I Skanderborg har en strækning ved vejen Virringvej netop fået en ny cykelsti.
Den ligner på alle ledder og kanter et hvilket som helst anden strækning belagt med asfalt. Men det er den ikke.
Den knap én kilometer lange sti, som er to en halv meter bred, er fremstillet ved en proces, der har udledt væsentligt mindre CO2 end traditionelt fremstillet asfalt til en tilsvarende strækning. Helt konkret er der på en formiddags arbejde med at udlægge det såkaldte slidlag sparet 805 kilo CO2.
FAKTA
Børsen Bæredygtig Cases
Børsen har siden 2022 udvalgt 224 projekter, som kan inspirere resten af erhvervslivet i den grønne omstilling.
Projekterne er indsendt af virksomhederne og udvalgt af Børsen Bæredygtigs redaktion med faglig sparring af et advisory board af erhvervsprofiler med viden og erfaring inden for erhvervslivets grønne omstilling.
Se årets 34 cases på borsen.dk/cases
Reduktionen i udledningen af CO2 er ikke tilfældig, eftersom virksomheden bag, entreprenørvirksomheden Arkil, har investeret i teknikker, der kan lave asfaltbelægning ved lavere temperaturer end normalt – men på samme maskiner, med samme udtryk og af samme kvalitet som den asfalt, de ellers laver.
“Det er jo i alles interesse at kunne lave det samme produkt, men med mindre CO2-udledning,” siger afdelingschef hos Arkil, Henrik Hougaard.
Koldere proces
Asfalt er en blanding af granit, sand og sten, som sammen med et bindemiddel af olie varmes op og skaber en sort, grynet masse.
Traditionelt skal massen opvarmes til 160-180 grader for efterfølgende at blive trykket fladt, så man kan køre på den jævne belægning.
Den glohede omgang er enormt energikrævende, og derfor er flere virksomheder begyndt at se sig om efter alternative måder at lave asfalt på.
Hos Arkil, der blandt andet beskæftiger sig med asfaltbelægning, har man ladet sig inspirere af udenlandske metoder.
“I Holland er de 25 år foran Danmark i den grønne omstilling af asfaltbranchen,” siger Henrik Hougaard.
Derfor har virksomheden investeret i teknologi fra Holland i forsøget på at gøre produktionen af asfalt til en mere bæredygtig og mindre energikrævende proces.
Der er tale om to produkter, som begge baserer sig på den såkaldte skumbitumen som bindemiddel. Det ene hedder Leab, som konkret gør, at asfalten kan fremstilles ved helt ned til 125 grader frem for de 160-180 graders opvarmning, som produktionen traditionelt set kræver.
Leab står for lavemissionsasfaltbelægning, og den reducerede temperatur gør, at energiforbruget i produktionen til opvarmning kan nedbringes med 25 pct.
“Allerede i dag reducerer det den samlede CO2-udledning fra produktionen med 17 pct. alt efter asfalttypen. På sigt forventer vi at komme op på en anelse større reduktion,” siger Henrik Hougaard.
Skumbitumen er et bindemiddel af olie, der, som ordet antyder, er skummet op. Fordi det er i form af skum, kræver det ikke lige så høje temperaturer, for at asfalten kan lægge sig jævnt og stabilt.
Ved brug af Leap er der ikke samme afdampning fra udlægningen som ved traditionel asfalt, fortæller Henrik Hougaard, og det er positivt for arbejdsmiljøet.
“Vi vil gerne fremstå som en virksomhed, som gør noget mere for miljøet og derunder også arbejdslivet for medarbejderne. Og selvom asfalt ikke er katalogiseret som et farligt produkt, er det klart, at færre emissioner fra den lidt koldere asfalt, er bedre for vores medarbejdere. Så det her er på alle parametre et bedre produkt,” siger han.
Den “bedste” løsning
Den anden teknik, som Arkil har investeret i, hedder BSM, og den kræver slet ikke opvarmning. Bsm består udelukkende af genbrugsasfalt, som er tilsat bindemidlet skumbitumen.
BSM kan dog kun bruges til det lag af asfalten, som hedder bærelaget, hvorimod Leab både kan bruges som bærelag og slidlag.
“BSM er den mest klimavenlige belægning, vi kan lave på nuværende tidspunkt,” siger Henrik Hougaard og henviser til, at CO2-besparelsen er 60 pct. i forhold til traditionelt asfaltbelægning.
FAKTA
Arkil
- Entreprenørvirksomheden Arkil blev grundlagt i 1941 i Haderslev.
- Har i dag hovedsæde i Hammelev.
- Én af Danmarks største entreprenørvirksomheder med godt 2300 ansatte og en omsætning på ca. 4,9 mia. kr. i Danmark og udlandet.
- Udfører entreprenørprojekter over hele landet for blandt andet statslige kunder, kommuner og landets mange forsyningsselskaber. Laver anlægsarbejder, havnebyggeri, bro & betonopgaver, forureningsoprensninger, asfaltproduktion og -udlægning, fundering og store kabelprojekter.
- Adm. direktør er Michael Hansen. Han har haft stillingen siden 2023.
Kilde: Arkil
I Danmark produceres der årligt 3,5-4 mio. ton asfalt, fortæller Henrik Hougaard, og Arkils Leab kan reducere ca. syv kilo CO2 pr. ton.
“Processen har derfor et stort potentiale til at sænke CO2-udledningen i industrien markant,” siger Henrik Hougaard.
Hvis en tre meter bred og én kilometer lang cykelsti fremstilles traditionelt, er CO2-udledningen 29 ton. Med Leab- bærelag og -slidlag vil CO2-udledningen være på 21 ton CO2. Hvis man derimod havde brugt Leab som slidlag og BSM som bærelag, kunne man komme helt ned på 14 ton CO2, forklarer Henrik Hougaard.
Potentialet er, at hvis en strækning etableres med BSM som bærelag og Leab som slidlag, kan det samlede CO2-aftryk fra produktionen i de fleste tilfælde reduceres med omkring 50 pct. i forhold til traditionel asfalt, siger Henrik Hougaard.
På forkant med øgede krav
I 2030 skal Danmark have reduceret landets CO2-udledning med 70 pct. Og i 2050 helt ned til nul.
Det kræver omstilling, og derfor tager Arkil ifølge Henrik Hougaard forskud på glæderne, og begynder allerede nu at tænke i alternative måder at navigere i branchen.
Det er ikke et spørgsmål, om efterspørgslen og omstillingen kommer, men hvornår den kommer
Henrik Hougaard, afdelingschef, Arkil
“Vi forventer, at CO2 i løbet af de kommende år bliver en lige så relevant faktor som kroner og øre for vores kunder,” siger han og tilføjer:
“Det er helt sikkert noget, der kommer større og større fokus på, og så kommer konkurrenceparametrene ind i det jo.”
Arkil er ikke den eneste virksomhed i Danmark, der gør brug af teknikker til at sænke temperaturen i asfaltproduktion. Det angribes dog på forskellige måder rundt i branchen, fortæller han. Blandt andet peger Henrik Hougaard på, at nogle tilsætter kemi til blandingen, som gør asfalten mere bearbejdelig ved lavere temperaturer.
Og hvis der er konkurrenceparametre i at kunne være mest bæredygtig, altså sænke CO2-aftrykket fra asfalt, så er det her i hvert fald en af de gode løsninger til at være på forkant med den efterspørgsel, som kommer på et eller andet tidspunkt, lyder det fra afdelingschefen.
“Det er ikke et spørgsmål, om efterspørgslen og omstillingen kommer, men hvornår den kommer,” siger Henrik Hougaard.
Efterspørgsel og politisk handling
Arkils ambition er at producere 30.000 ton Leab og BSM-asfalt fra fabrikken i Hasselager i år og øge mængden til 50.000 ton i 2027, siger Henrik Hougaard.
“Det kan virke som en relativt lille andel af den samlede produktion, men det er også kun begyndelsen. Hvis kunderne tager godt imod den, er der potentiale for at opskalere,” siger han.
Det har krævet en “anselig” investering i ny teknik, fortæller Henrik Hougaard. Alligevel forventer Arkil at markedsføre Leab til omtrent samme pris som det traditionelle alternativ.
50
pct. kan det samlede CO2-aftryk fra asfaltproduktionen i de fleste tilfælde reduceres med ved brug af Leab og BSM
Selvom bæredygtighed så småt bliver en større prioritet for Arkils kunder, er prisen stadig det afgørende, siger Henrik Hougaard:
“Derfor har vi ikke lanceret Leab ud fra en forventning om, at kunderne er villige til at betale merpris for det reducerede CO2-aftryk, men fordi vi gerne vil være med til at skubbe udviklingen.”
