BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Klimastrategi tvinger Volvo til at gentænke luksus

Tak fordi du læser med

Danske Bank og PwC er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor kan vi gøre alle vores artikler på Børsen Bæredygtig frit tilgængelige for alle læsere. Det er medvirkende til, at Børsen Bæredygtigs artikler bliver diskuteret vidt og bredt.

Danske Bank og PwC er også parterne på Børsen Bæredygtig, når vi går live og fremhæver en række af de mest spændende grønne projekter i danske virksomheder i Børsen Bæredygtig Cases.

Danske Bank og PwC har ingen indflydelse på indholdet eller andre redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig, der skabes af uafhængige og objektive journalister og i den samme høje kvalitet, som du kan finde i resten af Børsen.

Læs mere om partnerskab.

Biler vejer tungt i det store klimaregnskab, så Volvo overvejer mindre og også gerne færre biler. Til gengæld skal pengene tjenes hjem på delebiler og service

Luksus inden for biler hører ofte sammen med størrelse, hastighed og ekstraudstyr. Volvo ligger i premium-segmentet og er derfor ude i en større identitetssnak med sig selv lige nu; for hvordan bevarer man sin luksusstatus, hvis man samtidig skal gøre stålkarosseriet mindre og droppe læderinteriøret?

Jonas Otterheim har været Volvo Cars globale klimachef de seneste tre år, og han tror, det er på tide at redefinere, hvad “premium cars” betyder.

“” Premium” kan ikke på lang sigt betyde “stor”, for så kan vi ikke nå de klimamål, vi har. Og hvis der så var nok materiale til at producere de biler, vi kan sælge, er vi stadig nødt til at reducere det totale behov for materialer og hæve efterspørgslen på genanvendte materialer, fordi vi også skal se på biodiversitet, vandforbrug og så videre,” slår han fast.

Fokus for os er at tjene penge, ikke hvor mange biler vi sælger Jonas Otterheim, global bæredygtighedschef, Volvo Cars

Om der ligefrem er fidus i at designe en mindre Volvo, handler dog om efterspørgsel.

“Det er “nemt” at producere en mindre bil, men spørgsmålet er, om kunderne er villige til at købe dem og betale nok, så vi har penge til den grønne omstilling. Fokus for os er at tjene penge, ikke hvor mange biler vi sælger. Lige nu er der en forbindelse mellem de to, men det er ikke antallet af biler, der er hoveddrivkraften,” siger Jonas Otterheim og lægger dermed op til et paradigmeskift i bilgigantens forretningsmodel.

De to største skift er ifølge klimachefen Volvo on Demand, der er en delebilordning, og Care by Volvo, der er en abonnementsordning, hvor Volvo ejer og dermed vedligeholder bilen.

“Det er en ændring i, hvordan vi tænker bilsalg. Men det er også en nøgle til cirkulær økonomi, fordi vi selv står for at genanvende delene, når bilen skal bortskaffes. Så vi tvinges til at tænke på bilens værdi hele vejen igennem livscyklussen,” siger han.

700.000 ton stål

Volvo og alle andre bilproducenter designer og samler biler, men delene, de samler bilerne af, får de typisk fra underleverandører, der igen får materialerne – stål, aluminium, plast – fra andre leverandører. Når Volvo beslutter sig for, at en gennemsnitsbil, der sælges i 2025, skal udlede 40 pct. mindre over hele livscyklussen end en gennemsnitsbil gjorde i 2018, kræver det derfor, at de bevæger sig helt ud i sidste led – dér hvor produktionen for alvor er CO2-tung.

Stål, aluminium og materialerne til batteriet står for 75 pct. af udledningen fra materialer. Halvdelen af en Volvo består af stål, som står for 33 pct. af udledningen.

Der går ca. 1 ton stål pr. bil, så alene i de 700.000 biler, Volvo solgte i 2021, indgik der omkring 700.000 ton stål.

“Stål er en kritisk del af vores sikkerhedskonstruktion af bilen, så det er et meget centralt materiale. Og hvis vi ikke ændrer udledningen dér, er vi stadig låst i høje udledninger,” siger Jonas Otterheim, der fortæller, at Volvo derfor har et samarbejde med den svenske stålproducent Ssab, der har fundet en ny måde at producere stål ved hjælp af brint, så CO2 ikke er et biprodukt som ved konventionel fremstilling af stål.

“Ssab er ikke vores største leverandør i dag, men siden de er de første, der anvender denne teknologi, ser vi på, hvordan vi kan hjælpe dem med at skalere det – forhåbentlig i 2026.”

“Vi presser på ved at tale om, hvor meget vi vil aftage, og så er vi med i det globale initiativ Steel Zero, hvor vi tilslutter os en vis mængde CO2-fri stål. Det betyder, at vi har afskåret os selv fra en lang række leverandører, og det ændrer ved vores forhandlingskraft. Men det er så kritisk at få ændret produktionen, så vi vil gerne skabe en efterspørgsel på denne type stål,” siger klimachefen.

Volvo har et mål om, at 25 pct. af det materiale, der indgår i en ny bil, skal være enten genanvendt eller biobaseret i 2040, og samtidigt skal den samlede CO2 altså sænkes med 40 pct. Derfor har bilproducenten lavet en liste over de smelterier, man foretrækker, for at sikre, at underleverandørerne bruger smelterier, der anvender vedvarende energi.

“Her er ambitionen, at vi kun skal have genanvendt eller lavtudledende aluminium,” siger Jonas Otterheim.

For batterierne har Volvo blandt andet implementeret en blockchain-teknologi på kobolt, der gør, at virksomheden kan dokumentere hele vejen fra mine til bil for at sikre, at der ikke er nogen, der erstatter materialerne med noget andet undervejs.

“Vi har brug for at sikre, at vi køber materialer med lave udledninger, genanvendeligt indhold, og at det er etisk sourcet.”

For at leve op til Paris-aftalens mål har Volvo besluttet, at der i 2030 kun skal trille elbiler ud fra bilforhandlerne. Med den deadline har Volvo sat mere ambitiøse mål end eksempelvis verdens største bilproducent, Toyota, der i 2030 kun har et mål om, at halvdelen af deres biler skal være elbiler, brintbiler, plugin-hybridbiler og hybridbiler.

Skiftet er da også en stor gamechanger for Volvo, fordi det er en helt anden måde at bygge biler på.

“Motoren har altid været hjertet i bilen, og nu fjerner vi den og skifter den ud med en relativt simpel motor. Så det skifter balancen i, hvor værdien og de kritiske komponenter ligger. Hvor benzintanken ikke tidligere var så vigtig, er batteriet nu meget vigtigt,” siger klimachefen.

I 2040 skal Volvo Cars være en klimaneutral og cirkulær virksomhed. I 2030 skal salget af elbiler været steget til 100 pct. I 2025 betyder det, at 40 pct. CO2 skal skæres af bilens samlede udledning i hele livscyklussen. Halvdelen af nye solgte biler skal være elbiler. Produktionen skal være klimaneutral. Der skal spares 1 mia. svenske kr. og 2,5 mio. ton CO2 årligt gennem cirkulære modeller. 25 pct. af materialet i en ny bil skal være genanvendt eller biobaseret, der skal skæres 20 pct. af affaldet og 15 pct. af vandforbruget. I 2021 omsatte Volvo Cars for ca. 196 mia. kr.

Forandringerne er også ved at sive gennem organisationen, og især i arbejdet frem til Volvos børsnotering har der været mange snakke internt om, hvad det egentlig betyder at sige, at man vil reducere med så og så meget i 2040.

“Når man er bilproducent, er klima svært at råbe op om, fordi bilproducenter har været en del af problemet. Så vi er nødt til at gøre det meget omhyggeligt og meget transparent,” siger Jonas Otterheim.

Produktion på hovedet

I mange år har bilindustrien været firstmovers, når det kommer til nye produktionsmetoder og -teknologi. Begreber som “samlebånd”, “lean” og “just-in-time” blev introduceret på bilfabrikkerne først, hvor effektivisering har været et altoverskyggende mål. Men med den nye kompleksitet, der følger med CO2-besparelser og alternative materialer, som måske ikke engang er udviklet endnu, er der også sket et skift i måden at producere biler på, fortæller Jonas Otterheim.

“Når vi skal bygge en helt ny arkitektur for en bil, er vi nødt til at se langt ud i fremtiden. På materialesiden har stål tidligere bare været stål, men nu skal vi til at lede efter et alternativ, hvis vi ikke kan reducere udledningen nok. Og med hensyn til elektronik ved vi stadig ikke helt, hvordan vi skal reducere CO2, så der kan vi ende med, at svaret bliver at reducere mængden af elektronik – i en verden der bliver mere og mere digital,” understreger han.

Dertil skal man lægge hele den cirkulære tankegang, for Volvos ambition er at spare 1 mia. svenske kroner og 2,5 mio. ton CO2 i 2025 ved at indføre cirkulære principper. Desuden skal der spares 20 pct. affald og 15 pct. på vandforbruget. Hele virksomheden skal være cirkulær i 2040.

“Det vil betyde et meget stort skift i vores syn på materialer som et aktiv,” siger Jonas Otterheim.

Det vil også smitte af på synet på kvalitet, hvor der på visse områder skal gås på kompromis. For mens stålkvalitet har et sikkerhedsaspekt indbygget, som man ikke kan gå på kompromis med, kan genanvendt plast have store udsving i farven, som man må acceptere.

“Det kan man vælge at se på to måder: enten som et kompromis, eller også kan vi gøre bæredygtighed til premium, hvor kunderne ligefrem efterspørger det bestemte look eller feel.”

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Forsiden af Børsen Bæredygtig

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

BØRSEN BÆREDYGTIG
6. dec 2022