Indtil nu har den indsamling, der hedder Returpen, opnået en returrate på 20 pct. af indsamlede insulinpenne i Danmark. Men fra 1. maj sætter Novo Nordisk skub i visionen om at indsamle penne på tværs af industrien ved at indgå et partnerskab med tre konkurrenter.
“Det har hele tiden været visionen med projektet, at det skulle være en global industriløsning, der var bredere end Novo Nordisk-pennen,” fortæller ansvarlig for miljø og klima i Novo Nordisk, Dorethe Nielsen.
Pennene består 60 pct. af plast, og når det kommer til medicinsk udstyr, er plastkvaliteten en af de højest opnåelige.
“Derfor er det vigtigt, vi genanvender det i stedet for, at det ender på lossepladsen eller på forbrændingen,” siger hun.
Lilly,grundlagt i 1876 i USA, udvikler medicin til diabetes, overvægt, alzheimers, immunsygdomme og kræft. Merck, grundlagt i 1668 i Tyskland. I Danmark er fokus primært multipel sklerose, kræft, ufrivillig barnløshed og stofskiftesygdomme. Sanofi, grundlagt i 1923 i Frankrig, fokuserer bredt på immunsygdomme, diabetes, neurologiske sygdomme, kræft, sjældne sygdomme og vacciner. Novo Nordisk, grundlagt i Danmark i 1923, udvikler primært medicin mod diabetes, men også overvægt og sjældne blodsygdomme.
De tre partnere er i toppen af den globale medicinalverden med amerikanske Lilly, franske Sanofi og tyske Merck, og i første omgang er det målet at indsamle 25 pct. af de 6 mio. penne, de fire partnere tilsammen sender på det danske marked. Det svarer til ca. 25 ton plast.
“Vi begynder i Danmark med partnerne for at følge samme logik, som da vi begyndte – nemlig at indsamle læring, inden vi skalerer globalt,” siger den miljø- og klimaansvarlige.
I dag indgår pennene, der kommer retur, i samme flow som Novo Nordisks produktionsaffald. Det betyder, at de bliver afleveret hos en genanvendelsespartner, som inddeler dem i plast, glas og metal, som sælges videre til genanvendelse. Glasset bliver solgt til en norsk isoleringsvirksomhed, mens metallet sælges videre til en anden genanvendelsesvirksomhed.
“I første omgang har vi produceret nogle stole af plasten. Men den ultimative vision er, at vi selv kan genanvende materialerne fra Returpen,” siger Dorethe Nielsen.
“Vi er i gang med at teste, om det er muligt, men lige nu kan vi ikke få det lige så rent, som vi gerne vil have det, med den teknologi, der findes.”
“Den ultimative vision er, at vi selv kan genanvende materialerne fra Returpen
Dorethe Nielsen, miljø- og klimaansvarlig, Novo Nordisk
For at nå frem til det mål er det en rigtig god idé at samle sig som industri, mener Christina Busk, der er miljøpolitisk chef i brancheorganisationen Plastindustrien.
“Jo flere, der samler sig om samme plast- eller produkttype, des renere og større mængder kommer der ud af det,” siger hun.
Når produkterne kommer fra medicinalindustrien ved man, hvad det består af, og hvad det kan bruges til. Derfor kan plasten anvendes til højkvalitetsprodukter, hvor loven f.eks. kræver, at man har styr på kemien.
Novo Nordisks erfaringer med Returpen er først og fremmest, at indsamlingen skal være nem for brugerne.
Så konceptet er, at når kunderne er nede at hente deres insulinpenne på apoteket, får de en pose med, så de kan aflevere de brugte penne næste gang.
“Vi har været meget opmærksomme på ikke at introducere yderligere kompleksitet for brugerne, og det bliver altafgørende for, at vi får volumen op, så nogen kan få forretning ud af vores medicinske affald,” siger Dorethe Nielsen og hentyder til, at der for partnerne ikke vil være en decideret kommerciel gevinst i samarbejdet.
Ud over fælles opstartsomkostninger er de løbende omkostninger samt omkostninger for genanvendelse fordelt mellem partnerne i forhold til volumen.
“Vi har sagt, at vi gerne vil have noget at sige om, hvad plasten genanvendes til, men vi er ikke interesserede i at opbygge kompetencer inden for genanvendelse. Så hvis vi så skal genanvende plasten, skal vi købe det,” siger hun.
Generelt har det ifølge miljøpolitiske chef Christina Busk været en udfordring med plast, at den er leveret til genanvendelse i blandet kvalitet. Det har gjort det sværere at finde en klar forretningsmodel for plastområdet.
“For det handler om kvalitet, mængder, og hvor snavset plasten er,” siger Christina Busk.
“Men det er helt sikkert en forretningsmodel, der vinder frem. Dels pga. virksomheder som Novo Nordisk og deres partnere, der ønsker at tage ansvar, dels fordi der kommer større efterspørgsel efter genanvendt plast af høj kvalitet,” siger hun.
