ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tak fordi du læser med

Danske Bank og Rambøll er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor er alle artikler frit tilgængelige for alle læsere.

Danske Bank og Rambøll har ingen indflydelse på indhold eller redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig.

Læs mere om partnerskab.

Klimafinansiering splitter erhvervsliv

Blandt de 460 forslag til en klimapolitik fra alle hjørner af dansk erhvervsliv er det særligt den økonomiske del af omstillingen, der stadig fremhæves som mangelfuld af klimapartnerskabsformændene DSV-direktør Jens Bjørn-Andersen og SAS-topchef Simon Pauck Hansen.

Blandt de 306 forslag, der er delvist vedtaget eller endnu ikke er vedtaget, er der nemlig flere, der skulle være med til at finansiere omstillingen, advarer de. I klimapartnerskabet for landtransport gælder det eksempelvis statslig støtte til at modne markedet for grønne køretøjer, fortæller partnerskabsformand og DSV-direktør Jens Bjørn-Andersen.

“Der er lang vej endnu, før de grønne køretøjer kan konkurrere med de fossile. Derfor skal vi finde den rigtige balancegang, så der skabes gode rammevilkår for grønne løsninger, samtidig med at vi i denne første svære fase giver et midlertidigt startskud i form af statslig støtte,” skriver han til Børsen.

Også partnerskabet for luftfart peger på afgørende finansieringsforslag, som mangler.

“Partnerskabet havde en helt afgørende hovedanbefaling om en egenfinansieringsmekanisme (klimafond,red.), som regeringen skulle give os hjemmel til. Den er man endnu ikke nået til,” konstaterer SAS-direktør og klimapartnerskabsformand Simon Pauck Hansen.

Kritik af finanser

I mellemtiden har mængden af puljer taget overhånd, mener SMV Danmark. Her peger vicedirektør Mia Amalie Holstein på, at netop støtteordninger gør omstillingen dyrere, end hvis man havde vedtaget en generel og høj CO2-afgift fra begyndelsen.

“Langt hen ad vejen er den grønne omstilling ved at køre af sporet i subsidieordninger, hvilket flytter regningen til de små virksomheder, idet det er de store virksomheder, der har ressourcerne til at søge om støtte. Det er ikke hensigtsmæssigt, i lyset af at 99 pct. af alle virksomheder er små eller mellemstore. Det gælder for eksempel den grønne fond fra sidste uge. Hver gang man laver den type ordninger, bliver omstillingen dyrere,” siger hun.

Hun står ikke alene med holdningen, der bl.a. bakkes op af Peter Møllgaard, formand for Klimarådet, regeringens kontrolorgan for klimapolitikken. Når man læser listen af anbefalinger fra erhvervslivet, ser man, at størstedelen af forslagene skal finansieres gennem støtte og tilskud, og det er unødvendigt, mener han.

Man risikerer, at den grønne omstilling bliver dyrere for samfundet end nødvendigt, hvis virksomhederne ikke presses til at finde de mest omkostningseffektive løsninger, lyder det.

Forsiden lige nu