Krig, geopolitik, høje renter og inflation har skubbet mange investorers fokus mod andre investeringsområder end den bæredygtige omstilling. Alligevel er der stadig mange investorer, der holder fast i at nå Paris-aftalens mål, og her er et redskab som klimastandarden Science Based Target Initiative, SBTI, ganske afgørende.
Derfor blev det heller ikke forbigået i stilhed, da SBTI i marts valgte at ændre ved sin praksis over for de selskaber, der frivilligt har søgt om at få klimamål verificeret af SBTI, men ikke lige nåede det inden for de to år, det tager.
“Når et selskab forpligter sig til et mål og så tager to års frikvarter, det er absolut en slags greenwashing
Eric Pedersen,chef for ansvarlige investeringer, Nordea Asset Management
SBTI har fjernet 29 pct. af de selskaber, i alt 284, heraf 12 danske, der har søgt om at få deres klimamål verificeret af SBTI. Og fjernelsen bliver markeret med et “forpligtelse fjernet”-stempel. Så investorerne kan se, om der er handling bag ordene.
Fra flere af de danske selskaber lyder forklaringen ifølge en artikel hosFinans, at det er “teknikaliteter”, der gør, at de ikke har nået deres mål, men ifølgeSBTIer nogle af de hyppigste årsager, at der ikke er en standard for nettonul-klimamålet, at selskaberne mangler sikkerhed for, at de kan nå deres klimamål og, at nedbringelsen af udledningerne i scope 3 (leverandørkæden) er for stor en udfordring.
Kilde: SBTI
Hos Nordea Asset Management fortæller Eric Pedersen, chef for ansvarlige investeringer, at når selskaberne tidligere ikke nåede deres klimamål, blev det forbigået i stilhed.
“Så blev man pillet af SBTI’s liste i stilhed, men nu er SBTI begyndt at skrive, at selskabets mål er blevet fjernet som en måde at motivere selskaberne på.”
Hvad betyder det for dig som investor, at et selskab får fjernet sine klimamål?
“Isoleret set er det klart negativt fra et klimasynspunkt, men man er nødt til at grave lidt og se, hvad der ligger nedenunder, det behøver ikke være et stort problem. Det kan være, at selskabet gerne vil gøre arbejdet grundigt og være sikker på, at det kommer med noget, der kan leveres. Men det lyder ikke godt, og det giver anledning til, at man finder ud af, hvad der foregår.”
Er det en måde at undgå greenwashing?
“Ja, man kan helt rigtigt kalde det greenwashing, når et selskab forpligter sig til et mål og så tager to års frikvarter. Det er absolut en slags greenwashing, men det har ikke været formålet fra SBTI’s side. Det handler primært om, at selskaberne skal handle frem for, at SBTI fremhæver selskaber, der bryster sig af noget uden at gøre det. Det handler om at motivere selskaberne til at handle på de mål, de sætter.”
Ifølge Eric Pedersen er det også vigtigt at bemærke, at selvom nogle selskaber har fået fjernet deres langsigtede klimamål, er der stadig mange, der har fået deres kortsigtede mål valideret.
“Man kan have kortsigtede mål, der er validerede, og det er vigtigt. Så selvom de langsigtede mål er fjernet eller endnu ikke er verificeret, er det ikke nødvendigvis et udtryk for, at man har kastet alt over bord, men det er lidt pinligt,” siger han og tilføjer, at så længe de kortsigtede mål er validerede, og man kan konstatere, at virksomheden ikke “nedprioriterer klimaindsatsen”, behøver man ikke at være så bekymret.
“Virksomhederne dropper jo ikke fuldstændigt deres klimamål, men de har været for langsomme. Det er værd at bemærke, at 60 pct. af de virksomheder, der ryger af listen, stadig har fået deres kortsigtede mål valideret.”
Når SBTI spørger selskaberne, hvorfor de frivilligt har valgt at få deres klimamål verificeret af SBTI, lyder de hyppigste forklaringer, at det er for at vise lederskab inden for bæredygtighed, at katalysere handling til at reducere selskabets udledninger og for at demonstrere forpligtelse til nettonul-klimamålet.
