Efterspørgsel på animalske varer som kød og mejeri skaber store udledninger gennem landbruget og lægger beslag på 80 pct. af landbrugsarealet. Mens maskiner kan effektiviseres og tilsættes strøm fra vindmøller eller solceller, er der meget begrænsede muligheder for at sænke gasudledningen fra levende væsner som køer eller grise samt deres gylle.
Både regeringen og landbruget selv sætter stor lid til teknologiske gennembrud som nye tilsætningsstoffer og biokul fremstillet af gylle. Eksperter i Concito og Klimarådet argumenterer for, at mindre skov og mindre animalsk produktion er underprioriteret.
Det danske skovareal er faktisk i vækst og i gang med en fordobling målt mod niveauet i 1989. Men der er stor efterspørgsel på danske landbrugsprodukter, og skovdrift er for nuværende sjældent så rentabelt som fødevareproduktion.
I sidste ende handler det om, hvad folk handler i supermarkedet. Landbruget kan ikke dyrke linser og bønner, hvis ingen gider at købe dem.
Mange landbrugsvirksomheder arbejder i stigende grad med plantebaserede alternativer og investerer store beløb i at udvikle og markedsføre produkterne. På samme tid har mastodonter som Arla og Danish Crown lagt store strategier for at investere i klimaeffektivitet.
