ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tak fordi du læser med

Danske Bank og Rambøll er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor er alle artikler frit tilgængelige for alle læsere.

Danske Bank og Rambøll har ingen indflydelse på indhold eller redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig.

Læs mere om partnerskab.

Arla, Novo Nordisk og Royal Unibrew excellerer på klimarapporteringen

Mens store selskaber får priser, er særligt smv’erne udfordrede på esg-rapporteringen, siger bæredygtighedskonsulent

Ligesom i 2022 kan Arla Foods igen i år tage Regnskabsprisen+ med hjem fra årets regnskabsprisuddeling, der afholdes af PwC. Arkivfoto: Andrew Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix
Ligesom i 2022 kan Arla Foods igen i år tage Regnskabsprisen+ med hjem fra årets regnskabsprisuddeling, der afholdes af PwC. Arkivfoto: Andrew Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix

For andet år i træk blev mejerikæmpen Arla Foods tildelt prisen for Årets Bedste Årsrapport i kategorien Regnskabsprisen+, da PwC’s årlige prisuddeling Cfo’ens Agenda 2023 løb af stablen.

I alt blev tre forskellige priser for årets bedste årsrapporter uddelt.

Ud over Arla, der endnu en gang modtog Regnskabsprisen+, blev Royal Unibrew tildelt Regnskabsprisen, mens Novo Nordisk kunne tage Særprisen med hjem.

Ifølge den uafhængige dommerkomitéen gives Regnskabsprisen+ til en virksomhed, der har udmærket sig særligt inden for årets fokusområde – esg.

Regnskabsprisen tildeles derimod en virksomhed, der, ud over at udmærke sig inden for esg, også kan være til inspiration for andre virksomheder. Mens Særprisen gives som anerkendelse til en virksomhed, der har udmærket sig særligt ved udvikling af årsrapporten som kommunikationsværktøj.

Derudover modtog Lars Green, økonomidirektør i Novozymes, prisen for Årets Cfo, mens Julie Søgaard Greisen, ansvarlig for finansiel planlægning og analysei Novozymes, og Alanis Kraujalis, ansvarlig for finansiering af minedrift ved FLSmidth, blev kåret som årets Rising Stars.

Selvom prisuddelingen torsdag hylder og fremhæver de gode eksempler på esg-rapporteringer, er der ifølge Susanne Stormer, leder af esg og bæredygtighed ved PwC, overordnet set lang vej igen, hvad angår virksomheders fulde esg-rapportering.

“Der er ikke en virksomhed, som jeg kender til i Danmark, eller for den sags skyld i Europa, hvis rapportering i dag fuldt ud kan matche det, der kræves af børsnoterede virksomheder fra 2024 og store virksomheder fra 2025,” siger hun.

Det er ikke, fordi motivationen mangler, understreger hun. Men viden om, hvorfor det er vigtigt for virksomheden, og hvordan man helt konkret skal gribe esg an, halter:

“Alle skal ligesom gøre noget mere, alle skal tage et løft, hvis de skal leve op til de krav, der kommer fra EU,” siger hun.

“Der er mange virksomheder, som rapporterer om esg, men de gør det på hver sin måde. Så det er meget eksperimenterende, hvor nogle bruger frivillige standarder, mens andre læner sig op ad nøgletal fra Nasdaq,” siger Susanne Stormer.

Samtidig pointerer hun, at det blandt andet skyldes, at de nugældende krav i årsregnskabsloven er overordnede og derfor ikke giver den fornødne rettesnor til virksomhederne.

Skal inspirere smv’er

Feltet, der kunne modtage priser ved Cfo’ens Agenda 2023, var indsnævret til C25-indekset og de ti største børsnoterede selskaber i Danmark, som aflægger regnskaber efter IFRS-standard.

Selvom der ikke blev overrakt priser til små og mellemstore virksomheder, håber Susanne Stormer, at smv-segmentet vil bruge prisuddelingen som inspiration i sit arbejde med esg-rapportering.


“Smv’er har af helt åbenlyse grunde ikke samme muskler, som de store i C25-indekset. Jeg håber derfor heller ikke, at de lader sig skræmme af de krav, der stilles til de store, men at de i stedet lader sig inspirere,” siger Susanne Stormer.

Hun understreger samtidig, at selvom der ikke er konkrete krav på vej fra EU til smv’erne, gør de sig klogt i allerede nu at få styr på deres esg-data, da de kan møde krav fra både kunder og finansielle institutioner.

Forsiden lige nu