Rør med koldt vand spreder sig ud under storbyen og erstatter i stigende grad individuelle køleanlæg i bygningerne. Teknologien dukker op i flere byer, mens Hofor ser mulighed for at fortsætte ekspansionen de kommende år.
”I mange år har vi skullet bruge tid på at forklare, hvad fjernkøling er. I dag er der mere åbent for, at fjernkøling blandt andet kan blive en del af et renoveringsprojekt. Løsningen er i dag anerkendt, og der efterspørges i stigende grad en mere klimavenlig køling,” siger chef for Fjernkøling i Hofor, Jakob Thanning.
Han kan netop nu fejre, at virksomheden runder 100 storkunder i forbindelse med, at AP Pension åbner nyt domicil i Nordhavn. Fjernkølingen i København benytter sig af havvand til en del af kølingen, hvilket er hovedårsagen til, at fjernkøling stadig er en klimafordel i forhold til konventionelle køleanlæg. Hofor estimerer, at mellem 20 og 70 pct. af CO2-udledningerne spares ved at benytte fjernkøling i stedet for forskellige typer konventionelle køleanlæg. Størst er besparelsen, når havvandet er koldt og kan bruges til såkaldt frikøling, hvor det køler det vand, der cirkuleres i rør under byen direkte.
Fjernkøling er mest udbredti København, men også en række andre danske byer og bydele i gang med projekter, hvor virksomheder benytter den fælles køleløsning.Det gælder bl.a:
Dansk Fjernvarme og Energistyrelsen
Da den første central var under opførelse i 2009, skulle den samlede effekt op på 12 MW, mens potentialet blev vurderet til 150 MW. I dag dækker fjernkølingsnettet store dele af byen, og der er stadig planer om ekspansion. Virksomheden leverer 87 MW køling, og potentialet er vurderet til i alt 300 MW.
”Det meste af Københavns erhvervsbyggeri har behov for køling i dag, og området er også mere velbelyst, end det var, da vi begyndte,” forklarer Jakob Thanning om virksomhedens vurdering af potentialet til 300 MW.
I dag beror analysen blandt andet på luftfoto, hvor Hofor i samarbejde med en rådgiver har identificeret køleanlæg på de københavnske tage, som kunne udskiftes med fjernkølingsanlæg ved renovering.
”Det kræver en vis tæthed af køleanlæg i et område for, at det løber rundt, men der er voksende potentiale flere steder i byen” konstaterer han og peger blandt andet på området mellem Østerbro og Nordhavn samt Sydhavnen og Ørestaden.
I fremtiden kunne man overveje at lade kølerørene krydse Københavns Havn for at få flere områder tilkoblet, spekulerer Jakob Thanning og tilføjer:
”Frem til 2025 kommer vi i hvert fald ikke til at mangle noget at lave.”
Efterhånden som strømmen i stikkontakten nærmer sig at være CO2-neutral svinder CO2-fordelen med fjernvarme imidlertid også, da et almindeligt køleanlæg dermed også bliver CO2-neutralt. Til den tid bliver fjernkølingens stordriftsfordele samt behovet for at skåne elsystemet til fordel for elbilernes ladestandere nogle af teknologiens konkurrencemæssige fordele, vurderer han.
Også hos Dansk Fjernvarme finder man teknologien interessant, selv om analysechef i interesseorganisationens tænketank Grøn Energi, Jesper Koch, understreger, at der er tale om et nicheprodukt sammenlignet med fjernvarme.
”Det er en teknologi, der ikke er så ligetil, som fjernvarme er, og derfor har vi ikke set det store gennembrud, man håbede på for fem år siden. Det bliver til gengæld mere og mere interessant efterhånden som der begynder at blive brugt store varmepumper i fjernvarmenettet,” vurderer han.
Det skyldes, at varmepumperne producerer kulde som en slags spildprodukt under varmeproduktionen. Dermed breder en teknologi sig i fjernvarmenettet, som vil kunne levere kulde som et restprodukt. Det sker eksempelvis i dag på grønttorvet i Høje-Taastrup, påpeger Jesper Koch.
