Lars Aagaard: Klimamål skal ligge helt i top

Under overskriften “Grøn stagnation – hvad gør vi nu” indtager klimaminister Lars Aagaard (M) scenen til den årlige begivenhed Børsen Bæredygtig Summit tirsdag. 

For hvor står klimaambitionerne i en tid, hvor USA har trukket sig fra Paris-aftalen, mens EU har investeret massivt i forsvarsinvesteringer, der øger udledningerne de kommende år?

Og hvordan vil den grønne omstilling udvikle sig den kommende tid? 

Ifølge ministeren er udsigterne ikke til at tage fejl af. 

“Vi kigger ind i en fremtid, hvor kravene bliver skærpet. Det skal virksomhederne forvente,” siger Lars Aagaard, der heller ikke holder sig tilbage fra at italesætte de nye klimamål i Danmark og EU. 

I år står regeringen nemlig over for at sætte nye reduktionsmål for Danmarks udledninger, og ifølge Aagaard er der ikke tvivl om, at det danske ambitionsniveau skal højnes. 

Nye klimamål

Klimaloven kræver, at regeringen hvert femte år fremsætter nye klimamål, som skal forhandles og vedtages af Folketinget. Og det nuværende mål udløber i 2030.

Fremskrivningen viser, at vi kommer til at reducere vores udledninger af drivhusgasser med 72 pct. i 2030, et par skridt over målet, der ligger på 70 pct.

Hvis man fortsætter den nuværende politik uden nye tiltag, viser fremskrivningen samtidig, at reduktionen i 2035 vil være 80 pct. Det helt store spørgsmål er derfor, hvor ambitiøse de nye krav bliver. 

Ifølge ministeren kan danske virksomheder også forvente, at de danske klimamål bliver højere, end de er nu. 

“Vi skal have et mål, der ligger i toppen blandt de europæiske lande. Helt i toppen,” siger Lars Aagaard, der dog ikke præciserer, hvad helt i toppen er. 

Dog indeholder svaret et par modifikationer:

“Når jeg siger det på den her måde, er det, fordi det er relativt. Vi skal ligge relativt i toppen i forhold til de andre,” uddyber Lars Aagaard. 

Han peger på, at Storbritannien har et mål om 80-procentsreduktion i 2035, og Finland et endnu højere mål om klimaneutralitet i 2035, hvor landets koncentration af træer hjælper den målsætning på vej.

Samtidig peger Aagaard på, at vi skal have blikket rettet mod vores omgivelser, når de nye mål skal fastsættes i Folketinget.

“Hvis vi sætter nationale klimamål, der er ubalanceret i forhold til vores omverden, risikerer vi, at vores udledninger skubbes mod udlandet,” siger han.

Derudover fremhæver han massive investeringer i europæiske forsvar, som et mål, der ikke kan rykkes ved.

Siksakkurs

Netop ambitiøse klimamål har de seneste år vist sig at blive skubbet til. Senest med udskydelsen af csrd-direktivet i EU, som ellers skulle sidestille en lang række virksomheders rapportering om emner inden for bæredygtighed med finansiel rapportering.

Det har betydet, at virksomheder, der ellers havde iværksat initiativer, har skrinlagt projekter og ændret kurs på rapporteringen, der ellers havde udsigt til ramme dem i år.

For virksomhederne i salen var et af de helt store spørgsmål derfor også: Hvor efterlader det erhvervslivet, når rammerne omkring den grønne omstilling ændrer sig? 

Klimaministeren anerkender, at der har været modsatrettede meldinger. 

“Nogle gange beslutter man noget, der var fornuftigt, men som senere viser sig, at man er nødt til at justere,” siger han. 

Amerikansk enegang

Et andet væsentligt spørgsmål til klimaministeren forud for Danmarks formandskab af EU til efteråret er, om Europa vil slække på kravene, nu hvor USA har meldt sig ud af Paris-aftalen.

“Nej, det er jeg ikke bekymret for,” er svaret fra Aagaard.

“Vi har sat målsætninger på en række områder, også efter 2035, og alle de mål er vigtige at stå vagt om. Det er dem, der driver jeres (virksomhedernes, red.) investeringer.”

Han fortsætter: 

“Men jeg er ikke blind for, at der er andre, der har et marginalt anderledes synspunkt på det, så det bliver en kæmpe kamp i de kommende år at forsvare det ståsted.”

Stiller det ikke europæiske virksomheder dårligt i konkurrencen, hvis USA melder sig helt ud af globale klimamål? 

“Jeg tror personligt, at det bliver et større problem for amerikansk erhvervsliv, end det bliver for vores.” 

“Kina har investeret massivt i elektrificering. De står stærkt på alle teknologier, der vil bringe dem i mål med den grønne omstilling på sigt. Det efterlader USA som tabere, hvis de vil tilbage til fortiden og fastholde afhængigheden af fossile brændsler,” uddyber klimaministeren og tilføjer: 

“Det vil forsinke styrkelsen af amerikansk konkurrencekraft. Men på den korte bane kan det godt give forskydninger. Det må vi forholde os til.”