Klimarådet har foreslået en CO2-afgift på 1500 kr. Vismændene har foreslået 1200 kr. Og nu kommer regeringens ekspertgruppe med tidligere overvismand Michael Svarer i spidsen så med et forslag om en CO2-afgift på bare 750 kr. pr. ton. Og alligevel mener hverken vismændene eller Klimarådet, at det er for lidt.
“Det afgiftsniveau, ekspertgruppen lægger op til, svarer nogenlunde til det, vi har præsenteret,” siger miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen.
Hvordan kan det hænge sammen?
Selvom det på overfladen ser ud til, at ekspertgruppens afgiftsniveau er meget lavere end Klimarådet og vismændenes, er det kun på overfladen, det forholder sig sådan, forklarer Lars Gårn Hansen. Man er nemlig nødt til at justere for en del ting, hvis man vil sammenligne afgifterne på 750 kr., 1200 kr. og 1500 kr.
pct. af industriens CO2-udledning kommer fra virksomheder, der er omfattet af EUs kvotesystem
For det første er der afgørende forskel på, hvordan ekspertgruppen og vismændene håndterer, at en del virksomheder allerede betaler CO2-afgift i EU's såkaldte kvotesystem. Vismændenes forslag er, at den danske afgift skal være 1200 kr. uanset, om man er en del af EU's kvotesystem eller ej. Ekspertgruppen lægger op til en anden model, at virksomheder i kvotesystemet skal have fradrag for halvdelen af den europæiske afgift.
I den simpleste model betyder det, at virksomheder i kvotesektoren får en dansk afgift på 375 kr. oven i EU's CO2-afgift på 750 kr. Det er i alt 1125 kr. og ikke langt fra vismændenes afgiftsniveau. Virksomheder uden for kvotesektoren kan nøjes med en afgift på 750 kr. pr. ton.
Det er i sig selv rimelig teknisk, men det bliver værre:
For det andet er der indgået politiske aftaler, siden Klimarådet og vismændene er kommet med deres udspil, som formentlig trækker i retning af, at man kan nå 2030-målet med en lidt lavere CO2-afgift.
For det tredje regner Klimarådet – men dog ikke vismændene – med et bundfradrag, altså at en del af CO2-udledningen friholdes fra en afgift. Det gør ekspertgruppen ikke, og når man skal betale afgift på al udledning, kan man klare sig med en lavere afgift.
For det fjerde lægger ekspertgruppen op til at fastholde en høj afgift på el og rumvarme oven i en ny CO2-afgift, mens vismændene vil omlægge alle energiafgifterne til CO2-afgift. Samtidig er der forskel på, hvordan tilskudsmodellerne til CCS-teknologien bliver skruet sammen.
Alt sammen de faktorer, der kan forklare, at afgiftstrykket faktisk er nogenlunde ens, selvom vismændene, Klimarådet og ekspertudvalget foreslår tre vidt forskellige CO2-afgifter, forklarer Lars Gårn Hansen: “Der er ikke markante forskelle.” Den næste måned vil vismændene bruge på at sammenligne og genberegne deres eget forslag til en CO2-afgift op mod ekspertgruppens for at kortlægge de præcise forskelle.
