Det møder heftig kritik fra flere sider, at Energistyrelsen ikke vil måle Danmarks totale udslip af metangas fra biogasanlæg.
En stærk stemme er Jette Bredahl, næstformand i Klimarådet, regeringens kontrolapparat for klimapolitikken.
“Udslip af metan er et stort problem, fordi det er en ret potent drivhusgas. Vi står til at have en kraftigt stigende biogasproduktion frem mod 2030, og hvis man vil bruge brændslet, er det vigtigt at have styr på de her tal,” siger hun med henvisning til regeringens forventning om, at biogasproduktionen vil blive fordoblet mod 2030 og udgøre 70 pct. af Danmarks gasforbrug.
gange mere skadeligt er metan for klimaet end CO2
Energistyrelsen har offentliggjort et udkast til en ny lov, der kræver, at biogasanlæg måler udslippet af drivhusgassen. Men der bliver kun stillet krav til, at anlæggene skal lave lækagesøgninger og måle udslippet fra f.eks. rør og ventiler, der er i stykker.
De målinger påviser kun omkring halvdelen eller maksimalt 80 pct. af det samlede metanudslip, påpeger flere danske og amerikanske undersøgelser.
Klimarådet og foreningen Dansk Miljøteknologi har i høringssvar til Energistyrelsen stillet spørgsmålstegn ved, hvorfor der ikke bliver stillet krav om at lave totalmålinger på biogasanlæggene.
Uden dem kan Danmark ikke leve op til sine egne målsætninger om at begrænse metanudslippet til 1 pct., hvor gennemsnittet i dag vurderes til omkring 2,5 pct., lyder det. Derudover indgik Danmark på klimatopmødet COP26 en aftale med 90 andre lande om at begrænse metanudslip. Den forpligtelse kan heller ikke overholdes, medmindre Danmark kender det fulde billede af problemet, mener Klimarådet.
I dager der omkring 190 biogasanlæg i Danmark. De udgøres af anlæg, der renser slam og spildevand, samt anlæg, der behandler husdyrgødning. Det størstemetanudslip på anlægsbasis sker fra vandrensningsanlæggene, vurderer DTU. Det hænger sammen med, at det er mindre anlæg, der ikke er afhængige af at tjene penge og være effektive, lyder vurderingen.
Dertil kommer, at Energistyrelsen kender til flere måleteknikker, der kan kortlægge det samlede metanudslip fra biogasanlæg. Styrelsen holder fortsat på sin beslutning om ikke at stille krav om totalmålinger trods henvendelserne.
“Lige nu vurderes en kvantificering af totalemissioner ikke at være praktisk anvendeligt i reguleringsøjemed,” skriver Kristian Havskov Sørensen, chefkonsulent hos Energistyrelsen, i en e-mail til Børsen. Argumentet er bl.a., at totalmålinger kun giver et øjebliksbillede, og at det kræver mange totalmålinger på hvert anlæg. Det vil pålægge biogasanlæggene ekstraudgifter, inden de kan nå at lave udbedringer.
Det er et fejlslagent argument, vurderer Charlotte Scheutz, professor og sektionsleder ved DTU og flerårig forsker i biogas og metan. Hun har bl.a. været med til at gennemføre femårige målinger, der viser, at metanudslip fra danske anlæg varierer fra 0,5 til 30 pct.
“Hvis man skal dokumentere, hvor meget man har reduceret sin udledning med, har man brug for at kende hele udledningen på anlægsbasis,” siger hun og tilføjer:
“Så jeg har svært ved at se, hvordan man vil bruge den her regulering i det nationale klimaregnskab og til at opfylde 2030-målsætningen, når man ikke kommer til at kende de samlede udledninger.”
“Udslip af metan
er et stort problem, fordi det er en ret potent drivhusgasJette Bredahl,
næstformand,
Klimarådet
Energistyrelsen oplyser videre, at der planlægges en ny målekampagne for at få lavet en emissionsfaktor, der kan bruges til nationale klimafremskrivninger. Her skal det også afklares med Nationalt Center for Miljø og Energi, hvordan måleteknikker til totalmålinger af biogasanlæg kan bruges.
“Men det er jo så kun et måske til, at totalmålinger bliver anvendt, og uanset hvad er det noget, biogasanlæggene skal vente længe på,” siger Charlotte Scheutz.
