Alvoren af biodiversitetskrisen er gået op for Lars Fruergaard Jørgensen.
Siden han for godt et år siden blev fyret som adm. direktør i Novo Nordisk, har hans prioriteringer ændret sig – og nu vil han bruge sin stemme til at gøre en forskel. Han mener, at udviklingen og blikket for naturkrisen skal drives fra toppen af virksomhederne, og at erhvervslivet lige nu skal gå en særlig balancegang, hvor det ikke slipper klimakrisen af syne trods andre ydre pres.
Han siger samtidig, at han ikke ville ændre noget fra sin egen tid som topchef i Novo Nordisk.
Det fortæller han torsdag på Børsen Bæredygtig Summit.
Mange agendaer
Sammen med sin familie har Lars Fruergaard Jørgensen for nylig investeret i en ny jordfond. En fond, der vil omdanne konventionelle landbrug til natur.
Men opmærksomheden på at sætte naturen fri er først for alvor kommet på Lars Fruergaard Jørgensens radar det seneste års tid. Selv tror han, at alvoren gik op for ham, da han efter sin fyring i Novo Nordisk blev morfar, fortæller han fra scenen i Øksnehallen.
Hans voksne børn i 20'erne og hans kone har ifølge ham haft en anden opmærksomhed på kriserne længe, som han som topchef ikke har haft samme øje for.
Det forklarer han med, at der er mange agendaer, man skal forholde sig til, når man er topchef.
Med mere afstand til dagligdagen som topchef lægger han i dag mærke til, at alle de smådyr, der i hans barndom klistrede bilforruderne til i sommerperioden, ikke længere gør det i samme grad.
Han kan se, at hans barnebarn, Svend, måske ikke får samme mulighed for at tage på fisketur og få bid, som han selv gjorde som barn.
Han kan se, at natur ikke bør være lig med en nyklippet græsplæne og græsmarker.
Topchefen definerer
Klima fyldte ifølge Lars Fruergaard Jørgensen meget i Novo Nordisk, fordi det var en del af den omverden, virksomheden var en del af. Men biodiversitet var næsten ikke på agendaen, da han var i virksomheden, fortæller han.
Han tror, det skyldes hans egne prioriteringer. Lars Fruergaard Jørgensen beskriver sin tid som topchef, som at han gik på arbejde og tænkte på Novo Nordisk i alle sine vågne timer, og dermed kunne det være svært at se det fulde billede.
“Det er virkelig udfordrende at være topchef, fordi du skal håndtere rigtig mange ting på én gang. Og du er nødt til at prioritere din tid,” siger han.
Derfor ser han, at topchefen har et helt særligt ansvar for at tage teten op – også selvom der er mange andre agendaer, der presser på.
Han erfarede med sin tid i Novo Nordisk, at det var ret definerende for kulturen, hvad han mente.
“Jeg var nødt til at skabe nysgerrighed i organisationen for at komme i gang,” siger han.
Tror du, at man som topchef skal se tingene på afstand, for at alvoren går op for en?
“Jeg satte biodiversitet på agendaen hos Novo Nordisk, og jeg tror ikke, at jeg så det senere end så mange andre. Men nu er jeg i en ny situation, hvor jeg kan bruge mere tid på det. Og når jeg bruger tid på det og har en platform, så kan jeg tale til det. Og så forhåbentlig inspirere andre til at gøre det samme,” svarer han.
En del af vækststrategien
Det er ikke lige så nemt at være topchef i dag, som det var for fem år siden, lyder det fra Lars Fruergaard Jørgensen.
Især ikke hvis man forsøger at gøre det rigtige for klima og miljø.
“I nogle geografier eller blandt nogle politiske opvisninger er det næsten det onde,” siger han og peger på, at det f.eks. har vist sig i USA, at opsætningen af vindmøller har mødt stor modstand fra Trump-regeringen.
FAKTA
Lars Fruergaard Jørgensens opkøb af jord
- Sammen med sin hustru, Lotte Frost, har Lars Fruergaard Jørgensen lagt millioner i en naturfond, Planetary Soil Fund, der skal bruges til at opkøbe konventionel landbrugsjord for at omdanne den til natur.
- Begge er vokset op på landet, og forholdene for den danske natur og miljøet er ofte blevet vendt med sønnen, der læser jordbrugsøkonomi og har en stor interesse for det regenerative.
Den slags pres skal man som topchef forsøge at lægge i baggrunden, fortæller han og appellerer til, at man holder fokus trods ydre pres.
“Man skal som topchef bygge nogle dybe overbevisninger omkring, hvad man selv tror på, og så skal man have det lange lys på. Det betyder også, at man skal ikke hoppe på trends,” siger Lars Fruergaard Jørgensen.
Han peger på, at der i en virksomhed af Novo Nordisks størrelse er eksterne pres, som får stort fokus. Og hvis det pres ikke går på biodiversitet, så er det ikke nemt at forbedre, siger han.
“Man skal tage bæredygtighedsagendaen ind som en del af vækststrategien. Hvis man ikke gør det, har man en stor risiko for at blive fanget på den forkerte side.”
Vækst i virksomheden
Når det kommer til dilemmaet i, om virksomheder kan tage klimarigtige valg og samtidig vækste, fortæller Lars Fruergaard Jørgensen, at det i praksis er svært at begrænse en virksomheds vækst, hvis der er et marked og nogle kunder.
Man skal som topchef bygge nogle dybe overbevisninger omkring, hvad man selv tror på, og så skal man have det lange lys på
Lars Fruergaard Jørgensen
Han ser det derfor nødvendigt, at kunderne efterspørger de rigtige slags produkter. Men når det kommer til medicin, som Novo Nordisk producerer, så er Lars Fruergaard Jørgensen overbevist om, at virksomhedens behandling af patienter er miljøpositiv, som han kalder det.
“Hvis du lever et sundt og normalt liv, trods en kronisk sygdom, så bidrager du med hjælp til samfundet, og du bruger færre sundhedsydelser,” siger han.
Ifølge Lars Fruergaard Jørgensen er der undersøgelser, der peger på, at sundhedsydelser belaster hele CO2-agendaen med 10 pct. af verdens udledninger. Dermed ser han produktionen af medicin som en positiv ting.
Ville ikke ændre noget
Lars Fruergaard Jørgensen ville ikke gøre noget anderledes, hvis han sad som topchef i dag med den bevidsthed, han har fået det seneste år.
Men han anerkender, at han er blevet overrasket over, at “klokken” er mere fremskreden, end han gik og troede, siger han med henvisning til alvoren af biodiversitetskrisen.
I forlængelse af at tilvejebringe de mest klima- og miljøvenlige produkter mener Lars Fruergaard Jørgensen ikke, at man kan kritisere landmændene som enkeltaktører.
Han er selv vokset op i en landbrugsfamilie og mener, at den enkelte landmand kun gør, hvad han eller hun kan, fortæller han.
"Vi skal ikke udskamme en sektor, men skabe bevidsthed og lave et marked, der gør, at der er efterspørgsel på det, der bliver produceret, for så kommer forandringen."
