ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tak fordi du læser med

Danske Bank og Rambøll er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor er alle artikler frit tilgængelige for alle læsere.

Danske Bank og Rambøll har ingen indflydelse på indhold eller redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig.

Læs mere om partnerskab.

Fire ud af fem store selskaber laver nu klimaregnskab: “Overraskende glædeligt”

Hovedparten af landets største virksomheder rapporterer allerede om deres CO2-udledninger forud for EU-krav, viser den første officielle opgørelse fra Energistyrelsen. De mindre virksomheder ventes at følge trop i “kaskade” af klimarapporteringer

Når virksomheder begynder at stille krav til hinandens udledninger, vil rapporteringen brede sig som ringe i vandet, vurderer Birgitte Mogensen, formand for FSR – Danske Revisorers udvalg for samfundsansvar og bæredygtighed. Arkivfoto: Jeppe Bøje Nielsen
Når virksomheder begynder at stille krav til hinandens udledninger, vil rapporteringen brede sig som ringe i vandet, vurderer Birgitte Mogensen, formand for FSR – Danske Revisorers udvalg for samfundsansvar og bæredygtighed. Arkivfoto: Jeppe Bøje Nielsen

Otte ud af ti af landets største virksomheder laver i dag et klimaregnskab, og mere end hver anden af dem beregner udledningen i værdikæden. Det viser den første officielle opgørelse af danske virksomheders klimaregnskaber, som Energistyrelsen har offentliggjort. Her ser styrelsen på klimarapporteringerne fra de 100 største ikkefinansielle og de ti største finansielle virksomheder.

Birgitte Mogensen, formand for FSR – Danske Revisorers udvalg for samfundsansvar og bæredygtighed, er generelt fortrøstningsfuld, når hun kigger på resultaterne.

Der er en masse andre virksomheder, der bliver påvirket, når nogle møder krav, så jeg forventer en kaskade af klimarapportering

Anne Højer Simonsen, vicedirektør, Dansk Industri

“Glasset er mere fyldt, end det er tomt, fordi det nu kun er en af fem, der ikke er i gang med at beregne klimaaftrykket. Dem, der er i gang, har desuden valgt at gøre det på et robust grundlag med Greenhouse Gas Protocol og Science Based Targets,” fremhæver hun.

Her henviser hun til de to standarder, som er toneangivende, når danske virksomheder laver klimaregnskaber. Eksempelvis fremhæver rapporten, at hver anden af de ikkefinansielle selskaber har tilsluttet sig Science Based Targets, mens hver tredje også har fået klimamål godkendt af organisationen.

“Overraskende glædeligt”

Samme pointer hæfter Anne Højer Simonsen, vicedirektør i Dansk Industri, sig ved.

“Det er overraskende glædeligt at se, at så stor en del af de største virksomheder er i gang. Når de anerkendte standarder er så fremtrædende, synes jeg, at det er med til at sikre transparens. Det er med til at sikre, at virksomhederne kan omsætte deres resultater til ydelser eller produkter, der er attraktive,” mener hun.

I juni ventes et nyt EU-direktiv at fastlægge rapporteringskrav om blandt andet klima. Kravene i det såkaldte csrd kommer til at omfatte de største ca. 2300 danske virksomheder. Selv om ikke alle virksomheder kan leve op til de kommende krav i dag, er både Anne Højer Simonsen og Birgitte Mogensen fortrøstningsfulde.

“Det viser, at virksomhederne er godt på vej. Når fire ud af fem er i gang, er det nemmere at få den femte med,” siger Birgitte Mogensen.

Det samme gælder for virksomhedernes udledninger i værdikæden – de såkaldte scope 3-udledninger – mener hun. Scope 3 omfatter især CO2-udledningen fra de produkter, som en virksomhed køber til eksempelvis videresalg eller bearbejdning. 57 pct. af virksomhederne rapporterer i dag om scope 3, men få vurderer, at deres rapportering er komplet.

“Scope 3 er en svær størrelse, men når man arbejder i værdikæden, spreder indsatsen sig hurtigt som ringe i vandet,” vurderer hun.

Også Anne Højer Simonsen vurderer, at der vil ske meget hurtige fremskridt, når det kommer til rapportering på scope 3-udledningerne de kommende år.

57

pct. af virksomhederne
i Energistyrelsens undersøgelse beregner deres udledninger i værdikæden – de såkaldte
scope 3-udledninger

“Scope 3 peger jo direkte på scope 1 og 2 hos andre virksomheder. Derfor kan det komme til at gå rigtigt hurtigt, og derfor er det naturligt, at det er det sidste, man når til i sit klimaregnskab,” siger hun.

Om de danske virksomheder er rustet til opgaven, mener Birgitte Mogensen ikke, at man for alvor kan besvare, før en tilsvarende rapport for år 2025 er tilgængelig i foråret 2026.

“Indtil videre er standarderne end ikke trådt i kraft, og de fleste virksomheder skal først rapportere for 2025, så hvis vi ser de forventede ringe i vandet fra nu af, ser jeg ikke det store problem i, at virksomhederne kan nå det,” vurderer hun.

De største forrest

Undersøgelsen er imidlertid lavet blandt de 100 største ikkefinansielle virksomheder og de ti største finansielle. Derfor er det også usandsynligt, at den giver et retvisende billede af hele det danske erhvervsliv, påpeger både Birgitte Mogensen og Anne Højer Simonsen.

“Der er en masse andre virksomheder, der bliver påvirket, når nogle møder krav, så jeg forventer en kaskade af klimarapportering – også i de mindre virksomheder. Men det er ikke unaturligt, at det er de største, der går foran,” siger Anne Højer Simonsen.

Hun vurderer imidlertid, at kravene til de store virksomheder betyder, at markedskræfterne vil arbejde for at udbrede rapportering blandt de mindre virksomheder.

“Vi er meget bedre stillet, hvis markedet kommer til at hjælpe os,” konstaterer hun.

Forsiden lige nu