Konkurrencekraft og administrative byrder for virksomheder har stået højt på dagsordenen på tværs af Europa hele foråret, hvor de – ellers nye – krav til bæredygtighedsrapportering for få måneder siden blev udskudt med to år for tusindvis af virksomheder.
Nu kan turen være kommet til flere andre stykker europæisk lovgivning. Det gælder blandt andet regler, der skal forhindre afskovning og nye krav til oplysninger om virksomheders forsyningskæder.
“Særligt når det kommer til afskovning, er der tegn på, at lovgivningen kan blive svækket yderligere, fordi nogle medlemslande har peget på, at den bør udskydes,” vurderer Andreas Rasche, professor på CBS’ center for bæredygtighed.
I dag er der vedtaget en forsinkelse med to år af direktivet CSRD, som stiller krav til virksomheders rapportering om blandt andet bæredygtighed. For et andet – CSDDD, som stiller krav til kendskab af forsyningskæderne – er der tale om et år. Begge med henvisning til at lette byrderne for europæiske virksomheder og styrke konkurrencekraften.
“Konkurrencekraft har så mange dimensioner, at det i mine øjne er tomme løfter at sikre det ved at mindske udgifterne til ‘compliance’,” vurderer Andreas Rasche, der samtidig peger på, at mindskede krav nødvendigvis må mindske virksomhedernes evne til at levere på bæredygtighed såsom CO2-udledning.
At sidde på hænderne
“Vi risikerer, at virksomheder ikke er forberedt på fremtiden. Hvis du ikke måler og rapporterer på din økonomi, kan du ikke styre virksomheden. Det samme gælder for bæredygtighed. Du kan ikke mindske din påvirkning, hvis du ikke måler den,” fortsætter han.
Om flere virksomheder skal undtages, eller om der skal laves andre justeringer, er imidlertid fortsat op til beslutninger i EU-systemet.
På den baggrund vurderer Andreas Rasche, at virksomheder gør klogt i at undgå såvel over- som underreaktioner på den europæiske dagsorden. Med andre ord kan man sidde på hænderne lidt endnu. Det endelige kompromis er nemlig formentlig ikke indgået før begyndelsen af 2026.
“For virksomhederne er det vigtigste lige nu ikke at drage for hurtige konklusioner. Der er ikke grund til at bygge en stor infrastruktur op for at kunne rapportere, men der er heller ikke grund til at gå helt væk fra det,” vurderer han med henvisning til, at nogle virksomheder er begyndt at fyre specialister inden for området og skalere indsatsen ned.
Den fornyede – og ophedede – debat tager udgangspunkt i to stykker lovgivning, som EU-lande stiller nye krav om ændringer af.
Senest har 11 lande anført af Østrig og Luxembourg lagt op til at undtage nogle lande fra nye krav, der skulle undgå afskovning. Det er en udvikling, der nok er ubetydelig for mange virksomheder, men som potentielt kan få stor betydning for virksomheder, der handler med trævarer.
Den anden nylige kritik rammer det såkaldte CSDDD-direktiv, som stiller krav til, at virksomheder kender deres forsyningskæder for at undgå tvangsarbejde og mindske miljøpåvirkning i udlandet.
Kravene, som allerede er udskudt med et år, skal nu helt skrottes, lagde både tyske og franske ledere ifølge Reuters op til i løbet af de seneste uger. Ti dage efter den tyske kansler Friedrich Merz havde givet udtryk for samme holdning, holdt Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, en tale for erhvervsledere.
“Vi er tydeligvis meget enige med kansler Merz og nogle andre kolleger om at gå meget hurtigere frem, og CSDDD og nogle andre reguleringer skal ikke bare udskydes i et år, men tages helt af bordet,” sagde han ifølge Reuters.
Forenkling eller afregulering
Det affødte hurtigt modstand fra Danmark, som overtager EU-formandskabet om en måned. Erhvervsminister Morten Bødskov (S) har selv gentagne gange understreget, at byrderne for virksomheder er for mange og i nogle tilfælde står i vejen for både vækst og grøn omstilling. Alligevel modsatte han sig den forgangne uge forslaget fra de to europæiske stormagter.
“Bedre regulering er ikke afregulering, men forenkling,” understregede Morten Bødskov over for Financial Times.
Netop grænsen mellem afregulering og forenkling har imidlertid været svær for europæiske politikere at finde, påpeger Andreas Rasche, der erklærer sig enig i målet om forenkling.
“I praksis bliver forenkling brugt til at sælge en afreguleringsagenda. Men jeg er enig med Morten Bødskov i, at der er mulighed for at finde kompromiser, uden at det bliver til afregulering,” vurderer Andreas Rasche.
Erhvervsminister Morten Bødskov har ikke ønsket at uddybe sin holdning til den europæiske debat, men henviser til udtalelserne i Financial Times.
