Klima og bæredygtighed er røget op i toppen af dagsordenen i bestyrelseslokalet disse år. For fem år siden var ansvarlighed godt at have fokus på, mens det i dag er blevet førsteprioritet for mange bestyrelsesmedlemmer, fortæller Jakob Stengel, formand for bestyrelsesnetværket Board Network og ledende partner i headhunterfirmaet Case Rose Intersearch.
De sidste seks år har netværket lavet en årlig undersøgelse med over 1500 bestyrelsesfolk fra 72 lande. Den seneste blev lavet, lige inden covid-19 for alvor satte verden i stå i marts 2020, og er på den måde renset for coronapåvirkninger som tendens.
“For første gang nogensinde var klimaforandringer nr. ét som megatrend i deres pågældende lande,” siger Jakob Stengel og peger på, at det aldrig har været højere end en tredje- og fjerdeplads.
“Lige nu bliver virksomheder bragt i en situation, hvor de skal forklare, hvorfor man ikke gør det. Om nogle år vil det være mere omdømmemæssigt og give en decideret negativ indvirkning, hvor det skal forsvares, hvorfor man ikke gør det
Jakob Stengel, formand, Board Network
Et andet spørgsmål går på tendenser i bestyrelsen de kommende år, hvor bæredygtighed og formål for virksomheder også sidste år blev udråbt som nr. ét.
At over halvdelen af de største danske virksomheder derfor enten har bæredygtighedsmål i deres løn- og bonuspakker eller er på vej med det, er ifølge Stengel et udtryk for dagsordenens tyngde. Og flere vil formentlig rykke den vej.
“Lige nu bliver virksomheder bragt i en situation, hvor de skal forklare, hvorfor man ikke gør det. Om nogle år vil det være mere omdømmemæssigt og give en decideret negativ indvirkning, hvor det skal forsvares, hvorfor man ikke gør det,” siger han.
Det kommende stykke tid træder mere og mere EU-lovgivning i kraft, som stiller krav til, at virksomheder og investorer kan redegøre for, hvor bæredygtige og især grønne de er.
“Om fem år er det hele dinlicense to operate. Din mulighed for at bedrive forretning bliver markant begrænset, hvis du ikke følger de her EU-direktiver,” siger han og peger på, at der dog ikke står noget konkret om lønpakker.
“I og med at man bliver tvunget til at skulle gøre noget ved det, så vil vi også se nogle honorarmodeller, der kommer til at matche det.”
Det er dog langtfra sikkert, at esg i fremtiden vil spille en rolle i lønmodellerne. Om 15 år er det formentlig den normale måde at drive en virksomhed ud fra, så det ikke skal skrives eksplicit ind i lønpakkerne.
“Det bliver det sædvanlige modus, fuldstændigt som at overholde lovgivningen. Det bliver man jo heller ikke belønnet for.”
