vi kan omstille mode- og tekstilproduktionen til at blive mere forenelig med at bevare biodiversitet, eller ligefrem blive en positiv bidrager til at fremme biodiversiteten.

Vi har også brug for viden om, hvordan vi bedst indsamler udtjente tekstiler hos blandt andet forbrugeren, sorterer og forbereder til henholdsvis genbrug og genanvendelse. Genanvendelse er på ingen måde ‘løsningen’ på den udfordring, som branchen står i, men selvom vi starter på at forebygge affald ved at designe mere cirkulært, så er virkeligheden, at vi kommer til at stå med godt 7 mio. ton indsamlede og potentielt udtjente tekstiler i EU i 2025, som vi skal finde løsninger på. Dem har vi ikke lige nu.

Vi mangler endelig mere viden om cirkulære forretningsmodeller, samt om forbrugerens adfærd i forhold til tøjforbrug, der kan facilitere levetidsforlængelse af tekstiler.

Kravet om omstilling rammer den danske mode- og tekstilbranche lige nu. Det kan derfor kun gå for langsomt i forhold til at prioritere forskning i, hvordan vi skal designe produkter i fremtiden og udvikle de nødvendige nye strategier og metoder, der kan sikre, at den danske mode – og tekstilbranche for alvor kan blive frontløber i den grønne omstilling.

Forsiden lige nu