Mens klimaeffekten af at spise planteprotein frem for animalsk protein er veldokumenteret, er der også økonomiske fordele, fortæller den lollandske landmand Susanne Hovmand, der dyrker syv hektar økologiske bælgfrugter.
“De behøver ikke gødning, for bælgfrugterne er gode til at tage kvælstof ud af luften selv, og det danske klima passer virkelig godt til at dyrke dem. Og så kræver de mindre areal ift. proteinmængden end f.eks. oksekød,” fortæller Susanne Hovmand, der nok mest er kendt fra godset Knuthenlund på Lolland, hun i 2018 solgte efter en række år med økonomiske vanskeligheder.
Nu satser hun på et mindre landbrug, der leverer økologiske plantevarer til bl.a. madkoncernen Meyers. Mens flere og flere danskere altså vil spise bælgfrugter, ved de fleste stadig ikke, hvordan de får de proteinrige planter ind i hverdagens madlevning til at erstatte kød og mælkeprodukter, lyder konklusionen i rapporten fra Aarhus Universitet.
Interessen eksisterer sådan set. Selvom kun halvdelen af danske forbrugere, ifølge en analyse fra Aarhus Universitet i 2022, kender til bælgfrugter som kikærter, kidneybønner og linser, har over 60 pct. af undersøgelsens deltagere et ønske om at spise flere bælgfrugter. Ifølge landbrugets videnscenter Seges er både dyrkning af og efterspørgsel på forskellige bælgfrugter i stærk vækst.
Netop derfor er det vigtigt for udbuddet af bælgfrugter, at virksomheder som f.eks. Meyers, der dagligt serverer mad til omkring 40.000 gæster, arbejder systematisk med at lære folk at spise proteinrige planter, lyder det.
“Mit indtryk er, at rigtig mange landmænd jo gerne vil bidrage positivt til klimaet, men vi vil jo også gerne have en forretning. Man kan ikke bare omdanne til planter og bælgfrugter, hvis ingen køber det. Så er der heller ingen opbakning fra banken,” siger hun om dansk landbrug, hvis samlede gæld var lige under 300 mia. kr. i 2022.
