Endnu et grønt selskab har nået kulminationen af dets deroute.
Børsnoteret Green Hydrogen Systems kunne torsdag aften meddele, at det er gået konkurs.
Det sker efter en lang periode med udfordringer, dårligdom og tekniske problemer i selskabet, der var i færd med at udvikle et elektroselyseanlæg, og som for kun få år tilbage blev spået en lys fremtid.
I 2021 blev brintfirmaet noteret på Københavns Fondsbørs til en markedsværdi på 3 mia. kr. og en noteringskurs på 40 kr.
Vi skal nok komme os over det, men det er da piværgerligt
Tue Østergaard, adm. direktør, HC Andersen Capital
Dengang lød ambitionerne, at virksomheden skulle omsætte for 1 mia. kr. i 2025, ligesom kapitalfonden Nordic Alpha Partners, der var en drivende kraft i at få selskabet på Børsen, udtalte:
“Vi vurderer, at timingen er den rigtige, og det er i særdeleshed også den rigtige for selskabet i forhold til at få forløst sit store potentiale,” lød det forud for noteringen fra Troels Øberg, partner i Nordic Alpha Partners og daværende næstformand i Green Hydrogen Systems.
Men som sagt ser virkeligheden i dag noget anderledes ud.
I torsdagens handel sluttede aktien i kurs 0,411 kr.
Siden efteråret sidste år har selskabet advaret om alvorlige pengeproblemer, ligesom der også har været udfordringer med teknikken og design af elektrolyseenheder.
Kort før jul modtog selskabet økonomisk hjælp fra både ATP og A.P. Møller Holding, der udstedte lån på 80 mio. kr. til driften af selskabet frem til marts. Herefter var det planen, at selskabet ville lave en aktieemission med fortegningsret for eksisterende aktionærer og derigennem rejse 300 mio. kr.
Det lykkedes dog ikke, og nu lyder det i stedet, at selskabet er gået delvist konkurs. Delvist, fordi Green Hydrogen Systems også har indgået en aftale om, at dele af selskabet skal overdrages til tyske Thyssenkrupp Nucera.
Aftalen er dog betinget af en godkendelse fra retten, skriver selskabet i fondsbørsmeddelelsen torsdag aften.
Massive værditab
Da Green Hydrogen Systems blev noteret på børsen, blev der i samme ombæring indhentet 1,25 mia. kr. fra en række investorer.
Bl.a. smed både ATP, A.P. Møller Holding og Norlys store millionbeløb efter selskabet.
Børsen har taget fat i flere af selskabets investorer. Flere er dog endnu ikke vendt tilbage på henvendelsen, mens Norlys, der ejer 1,5 pct. af aktierne i Green Hydrogen Systems, svarer, at det ikke ønsker at kommentere på konkursen.
I fondsbørsmeddelelsen torsdag aften skriver Green Hydrogen Systems, at investorer ikke skal forvente at få deres værdier igen:
“Uanset den betingede aftale om delvis virksomhedsoverdragelse forventer selskabet ikke, at der vil være udbytte eller andre udlodninger tilgængelige for dets aktionærer,” fremgår det.
En række velkendte virksomheder og organisationer står på listen over selskabets kreditorer, herunder formueforvalteren HC Andersen Capital.
Adm. direktør i HC Andersen Capital Tue Østergaard forklarer, at årsagen til, at selskabet er havnet på den liste, skyldes, at man dels har været leverandør af et ir-system til Green Hydrogen Systems og derudover også har hjulpet med at strikke selskabets årsrapport sammen.
Arbejde, som HC Andersen Capital altså ikke får betaling for.
“Det er forklaringen, og det er sindssygt ærgerligt for at ærlig,” siger Tue Østergaard, der ikke ønsker at oplyse det præcise beløb, som kapitalforvalteren nu må vinke farvel til.
“Vi skal nok komme os over det, men det er da piværgerligt. Både for os, andre kreditorer, selskabets investorer og ikke mindst for selskabet selv,” siger han.
At der er tale om en “ærgerlig situation”, er Tue Østergaard ikke alene om at mene.
Samstemmende lyder det fra Troels Ranis, direktør i DI Energi, at konkursen er ” hamrende ærgerlig for hele branchen”.
“Det er desværre et udtryk for den manglende hastighed i udviklingen af brintmarkedet, og at ambitionerne ikke har kunnet indfries,” skriver han i en mail til Børsen.
Grønt kollaps
Green Hydrogen Systems er blot ét ud af en række grønne selskaber, der den seneste tid har måttet skifte store armbevægelser ud med blødende regnskaber, afnotering, rekonstruktion og konkurs.
Inden for de seneste måneder er selskaber som både solcelleudvikleren Better Energy og Blue World Technologies, der udvikler brændselsceller, endt i rekonstruktion, mens svenske Northvolt er gået konkurs.
Det er samtidig kun en uge siden, at selskabet Re-Match, der laver genanvendte kunstgræsbaner, kunne fremvise et trecifret millionunderskud og også måtte meddele, at alle selskabets datterselskaber er gået konkurs.
Re-Match blev i 2021 skubbet på vækstbørsen First North af kapitalfonden Nordic Alpha Partners.
Siden blev det dog afnoteret igen og endte i rekonstruktion, mens den norske venturefond Verdane overtog resterne.
Børsen ville gerne have spurgt Nordic Alpha Partners, om man var bevidst om risikoen ved at notere både Green Hydrogen Systems og Re-Match på børsen tilbage i 2021, om armbevægelserne var for store, eller hvad der ellers kan forklare begge selskabers deroute.
Nordic Alpha Partners er ikke vendt tilbage på Børsens henvendelser.
Tilbage i marts i forbindelse med Green Hydrogen Systems’ rekonstruktion lød det dog fra partner og medstifter i Nordic Alpha Partners Laurits Bach Sørensen, at meldingen var “overraskende”.
“Vi har ikke været inde over de her beslutninger, da vi ikke har siddet i bestyrelsen i over et år. Derfor er vi overraskede over udmeldingen om rekonstruktion og forventede faktisk at skulle forholde os til potentielt at deltage i en ny emission her i slutningen af første kvartal,” forklarede han i en mail til Børsen.
Udfordret marked
Hos brancheorganisationen Green Power Denmark, der bl.a. havde Green Hydrogen Systems på medlemslisten, synes man også, at situationen er “ærgerlig”.
Og den modgangen, selskabet har mødt den seneste tid, er ifølge Michael Madsen, afdelingschef for ptx i Green Power Denmark, en, der har præget hele brintmarkedet.
“Green Hydrogen Systems’ konkurs er for mig at se et lysende klart eksempel på den manglende implementering i brintbranchen,” siger han og uddyber:
“Etableringen af brintmarkedet i Europa er blevet forsinket markant, fordi der har været tvivl om EU’s regler og uklare krav til særligt aftagervirksomheder. Og så har man i EU og Danmark heller ikke støttet opstarten af brintmarkedet i tilstrækkelig grad for at kunne indfri de store ambitioner.”
Samtidig pointerer han, at mens der har været tvivl om regler i EU, er al teknologiproduktion i Europa også blevet dyrere grundet inflation og højere renter.
“Og det er en rigtig, rigtig dårlig kombi for en teknologi i sin opstartsfase, som elektrolyseanlæg er,” indskyder han.
