Hedeselskabet, Danmarks største selskab inden for naturservice og forvalter af skov, har netop leveret sit regnskab for 2021, hvor omsætningen for første gang lander på over 2 mia. kr. Toplinjen er vokset med 17,2 pct. fra 2020, og resultatet er mere end tredoblet til 56,3 mio. kr.
Vokseværket er særligt båret af Hedeselskabets fokus på skov som forretningsområde, fortæller Torben Friis Lange, selskabets adm. direktør.
“Der er generelt meget højt aktivitetsniveau inden for træ som råvare til f.eks. byggeri. Og så er klima, natur og natursikring også et væsentligt element, der skubber på udviklingen,” siger han og fortsætter:
“Der er absolut også flere private og store investorer, der ser muligheder i at investere i skov. Der er vi med som vejleder og forvalter i Danmark, Tyskland, Frankrig, og særligt Baltikum er vokset meget de seneste år.”
Hedeselskabetarbejder med rådgivning, forvaltning, anlæg og vedligeholdelse af bl.a. skov, biodiversitetsområder og havmiljøer. Selskabeter også begyndt at arbejde med udviklingen af vedvarende energiproduktion som vindmøller og solceller. Kombinationenaf skov og vedvarende energiproduktion på samme område er et af selskabets næste store udviklingsområder. Flere projekter er i støbeskeen, men ingen er endeligt bekræftet endnu, lyder det.
Meget tyder på, at skovforretningen kommer til at blive endnu større i fremtiden. I Danmark har Folketinget f.eks. vedtaget, at skove skal fylde 20-25 pct. af det samlede landareal inden år 2100 mod ca. 14,6 pct. i dag.
“Hvis Danmark levede op til ambitionen om 25 pct. skov, ville det bidrage med CO2-optag på omkring 6 mio. ton, når al skoven er 20 år gammel,” siger Torben Friis Lange på baggrund af Hedeselskabets egne beregninger.
I samspil med skovforretningen har danske virksomheders voksende fokus på biodiversitet også givet Hedeselskabet flere opgaver. Dog ikke helt så mange, som Torben Friis Lange havde forventet.
“Det er en trend, hvor mange gerne vil gøre noget ved det, men det har ikke bidt sig rigtigt fast. Der er endnu ikke sammenhæng mellem, hvad vi gerne vil, og hvor meget folk vil investere på området,” siger han og venter til gengæld markant vækst på området de kommende år.
mio. kr. var Hedeselskabets overskud i 2021
Derfor har han investeret i flere medarbejdere, efteruddannelse og maskineri, der kan hjælpe kunder med anlægning af biodiversitet.
“Der kommer helt nye krav til biodiversitet og dokumentation af arbejdet, både fra den danske regering og EU gennem taksonomien, der er et opslagsværk for grønne investeringer. Og så er Folketinget i gang med en ny havplan, hvor 113 områder er blevet udpeget. Af dem vurderes to til at være i god balance, hvad angår biodiversitet.”
For første gang har Hedeselskabet også offentliggjort et klimaregnskab i forbindelse med årsrapporten.
De store mængder skov under forvaltning suger CO2 fra atmosfæren, og Hedeselskabet anslår selv, at bundlinjen på det regnskab er en negativ CO2-udledning på 879.333 ton i 2020. Beregningerne er frivillige, og Torben Friis Lange medgiver, at dataene ikke skal ses som en absolut sandhed.
“Det er jo en dansk tilsnigelse, at vi kalder det et regnskab – der tænker man på revisoren, og at tallene skal passe ud i anden decimal. Her er det vigtige jo, om retningen er korrekt,” siger han.
Målet med regnskabet er netop også at finde ud af, hvor Hedeselskabet mest effektivt kan sætte ind for at sænke sine egne udledninger.
“Det er jo en dansk tilsnigelse, at vi kalder det et regnskab
Torben Friis Lange, adm. direktør, Hedeselskabet
Det er særligt brændstofforbruget til værktøj samt virksomhedens 400 biler og forskellige maskiner, der skal arbejdes med. Direktøren fortæller, at selskabet løbende investerer i værktøj, der drives af el og solceller til bilernes tage, der kan lade værktøjet op. Indtil videre er omkring 10 pct. af bilflåden udstyret med solceller.
Målsætningen er, at mindst halvdelen af alle køretøjer skal udskiftes til et mere bæredygtigt alternativ i 2025.
“Vi har tunge køretøjer, der ikke kan elektrificeres, men måske skal over på brint eller andre brændstoffer. Der kan vi ikke drive den teknologiske udvikling, men må vente til at alternativerne bliver tilgængelige til en pris, der giver mening.”
